Beskæftigelsesloven § 48

Efter de gældende regler i §§ 26 a og § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede i op til 6 uger deltage i jobrettet uddannelse i form af kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe. Kurser inden for de mulige erhvervsgrupper fremgår af en positivliste.

Retten gælder for ufaglærte og faglærte, og personer med en kort videregående uddannelse, som samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse.

Efter den gældende lovs § 26 b har personer, der anses for beskæftigede efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte ikke ret til jobrettet uddannelse.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.9.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 48, stk. 1, 1. pkt., at personer omfattet af § 6, nr. 1, (dagpengemodtagere) og nr. 9, (fleksjobvisiterede), som modtager ledighedsydelse, i op til 6 uger kan deltage i jobrettet uddannelse i form af kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe.

Målgruppen for forslaget vil være dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede, som får ret til at deltage i op til i alt 6 ugers jobrettet uddannelse i form af kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe.

Forslaget om, at retten gælder kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe, skal ses i sammenhæng med forslaget til 2. pkt. Kurser og erhvervsgrupper fastlægges efter bestemmelsen i forslaget til § 49, hvortil der henvises.

Det betyder, at personer i målgruppen kan vælge kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe. Det er ikke muligt at skifte erhvervsgruppe undervejs. Baggrunden for dette er et ønske om, at den enkelte vælger kurser, der samlet målrettes et bestemt erhverv.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at kurser inden for de mulige erhvervsgrupper skal fremgå af en positivliste, jf. § 49.

Det betyder, at der vil være en landsdækkende positivliste med kurser og erhvervsgrupper, som personer i målgruppen kan vælge imellem.

Formålet er at give den enkelte person mulighed for frit at kombinere relevante arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-kurser) fra en positivliste individuelt, men inden for en bestemt erhvervsgruppe. Det er ikke muligt at skifte erhvervsgruppe undervejs. Personen kan tilmelde sig de relevante kurser inden for den valgte erhvervsgruppe løbende – kurserne kan samlet set have en varighed på op til 6 uger og skal gennemføres inden for den gældende referenceperiode for 6 ugers jobrettet uddannelse.

En person kan fx vælge et kursus på erhvervsakademiniveau og derefter et eller flere kurser på AMU-niveau inden for erhvervsgruppen i op til i alt 6 uger. En erhvervsgruppe kan fx være Bygge og anlæg.

Det foreslås, at det er muligt at vælge enkeltfagskurser på erhvervsuddannelserne, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, når der ikke findes et tilsvarende AMU-kursus, og kurset i øvrigt lever op til kriterierne om relevans for arbejdsmarkedet og konkret jobfokus. Erhvervsuddannelsesfagene skal fremgå af positivlisten.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at retten gælder for personer, der ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse, og personer, der ikke har en videregående uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en uddannelse på erhvervsakademiniveau, og som samtidig har en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse.

Det foreslås, at retten til 6 ugers jobrettet uddannelse er målrettet dem, der har størst behov, og at ordningen derfor kun gælder for ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede samt dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede med korte videregående uddannelser (KVU'ere), der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse.

Det medfører, at dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede med en mellemlang eller lang videregående uddannelse ikke er omfattet af retten til 6 ugers jobrettet uddannelse, og for en person med en kort videregående uddannelse er det et krav, at vedkommende også har en erhvervsuddannelse.

Ved uddannelser, der kan sidestilles med erhvervsuddannelser, forstås uddannelser, der i niveau og varighed maksimalt svarer til niveauet og varigheden af erhvervsuddannelserne. Det er en betingelse, at der ikke er et adgangskrav til uddannelsen, der forudsætter bestået uddannelse på gymnasialt niveau.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at retten til uddannelsen tidligst kan påbegyndes efter 5 ugers ledighed, jf. §§ 9 og 10.

Forslaget betyder, at det ikke er muligt at benytte sig af retten til at deltage i kurser under ordningen med 6 ugers jobrettet uddannelse, før personen har haft 5 ugers ledighed. Opgørelsen af ledighed regnes for dagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere som sammenlagt ledighed i relation til 6 ugers jobrettet uddannelse.

Der henvises til bestemmelsen i lovforslagets § 9 i forhold til opgørelsen af ledighed.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at uddannelsen for dagpengemodtagere skal være afsluttet inden for de første 6 måneder, når personen er under 25 år, og inden for de første 9 måneder, når personen er fyldt 25 år, og for ledige fleksjobvisiterede skal uddannelsen være afsluttet inden for de første 9 måneder.

Det betyder, at en person, som fx begynder at benytte sig af retten til 6 ugers jobrettet uddannelse, mens personen er under 25 år og derfor skal afslutte påbegyndte kurser inden for de første 6 måneder, i stedet vil blive omfattet af bestemmelsen om, at kurser skal være afsluttet inden for de første 9 måneder, hvis personen fylder 25 år i perioden.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af de gældende regler og fastsætter, inden for hvilken periode retten til 6 ugers jobrettet uddannelse finder anvendelse.

Videre foreslås i stk. 3, at en person, der er påbegyndt en uddannelse i en opsigelsesperiode, kan fortsætte med kurset eller uddannelsesforløbet som jobrettet uddannelse i op til 6 uger fra første ledighedsdag. Det er en forudsætning, at kurset eller uddannelsesforløbet kan tages som jobrettet uddannelse.

Det betyder, at hvis personen har påbegyndt en uddannelse i opsigelsesperioden og ved ledighedens indtræden ønsker at fortsætte med uddannelsen som jobrettet uddannelse, kan personen fortsætte med et påbegyndt kursus eller uddannelsesforløb ind i ledighedsperioden fra første ledighedsdag. Det er en forudsætning, at kurset eller uddannelsesforløbet og den ledige opfylder betingelserne for jobrettet uddannelse.

Der er i denne situation ikke krav om, at vedkommende skal have henvendt sig i jobcenteret i opsigelsesperioden. Det er forudsat, at en arbejdsløshedsforsikret, der endnu ikke modtager dagpenge, henvender sig til arbejdsløshedskassen for at sikre, at uddannelsen er optaget på positivlisten, og at personen i øvrigt opfylder betingelserne for ret til 6 ugers jobrettet uddannelse og tilsvarende, at en fleksjobvisiteret henvender sig i jobcenteret.

Bestemmelsen giver mulighed for, at der allerede i opsigelsesperioden sammensættes et uddannelsesforløb, som kan fortsættes uafbrudt ind i ledighedsperioden, hvis betingelserne i ordningen er opfyldt.

Det foreslås i stk. 4, at en person, der har været i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder, har ret til jobrettet uddannelse på ny ved ledighed.

Det betyder, at personer, der har været i fleksjob i 9 måneder eller mere inden for de seneste 18 måneder, genoptjener retten til 6 ugers jobrettet uddannelse således, at de får en ny ret til op til 6 ugers jobrettet uddannelse. Er retten ikke fuldt ud udnyttet fra ledighed før genoptjeningen, vil denne ret ikke blive overført. Det vil sige, at det ikke er muligt på noget tidspunkt at have en ret, der overstiger i alt 6 uger.

Dermed videreføres den gældende bestemmelse i den gældende lovs § 73 b, stk. 4, om at en ledig fleksjobvisiteret opnår ret til 6 ugers jobrettet uddannelse på ny, når personen har været i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Dagpengemodtagere opnår ret til 6 ugers jobrettet uddannelse på ny ved genoptjening af retten til dagpenge.

Det foreslås i stk. 5, at for en person omfattet af § 6, nr. 1, træffer arbejdsløshedskasserne afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at få uddannelse efter dette kapitel er opfyldt.

Det betyder, at det er arbejdsløshedskasserne, der administrerer ordningen for dagpengemodtagere, herunder vejleder om 6 ugers jobrettet uddannelse. Det vil sige, at arbejdsløshedskasserne godkender ansøgninger om 6 ugers jobrettet uddannelse og træffer afgørelse herom, ligesom arbejdsløshedskasserne træffer afgørelse om befordringsgodtgørelse og udbetaler denne, medmindre jobcentrene skal træffe afgørelse, fordi dagpengemodtageren har ret til den faktiske udgift som følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

For ledige fleksjobvisiterede foreslås videreført, at det er jobcenteret, der træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne er opfyldt.

Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 175 om befordringsgodtgørelse.

Den foreslåede bestemmelse er en sammenskrivning og videreførelse af den gældende lovs §§ 26 a og 73 b.

Det foreslås videreført i stk. 6, at personer, der anses for beskæftigede efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte ikke har ret til jobrettet uddannelse.

Det betyder, at disse personer skal søge om VEU-godtgørelse eller SVU-støtte til uddannelse efter reglerne herom.

Som beskæftigede efter reglerne om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller statens voksenuddannelsesstøtte, anses personer i ordinær beskæftigelse som lønmodtagere eller selvstændig erhvervsdrivende på en arbejdsplads i Danmark. I reglerne for VEU- og SVU-området henvises til skattelovgivningen i forhold til vurderingen af selvstændig virksomhed. En beskæftiget lønmodtager er en person, der har indgået en bindende aftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver om løn- og ansættelsesvilkår, som typisk vil foreligge i et ansættelsesbevis el. lign. Det vil sige, at en person, der fx er deltidsansat og modtager supplerende dagpenge, anses for beskæftiget.

Det foreslåede er en videreførelse af den gældende lovs § 26 b.

Det foreslås i stk. 7, at kursusprisen for videregående uddannelser på positivlisten, jf. § 49, ikke må overstige et prisloft på 162.738,14 kr. eksklusiv moms pr. årselev svarende til 4.068,45 kr. pr. fuldtidsuge (2019-niveau).

Ved udarbejdelsen af positivlisten er det forudsat, at der tages højde for prisloftet således, at positivlisten ikke indeholder kurser for videregående uddannelser, der er dyrere end det prisloft, der er fastsat.

Det foreslåede er en sammenskrivning og videreførelse af den gældende lovs § 26 a, stk. 5, og § 73 b, stk. 3.