Beskæftigelsesloven § 209

Det foreslås i § 209, stk. 1, at personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 1, som forud for den 1. januar 2020 har fået en frist til selvbooking af en jobsamtale efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, og som ikke har selvbooket samtalen, skal selvbooke efter reglerne i denne lovs kapitel 7.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at dagpengemodtagere, som har fået en frist til at selvbooke en samtale forud for lovens ikrafttræden, skal selvbooke en samtale inden for denne frist.

Det foreslås i stk. 2, at for personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 1, som den 1. januar 2020 har haft mindre end 6 måneders ledighed, jf. denne lovs § 9, skal der inden for de første 6 måneders ledighed i alt holdes mindst 6 jobsamtaler, hvoraf arbejdsløshedskassen deltager i 2. I opgørelsen medregnes samtaler holdt efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer. Har personen haft mere end 6 måneders ledighed, holdes en samtale efter denne lovs § 32, stk. 2, medmindre der har været holdt en samtale efter § 16 b, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.

Forslaget betyder, at de jobsamtaler, der er holdt med dagpengemodtagere forud for lovens ikrafttræden, vil tælle med i forhold til, om der har været holdt det antal jobsamtaler i kontaktforløbet, som er forudsat i loven således, at det samlede antal jobsamtaler efter lovens ikrafttræden er mindst 6 jobsamtaler, hvoraf arbejdsløshedskassen forudsættes at deltage i 2. Dermed vil minimumskravene til antallet af jobsamtaler i kontaktforløbet inden for de første 6 måneders ledighed blive videreført uændret for dagpengemodtagere. For dagpengemodtagere med mere end 6 måneders forudgående ledighed ved lovens ikrafttræden skal der holdes en 16-måneders jobsamtale, som vil være fælles med arbejdsløshedskassen, jf. § 32, stk. 2, medmindre der forud for lovens ikrafttræden har været holdt en sådan. Jobsamtalen efter § 32, stk. 2, vil skulle holdes senest ved 16 måneders ledighed.

Det foreslås i stk. 3, at for personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 2-5 og 7-10, som den 1. januar 2020 har haft mindre end 13 uger med samme forsørgelsesydelse, jf. denne lovs § 9, skal der i alt holdes mindst 4 jobsamtaler i kontaktforløbet inden for de første 6 måneder med samme forsørgelsesydelse, jf. dog stk. 8. I opgørelsen vil skulle medregnes samtaler holdt inden for de seneste 13 uger efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.

Bestemmelsen vedrører kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledige fleksjobvisiterede og personer i revalidering. For personer, der modtager overgangsydelse, medregnes integrationsydelse ved opgørelse af de forudgående perioder med samme forsørgelsesydelse efter bestemmelsen i stk. 8.

Forslaget betyder, at for personer omfattet af en af disse målgrupper, som den 1. januar 2020 har haft mindre end 13 uger med samme forsørgelsesydelse opgjort efter reglerne i § 9 om henholdsvis sammenlagt og sammenhængende periode og tidspunkt for påbegyndelse af periode med samme forsørgelsesydelse, skal der holdes i alt mindst 4 jobsamtaler. For sådanne personer vil der være mindst 13 uger til det tidspunkt, hvor de i alt har modtaget samme forsørgelsesydelse i mindst 6 måneder. Jobsamtaler forud for den 1. januar 2020, som er holdt i perioden med samme forsørgelsesydelse kan medregnes i det samlede antal jobsamtaler, ligesom perioden forud for den 1. januar 2020 medregnes efter de principper, der er beskrevet forslaget til § 9.

En jobparat kontanthjælpsmodtager, der fx har været ledig i 12 uger forud for lovens ikrafttræden, har efter gældende regler haft 1 samtale, som skal holdes inden for 1 uge fra første henvendelse om hjælp, og i eksemplet har personen nået at få yderligere 2 samtaler, som efter gældende regler herefter skal holdes inden for de første 3 kalendermåneder fra første henvendelse om hjælp. Personen skal således efter lovens ikrafttræden have en jobsamtale mere, som skal holdes inden for de første 6 måneder, hvor personen modtager kontanthjælp uafhængigt af tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Da samtaler i perioden forud for lovens ikrafttræden således tælles med, vil der ikke være personer, der får flere end 4 jobsamtaler inden for de første 6 måneder med samme forsørgelsesydelse, medmindre jobcenteret vurderer, at der er behov herfor.

Det foreslås i stk. 4, at for personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 2-5 og 7-10, som den 1. januar 2020 har haft mellem 13 uger og 6 måneder med samme forsørgelsesydelse, jf. § 9, skal der i perioden frem til det tidspunkt, hvor personen har haft 6 måneder med samme forsørgelsesydelse, jf. dog stk. 8, holdes jobsamtaler i kontaktforløbet på følgende måde:

1) For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 3, nr. 4, som er åbenlyst uddannelsesparate, nr. 5 og nr. 7-10, som den 1. januar 2020 har haft mellem 13-20 uger med samme forsørgelsesydelse, jf. denne lovs § 9, holdes mindst 2 jobsamtaler, og er perioden mellem 21-25 uger med samme forsørgelsesydelse, holdes mindst 1 jobsamtale, medmindre der har været holdt i alt mindst 4 jobsamtaler inden for de seneste 25 uger forud for den 1. januar 2020. 2) For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 2 og nr. 4, bortset fra åbenlyst uddannelsesparate, som den 1. januar 2020 har haft mellem 13-25 uger med samme forsørgelsesydelse, jf. denne lovs § 9, holdes mindst 1 jobsamtale, medmindre der har været holdt i alt mindst 4 jobsamtaler inden for de seneste 25 uger forud for den 1. januar 2020.

For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 3, nr. 4, som er åbenlyst uddannelsesparate, nr. 5 og nr. 7-10, som den 1. januar 2020 har haft mellem 13-20 uger med samme forsørgelsesydelse, jf. denne lovs § 9, holdes mindst 2 jobsamtaler, og er perioden mellem 21-25 uger med samme forsørgelsesydelse, holdes mindst 1 jobsamtale, medmindre der har været holdt i alt mindst 4 jobsamtaler inden for de seneste 25 uger forud for den 1. januar 2020.

For personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 2 og nr. 4, bortset fra åbenlyst uddannelsesparate, som den 1. januar 2020 har haft mellem 13-25 uger med samme forsørgelsesydelse, jf. denne lovs § 9, holdes mindst 1 jobsamtale, medmindre der har været holdt i alt mindst 4 jobsamtaler inden for de seneste 25 uger forud for den 1. januar 2020.

Bestemmelsen vedrører kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledige fleksjobvisiterede, og personer i revalidering. For personer, der modtager overgangsydelse, medregnes integrationsydelse ved opgørelse af de forudgående perioder med samme forsørgelsesydelse efter bestemmelsen i stk. 8.

Det foreslåede stk. 4, nr. 1, vil omfatte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledige fleksjobvisiterede og revalidender. For disse målgrupper, skal der holdes mindst 2 jobsamtaler, hvis de den 1. januar 2020 har haft mellem 13-20 uger med samme forsørgelsesydelse, jf. § 9 om sammenlagt og sammenhængende periode og tidspunkt for påbegyndelse af periode med samme forsørgelsesydelse, og mindst 1 jobsamtale, hvis perioden er mellem 21-25 uger med samme forsørgelsesydelse, medmindre der har været holdt i alt mindst 4 jobsamtaler forud for den 1. januar 2020.

Det er forudsat, at der for de omhandlede målgrupper, der ved lovens ikrafttræden har haft mellem 13-20 uger med samme forsørgelsesydelse, som udgangspunkt ikke allerede er holdt flere end 2 jobsamtaler således, at forslaget får den virkning, at jobcenteret højst vil få pligt til at holde i alt 4 jobsamtaler inden for de første 6 måneder med samme forsørgelsesydelse. For personer, der ved lovens ikrafttræden har haft mellem 21-25 uger med samme forsørgelsesydelse, skal der holdes mindst 1 jobsamtale, idet det er forudsat, at der som udgangspunkt ikke allerede er holdt flere end 3 jobsamtaler, og at jobcenteret med forslaget dermed ikke vil få pligt til at holde flere end 4 jobsamtaler i alt inden for de første 6 måneder med samme forsørgelsesydelse.

En aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager, der den 1. januar 2020 fx har haft 19 uger med samme forsørgelsesydelse, har haft en samtale inden for en uge fra første henvendelse om hjælp og herefter yderligere en samtale, idet der efter gældende regler skal holdes en samtale senest hver gang, en person i 2 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser. Personen skal herefter have yderligere 2 jobsamtaler, inden for 6 måneder med samme forsørgelsesydelse.

Det foreslåede stk. 4, nr. 2, omfatter således jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet samt uddannelsesparate, medmindre de er åbenlyst uddannelsesparate. For disse målgrupper skal der holdes mindst 1 jobsamtale, hvis de den 1. januar 2020 har haft mellem 13-25 uger med samme forsørgelsesydelse.

For disse målgrupper skal der efter gældende regler i kontaktforløbet holdes en samtale senest 1 uge efter første henvendelse om hjælp og derefter 2 gange inden for de første 3 måneder regnet fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Forslaget betyder, at der i den resterende periode frem til 6 måneder med samme forsørgelsesydelse skal holdes mindst 1 jobsamtale. Dermed vil disse målgrupper få i alt mindst 4 jobsamtaler inden for de første 6 måneder med samme forsørgelsesydelse.

Det foreslås i stk. 5, at for personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 6, 7 og 8, som har fået rehabiliteringsplanens indsatsdel forud for den 1. januar 2020, skal jobcenteret snarest muligt og senest den 1. maj 2020 registrere og indberette de igangværende indsatser, som ikke allerede er registreret og indberettet til det fælles datagrundlag, så rehabiliteringsplanens indsatsdel kommer til at indgå i »Min Plan« på Jobnet, jf. denne lovs § 45.

Forslaget omfatter sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb og personer i ressourceforløb.

Forslaget betyder, at i det omfang en person pr. 1. januar 2020 deltager i en indsats, som led i fx et jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, som ikke allerede er registreret og indberettet til det fælles datagrundlag, skal denne indsats registreres og indberettes til det fælles datagrundlag. Forslaget skal bidrage til en fleksibel tilrettelæggelse af kommunernes arbejde med at registrere og indberette oplysningerne til det fælles datagrundlag.

Det foreslås i stk. 6, at for personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 1 og nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og som den 1. januar 2020 ikke har opbrugt retten til jobrettet uddannelse efter §§ 26 a og 73 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, medregnes forudgående ledighed, jf. denne lovs § 9, og godkendte kurser forud for den 1. januar 2020 i forbruget af jobrettet uddannelse efter denne lovs § 48. Den jobrettede uddannelse efter denne lovs § 48 skal ligge inden for samme erhvervsgruppe.

Både i de hidtil gældende regler og efter forslaget gælder, at retten til jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere, som er omfattet af ordningen, vil være begrænset til 6 uger inden for samme erhvervsgruppe.

Forslaget betyder, at for dagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere, som har påbegyndt, men ikke har opbrugt retten til jobrettet uddannelse den 1. januar 2020, skal der medregnes ledighedsperioder og godkendte kurser, hvor personen har forbrugt af retten til 6 ugers jobrettet uddannelse efter de hidtil gældende regler ved opgørelsen af perioden med ret til jobrettet uddannelse, og ved opgørelsen af forbruget af de op til 6 ugers jobrettet uddannelse, som der efter lovforslagets § 48, er ret til. Personen vil dermed sammenlagt højst kunne få 6 ugers jobrettet uddannelse inden for ledighedsperioden.

Forslaget betyder således, at fx en 24-årig dagpengemodtager, der forud for den 1. januar 2020 har været ledig i 3 måneder fra den 1. januar 2020, har 3 måneder tilbage til at benytte sig af retten til 6 ugers jobrettet uddannelse. De kurser, som vedkommende ønsker at deltage i, skal være afsluttet inden udløb af 6-månedersperioden.

Derudover betyder forslaget, at forbrug af retten til op til 6 ugers jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere forud for den 1. januar 2020 medregnes i opgørelsen af det samlede forbrug af retten. Det vil betyde, at en fuldtidsforsikret dagpengemodtager, som fx har brugt 150 timer af sin ret til 6 ugers jobrettet uddannelse forud for den 1. januar 2020, har 72 timer tilbage fra den 1. januar 2020.

Det foreslås endelig, at valget af erhvervsgruppe efter de hidtil gældende regler vil være bindende for personen, så den jobrettede uddannelse efter § 48 skal ligge inden for den allerede valgte erhvervsgruppe.

Det foreslås i stk. 7, at for personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 1-3, som den 1. januar 2020 har haft mindre end 6 måneder med samme forsørgelsesydelse, jf. denne lovs § 9, medregnes tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, der er givet i perioden med samme forsørgelsesydelse, jf. dog stk. 8, som ret- og pligttilbud efter reglerne i denne lovs kapitel 15.

Med forslaget medregnes et tilbud, som jobcenteret forud for den 1. januar 2020 har givet til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere eller overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, og som fremover kan gives som ret- og pligttilbud til personen, ved opgørelsen af, om der er givet et ret- og pligttilbud til personen inden for de første 6 måneder med samme forsørgelsesydelse efter lovforslagets kapitel 15. Perioden med samme forsørgelsesydelse vil skulle opgøres efter lovforslagets § 9. For personer, der modtager overgangsydelse, medregnes integrationsydelse ved opgørelse af de forudgående perioder med samme forsørgelsesydelse efter bestemmelsen i stk. 8.

Det foreslås i stk. 8, at for personer omfattet af denne lov § 6, stk. 2-5, medregnes ved opgørelse efter § 9 af sammenhængende perioder med samme offentlige forsørgelsesydelse i form af overgangsydelse også sammenhængende perioder før den 1. januar 2020, hvor personen har modtaget integrationsydelse og ikke været omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Med forslaget vil det fremgå, at integrationsydelse, som en person har modtaget uden for selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet forud for lovens ikrafttræden sidestilles med overgangsydelse, når perioder med til samme forsørgelsesydelse skal opgøres.

Det foreslås i stk. 9, at for arbejdsgivere, som før den 1. januar 2020 har indgået uddannelsesaftale med voksne, som kommer fra ledighed, og som er bevilget tilskud efter § 98 g, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, eller efter § 10, stk. 6, i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet, jf. bekendtgørelse nr. 1597 af 14. december 2018 med senere ændringer, forhøjes tilskudssatsen fra den 1. januar 2020 efter denne lovs § 159, stk. 2.

Forslaget medfører, at arbejdsgivere, der inden lovens ikrafttræden har fået bevilliget tilskud, eller har fået tilsagn om tilskud til voksenlærlinge efter § 98 g, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, eller efter § 11, stk. 6, i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet, jf. bekendtgørelse nr. 788 af 13. juni 2018 med senere ændringer, vil overgå til den forhøjet tilskudssats i § 159, stk. 2, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Efter lovens § 159, stk. 2, kan arbejdsgivere få et tilskud til voksenlærlinge på 45 kr. i timen i hele det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale om, hvis voksenlærlingen er omfattet af § 155, stk. 1, nr. 1. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.23.2. om voksenlærlingeordningen.

Bestemmelsen vil omfatte både igangværende forløb, hvor arbejdsgiveren allerede modtager et tilskud og afgivet tilsagn om tilskud, hvor forløb og tilskud først starter efter lovens ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 10, at staten vil yde refusion efter bestemmelserne i kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, af refusionsberettigende udgifter til aktiviteter, der er bevilget før den 1. januar 2020, selv om udgifterne først kommer efter den 1. januar 2020, jf. dog stk. 11 og 12.

Det betyder, at selv om udgifterne afholdes efter lovens ikrafttræden, kan kommunerne hjemtage refusion efter de hidtil gældende refusionsregler.

Der gælder dog særlige regler for refusion for tilbud og mentorstøtte for visse målgrupper i forslagene i stk. 11 og 12.

Der foreslås i stk. 11 og 12 at videreføre visse overgangsordninger vedrørende refusion, som fremgår af § 6, stk. 1 og 2, i lov nr. 1527 af 18. december 2018 i nærværende lovforslag.

Med lov nr. 1527 af 18. december 2018 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler som supplerer EURES-forordningen) afskaffes refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte for modtagere af dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet, revalidender, sygedagpengemodtagere, hvis personen er visiteret til kategori 2 eller 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge, ledighedsydelsesmodtagere samt ledige selvforsørgende.

Efter § 5 i lov nr. 1527 af 18. december 2018 er loven trådt i kraft den 1. januar 2019. Dog skal reglerne om afskaffelse af refusion for udgifter til aktiviteter for dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere, der er visiteret til kategori 2 eller 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge, først træde i kraft pr. den 1. juli 2019.

Pr. 1. juli 2019 vil §§ 118 og 118 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 dermed være ophævet, og bestemmelserne videreføres ikke i nærværende hovedlov.

Det foreslås derfor i stk. 11, at for personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 2-5, 9, 10 og 12, der i 2018 eller tidligere har deltaget i tilbud m.v. eller fået mentorstøtte, hvor udgifterne er refusionsberettigende efter de hidtil gældende refusionsregler i §§ 118 og 118 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, eller § 100, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, og der ikke er hjemtaget refusion, kan kommunen berigtige og hjemtage refusion efter den 1. januar 2020, hvis der er råderum inden for rådighedsbeløbet for 2018. Indtil 1. januar 2020 gælder overgangsbestemmelsen i § 6, stk. 1, i lov nr. 1527 af 18. december 2018 om, at kommunen kan berigtige og hjemtage refusion efter den 1. januar 2019, hvis der er råderum inden for rådighedsbeløbet for 2018.

Det betyder, at selv om udgifterne måtte komme efter 1. januar 2019, kan kommunerne hjemtage refusion efter de hidtil gældende refusionsregler (dog inden for seneste års rådighedsbeløb). Ved aktivitet, der forløber hen over henholdsvis årsskiftet 2018/2019, skal udgifterne opdeles i hvilke udgifter, der vedrører aktiviteten før henholdsvis den 1. januar 2019, og udgifter der vedrører efterfølgende aktivitet. Der vil således alene kunne berigtiges refusion af den del af udgifterne, som vedrører aktiviteten til og med den 31. december 2018, hvis der er råderum inden for rådighedsbeløbet for 2018.

Det foreslås videre i stk. 12, at for personer omfattet af denne lovs § 6, nr. 1 og 6, der frem til den 1. juli 2019 har deltaget i tilbud eller fået mentorstøtte, hvor udgifterne er refusionsberettigende efter de hidtil gældende refusionsregler i §§ 118 og 118 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, og der ikke er hjemtaget refusion, kan kommunen berigtige og hjemtage refusion efter den 1. januar 2020, hvis der er råderum inden for rådighedsbeløbet for 1. halvår 2019.

Det betyder, at selv om udgifterne måtte komme efter 1. juli 2019, kan kommunerne hjemtage refusion efter de hidtil gældende refusionsregler (dog inden for rådighedsbeløbet for 1. halvår). Ved aktivitet, der forløber hen over den 1. juli 2019, skal udgifterne opdeles i hvilke udgifter, der vedrører aktiviteten før den 1. juli 2019, og udgifter, der vedrører efterfølgende aktivitet. Der vil således alene kunne berigtiges refusion af den del af udgifterne, som vedrører aktiviteten til og med den 30. juni 2019, hvis der er råderum inden for rådighedsbeløbet for første halvår af 2019. Indtil 1. januar 2020 gælder overgangsbestemmelsen i § 6, stk. 2, i lov nr. 1527 af 18. december 2018 om, at kommunen kan berigtige og hjemtage refusion efter den 1. juli 2019, hvis der er råderum inden for rådighedsbeløbet for første halvår 2019.