Beskæftigelsesloven § 118
Gældende tekst efter LBK nr 280 af 01/03/2024, med senere ændringer markeret.
Kapitel 20 – Fleksjob m.v. · Visitation
§ 118.
Afgørelse om fleksjob træffes på grundlag af rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 44.
For at en person kan blive visiteret til fleksjob, skal der foreligge dokumentation for følgende:
- 1)
Personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og beskæftigelse.
- 2)
Alle relevante indsatser efter denne lov samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse.
- 3)
Personens arbejdsevne anses for varigt og væsentligt begrænset og kan ikke anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.
- 4)
Personen har været ansat under de sociale kapitler m.v. i mindst 12 måneder, hvis personen skal ansættes i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, jf. § 119.
Afviser en person at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation, lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan dette ikke tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om visitation til fleksjob.
I § 118, stk. 1, ændres »rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 44.« til: »en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde, jf. § 44, og den sundhedsfaglige rådgivning fra en sundhedskoordinator, jf. § 15 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 280 af 01/03/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 118.