Beskæftigelsesloven

Beskæftigelsesloven § 47

Gældende tekst efter LBK nr 280 af 01/03/2024, med senere ændringer markeret.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 8 – Planer m.v. · Bemyndigelsesbestemmelse om planer m.v.

§ 47.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indhold og udformning af »Min Plan« og rehabiliteringsplanen, om, hvilke oplysninger om mentorstøtte der skal fremgå i »Min Plan«, om, hvordan rehabiliteringsplanens indsatsdel indgår i personens »Min Plan«, og om muligheden for at fravige disse regler, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvorledes kommuner skal forholde sig til tidligere handlekommuners planlagte indsats for en tilflyttet person, herunder regler om afholdelse af udgifter for tilbud, som er igangsat af tidligere handlekommuner.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 44, stk. 1, i sager, hvor

  1. 1)

    det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen,

  2. 2)

    personen søger om førtidspension,

  3. 3)

    personen overgår til jobafklaringsforløb eller

  4. 4)

    en sygedagpengemodtager er visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan beskrivelsen af personens arbejdsevne og dokumentationen for den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens forberedende del samt rehabiliteringsteamets indstilling skal indgå

  1. 1)

    i kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb og jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager og

  2. 2)

    i kommunens vurdering af personens arbejdsevne i forbindelse med visitation til fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 20 eller i sager om førtidspension efter lov om social pension.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan beskrivelsen af personens arbejdsevne og dokumentationen for den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens forberedende del skal indgå i kommunens vurdering af personens arbejdsevne i sager om revalidering efter kapitel 21.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan den beskæftigelsesrettede indsats fastlægges i kontrakten efter integrationsloven, herunder om opfølgning.

Ændret pr. 1. januar 2025 – endnu ikke indarbejdet ved LOV nr 1657 af 30/12/2024 (2, nr. 5)

I § 47, stk. 3, ændres »stk. 1, i sager, hvor« til: »stk. 1.«, og nr. 1-4 ophæves.

Ændret pr. 1. juli 2026 – endnu ikke indarbejdet ved LOV nr 1750 af 29/12/2025 (1, nr. 54)

I § 47, stk. 3, ændres »regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del« til: »regler om indholdet af og muligheden for at fravige kravene til beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde«.

Ændret pr. 1. juli 2026 – endnu ikke indarbejdet ved LOV nr 1750 af 29/12/2025 (1, nr. 55)

§ 47, stk. 4 og 5, ophæves.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 280 af 01/03/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 47.