Afgørelse i klagesag om Næstved Kommunes påbud om ophør af helårsbeboelse i sommerhus på [A1], Karrebæksminde
Næstved Kommune gav den 16. november 2022 påbud om ophør af helårsbeboelse i sommerhus på ejendommen [A1]. Ejerne har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om kommunen har haft hjemmel til at give påbud. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Ejendommen Klagen vedrører en ejendom, som ligger på [A1]. Klagerne ejer ejendommen. Ejendommen var omfattet af den nu ophævede bygningsvedtægt for Næstved Kommune af 7. februar 1963 og tillæg nr. 4 til bygningsvedtægten. Ejendommen ligger i bygningsvedtægtens område S1. Følgende fremgår af § 1 i tillæg 4 til bygningsvedtægten: Stk. 1. Områderne S 1, S 2, S 3, S 4, S 5, S 6 og S 7, hvis nøjagtige afgrænsning fremgår af et til dette tillæg hørende kort I 1:10.000, der er offentligt tilgængeligt på kommunekontoret, udlæ … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 40; Planloven § 41; Planloven § 34; Planloven § 19; Beskæftigelsesloven § 116