Beskæftigelsesloven § 117
Gældende tekst efter LBK nr 280 af 01/03/2024.
Kapitel 20 – Fleksjob m.v. · Indhold
§ 117.
En person, der er visiteret til fleksjob, kan få ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob med fleksløntilskud efter § 123.
Fleksjob kan alene oprettes hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.
Personer, der er ansat i fleksjob, kan udstationeres i udlandet, når følgende betingelser er opfyldt:
- 1)
Personen er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.
- 2)
Udstationeringen er frivillig for personen.
- 3)
Der ydes danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår efter § 134 eller løn- og arbejdsvilkår efter § 122.
- 4)
Udstationeringen er højst af 1 års varighed.
- 5)
Personen er sikret hjemrejse.
En person, der er visiteret til fleksjob, og som er ledig, modtager ledighedsydelse efter kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik.
Personen er omfattet af indsats efter denne lov, jf. afsnit III og IV.
En person, der er visiteret til fleksjob, kan anmode kommunen om at udstede et fleksjobbevis, som indeholder oplysninger om fleksjobordningen, de handicapkompenserende ordninger og personens skånebehov.
Kommunen skal anvende den skabelon, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder.
En person, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan modtage støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed i form af tilskud efter § 126.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 280 af 01/03/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Beskæftigelsesloven § 117
Lovgivers oprindelige intention
Den oprindelige lovL 209 (2018-19) · bemærkning til § 117LOV nr 548 af 07/05/2019 · 7. maj 2019
Efter de gældende regler i § 69, stk. 1, skal jobcenteret sørge for, at personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, jf. § 2, nr. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har mulighed for
1) ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob efter § 70 eller 2) støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 70 g.
ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob efter § 70 eller
støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 70 g.
Efter gældende stk. 2 kan beskæftigelsesministeren under hensyn til Danmarks internationale forpligtelser fastsætte regler om, at der inden for visse erhvervsområder ikke er adgang til at beskæftige personer efter stk. 1.
Efter gældende stk. 3 kan fleksjob alene oprettes hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.
Det betyder, at der kun kan udbetales fleksløntilskud til en person, der er ansat i fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark. Hvis en ansat er grænsegænger i EU-rettens forstand, kan den ansatte i fleksjob modtage fleksløntilskud, så længe den pågældende er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.
Derimod vil der ikke kunne udbetales fleksløntilskud til en person, der er bosiddende i Danmark, men arbejder hos en arbejdsgiver med hjemsted i udlandet, idet en dansk kommune ikke kan oprette fleksjob efter danske regler uden for landets grænser.
Efter gældende stk. 4, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om fleksløntilskud til ansatte i fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark, hvor arbejdet udføres i udlandet.
Bemyndigelsen bliver i dag brugt i bekendtgørelsen om fleksjob til at fastsætte nærmere regler om udstationering i udlandet for personer, der er ansat i fleksjob.
En ansat i fleksjob har efter bekendtgørelsen mulighed for at være udstationeret i maksimalt et år, hvis den fleksjobvisiterede er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark, udstationeringen er frivillig for personen, der ydes danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår efter den gældende § 72 eller løn- og arbejdsvilkår efter den gældende § 70 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den ansatte er sikret hjemrejse.
Efter gældende § 73, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om tilskud til arbejdsgivere med ansatte i fleksjob, hvor arbejdet udføres i udlandet.
Bemyndigelsen bliver i dag brugt i bekendtgørelsen om fleksjob til at fastsætte nærmere regler om udstationering for personer, der er ansat i fleksjob før 1. januar 2013, og hvor tilskuddet derfor går til arbejdsgiveren.
En ansat i fleksjob har efter bekendtgørelsen mulighed for at være udstationeret i maksimalt et år, hvis den fleksjobvisiterede er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark, udstationeringen er frivillig for personen, der ydes danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår efter den gældende § 72 eller løn- og arbejdsvilkår efter den gældende § 70 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den ansatte er sikret hjemrejse.
Efter den gældende § 74 b, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om et fleksjobbevis, som en person, der er visiteret til fleksjob, kan anmode jobcenteret om at udarbejde.
Der er i bekendtgørelsen om fleksjob fastsat regler om, at kommunen efter anmodning skal udstede et fleksjobbevis til personer, der er visiteret til fleksjob. Fleksjobbeviset indeholder oplysninger om fleksjobordningen, de handicapkompenserende ordninger og personens skånebehov. Kommunen skal anvende den skabelon, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder.
Der henvises til afsnit 2.20.1.2. i de almindelige bemærkninger.
For at forenkle loven foreslås det at sammenskrive elementer fra de gældende §§ 69, 73 og 74 b. Endvidere foreslås det, at reglerne i den gældende bekendtgørelse om fleksjob vedrørende udstationering og fleksjobbevis indsættes direkte i lovteksten. Det foreslås derfor, at bestemmelsen vedrørende bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler på disse områder ikke bliver videreført.
Det foreslås i § 117, stk. 1. 1. pkt., at en person, der er visiteret til fleksjob, vil kunne få ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob med fleksløntilskud efter § 123.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at fleksjob alene kan oprettes hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.
Det betyder, at der kun vil kunne udbetales fleksløntilskud til en person, der er ansat i fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark. Hvis en ansat er grænsegænger i EU-rettens forstand, kan den ansatte i fleksjob modtage fleksløntilskud, så længe den pågældende er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark. Ved vurderingen af, om en arbejdsgiver har hjemsted i Danmark, henvises til SKAT’s regler herom.
Derimod vil der ikke kunne udbetales fleksløntilskud til en person, der er bosiddende i Danmark, men arbejder hos en arbejdsgiver med hjemsted i udlandet, idet en dansk kommune ikke kan oprette fleksjob efter danske regler uden for landets grænser.
Det foreslås i stk. 2, at personer, der er ansat i fleksjob, vil kunne udstationeres i udlandet, når
- personen er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark, - udstationeringen er frivillig for personen, - der ydes danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår efter § 134 eller løn- og arbejdsvilkår efter § 122, - udstationeringen højst er af et års varighed, og - personen er sikret hjemrejse.
personen er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark,
udstationeringen er frivillig for personen,
der ydes danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår efter § 134 eller løn- og arbejdsvilkår efter § 122,
udstationeringen højst er af et års varighed, og
personen er sikret hjemrejse.
Det betyder, at der kun kan udbetales fleksløntilskud til en person, der er ansat i fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark. For personer, der er ansat i fleksjob før den 1. januar 2013, kan arbejdsgiveren kun modtage tilskud til lønnen for en person, der er ansat i fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.
Der vil ikke kunne udbetales fleksløntilskud til en person, der er bosiddende i Danmark, men som arbejder hos en arbejdsgiver med hjemsted i udlandet, idet der ikke kan oprettes fleksjob efter danske regler uden for landets grænser.
Det foreslås i stk. 3, 1. og 2. pkt., at en person, der er visiteret til fleksjob, og som er ledig, vil kunne modtage ledighedsydelse efter kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik. Personen er omfattet af indsats efter denne lov, jf. afsnit III og IV.
Afsnit III indeholder bestemmelser om cv-oplysninger, kontaktforløb, planer m.v. og jobrettet uddannelse.
Afsnit IV indeholder bestemmelser om tilbud m.v.
Det foreslås i stk. 3, 3. og 4. pkt., at en person, der er visiteret til fleksjob, vil kunne anmode kommunen om at udstede et fleksjobbevis, som indeholder oplysninger om fleksjobordningen, de handicapkompenserende ordninger og personens skånebehov. Kommunen vil skulle anvende den skabelon, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder.
Det betyder, at en person, der er visiteret til fleksjob – og som enten er ledig eller i job – vil kunne anmode om at få et bevis på, at personen er berettiget til fleksjob samt en beskrivelse af personens kompetencer og eventuelle særlige behov.
Det foreslås i stk. 4, at en person, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, vil kunne modtage støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed i form af tilskud efter § 126.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 117.