Beskæftigelsesloven

Beskæftigelsesloven § 207

Gældende tekst efter LBK nr 280 af 01/03/2024, med senere ændringer markeret.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 34 – Klageadgang · Klage over arbejdsløshedskassens afgørelser

§ 207.

Arbejdsløshedskassens afgørelser om henvisning af egne ledige medlemmer til et konkret job efter § 11, stk. 4, om jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og om befordringsgodtgørelse efter § 175, stk. 5, kan, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt, indbringes for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering af den, som afgørelsen vedrører.

§§ 98 og 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Arbejdsløshedskassens afgørelser efter § 106 om, at en person ikke skal være omfattet af mindre intensiv indsats, kan, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 3.

Arbejdsløshedskassens afgørelser efter § 35 om at fratage en person retten til selvbooking i de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, kan, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Ændres – ikrafttræden fastsættes ved bekendtgørelse eller er ikke angivet ved LOV nr 1654 af 30/12/2024 (1, nr. 35)

I § 207, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 175, stk. 5« til: »§ 175, stk. 6«.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 280 af 01/03/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 207.