Beskæftigelsesloven § 203

Efter gældende regler i § 125 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats yder staten forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigende udgifter efter denne lov. Det er gældende praksis, at kommunens ret til statens refusion omfatter udgifter til personer, som har kommunen som opholdskommune, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.33.1.12. og 2.33.1.13. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at de gældende regler om statens forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigende udgifter og gældende praksis om, at opholdskommunen hjemtager refusion, videreføres uændret i forslaget til § 203.

Det foreslås således i § 203, stk. 1, at staten yder forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigende udgifter efter denne lov.

De nærmere regler herom forventes fortsat at være fastsat i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Børne- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets og Transport-, Bygnings- og Boligministeriets ressortområder, som har hjemmel i bl.a. § 85 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det forventes fastsat, at kommunen anmoder staten om statsrefusion og tilskud kvartalsvis over for det ministerium, som loven henhører under, fx Beskæftigelsesministeriet. Anmodningen sker på baggrund af kommunens opgørelse af de forventede revisionsberettigede udgifter for det kommende kvartal, samt den tilskudsberettigede aktivitet i året til og med tilskudskvartalet, jf. den løbende restafregning. Refusion for ydelser eller tilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udbetales for visse ydelser eller tilskud, så den er til disposition for kommunen den næstsidste bankdag i måneden forud for den måned, refusionen vedrører. For andre ydelser eller tilskud udbetales refusionen, så den er til disposition for kommunen den sidste bankdag inden den 16. i hver af kvartalets måneder. I refusionen er indeholdt udbetaling eller afregning af den løbende restafregning. Den endelige restafregning sker en gang årligt og foretages af ressortministeriet, når kommunens regnskab er revideret og forsynet med påtegning af kommunens revision.

Bestemmelsen vil ikke gælde for udgifter omfattet af lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.

Det foreslås i stk. 2, at det er den kommune, som borgeren har som opholdskommune efter reglerne i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, der skal hjemtage refusion efter stk. 1, medmindre andet er aftalt med en anden kommune.

Dermed vil det være den kommune, som borgeren har som opholdskommune, der vil have ret til at hjemtage refusion af afholdte udgifter, medmindre andet er aftalt med en anden kommune.

En kommunes ret til refusion vil bero på, at kommunen har afholdt udgiften til en given ydelse eller indsats for en person, som kommunen efter reglerne i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, er opholds- (og handle-) kommune for. En person har opholdskommune, hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig. Det fremgår af § 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Som udgangspunkt vil CPR-registreringen af en persons bopæl være udtryk for hvilken kommune, der er vedkommendes opholdskommune. Opstår der uenighed mellem to eller flere kommuner om, hvilken kommune, der er en persons opholdskommune, må den af de uenige kommuner, som personen har eller senest har haft folkeregisteradresse i, fungere som opholdskommune, indtil det er afklaret, hvilken kommune der er rette opholdskommune, jf. § 9, stk. 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Efter at det er blevet bestemt, hvilken kommune der er rette opholdskommune, og den fungerende opholdskommune ikke er personens opholdskommune, yder opholdskommunen refusion for den fungerende opholdskommunes udgifter i den periode, hvor uenigheden har bestået.

Formålet med bestemmelsen er at undgå, at flere kommuner vil kunne hjemtage refusion for samme udgift. Det kan være relevant, hvor opholdskommunen køber fx en plads i et kommunalt projekt (tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering) i en anden kommune, og hvor begge kommuner kan siges at afholde en udgift, men hvor det er opholdskommunen, der har ret til at hjemtage refusion. Et andet eksempel er, når en person flytter fra en kommune til en anden kommune, mens personen er i et tilbud, hvis fortsættelse accepteres af tilflytterkommunen. Selv om den ene kommune måtte blive faktureret for hele udgiften til tilbuddet, kan hver kommune kun hjemtage refusion i forhold til deres del af tilbudsperioden som opholdskommune.

Der er endvidere tilfælde, hvor et jobcenter på vegne af flere jobcentre afholder udgifter til en indsats, hvor en virksomhed modtager tilskud. Et eksempel er jobrotationsydelse i jobrotationsprojekter. Der kan være tale om, at et jobcenter er administrerende jobcenter på vegne af flere jobcentre, der har ledige, der deltager som vikarer i et jobrotationsprojekt. Der kan også være tale om, at jobcenteret i virksomhedens kommune udbetaler jobrotationsydelse til virksomheden for alle de ledige, der deltager i jobrotationsprojektet, selv om de kommer fra andre kommuner. I tilfælde hvor den ledige ikke har opholdskommune i den kommune, der administrerer jobrotationsforløbet for en virksomhed, kan der indgås en samarbejdsaftale mellem den administrerende kommune og den lediges opholdskommune, som giver den administrerende kommune ret til at hjemtage et beløb svarende til 100 pct. af de afholdte udgifter til jobrotationsydelsen fra den lediges opholdskommune. Med en sådan aftale har den administrerende kommune 0 kr. i nettoudgifter til jobrotationsydelsen, da den lediges opholdskommune betaler 100 pct. af udgifterne til den administrerende kommune for den pågældende lediges aktiviteter. I tilfælde, hvor den ledige ikke har ophold i den kommune, der administrerer jobrotationsforløbet, er det derfor opholdskommunen, der hjemtager 60 pct. i statsrefusion til jobrotationsydelsen fra staten. Hvis der samtidigt er indgået en samarbejdsaftale, som beskrevet ovenfor, bliver opholdskommunens nettoudgifter 40 pct. af jobrotationsydelsen til den pågældende ledige, da opholdskommunen hjemtager 60 pct. statsrefusion samtidig med, at opholdskommunen betaler 100 pct. af den administrerende kommunes udgifter til jobrotationsydelsen.

Det bemærkes i øvrigt, at der efter § 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er ret til mellemkommunal refusion mellem en opholdskommune og en tidligere opholdskommune i visse tilfælde, herunder når den tidligere opholdskommune eller en anden offentlig myndighed har medvirket til at en person får ophold i bolig eller boform i kommunen. Refusionen gives for udgifter til hjælp givet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt en række love på det sociale område. Der henvises i det hele til § 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler og praksis.