Beskæftigelsesloven § 202
Gældende tekst efter LBK nr 280 af 01/03/2024, med senere ændringer markeret.
Kapitel 33 – Statens refusion til kommunerne og kommunernes medfinansiering
§ 202.
Staten refunderer 100 pct. af en kommunes udgifter efter stk. 2 til udlændinge, der har fået opholdstilladelse, jf. stk. 3, hvis
- 1)
personen inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af en betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, eller
- 2)
tilladelsen er meddelt en mindreårig asylansøger, dog højst indtil modtageren fylder 18 år eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.
Udgifter efter stk. 1 omfatter følgende:
- 1)
Udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til personer omfattet af § 6, nr. 2-5, 10 og 11.
- 2)
Udgifter til partnerskabsaftaler efter § 15, til undervisningsmaterialer efter § 172 og til mentorstøtte efter kapitel 26 til personer omfattet af § 6, nr. 10 og 11.
- 3)
Udgifter til kortvarige kurser efter § 162 og udgifter til hjælpemidler efter § 178 til personer omfattet af § 6, nr. 9.
Bestemmelsen i stk. 1 omfatter udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter de samme bestemmelser i udlændingeloven, som fremgår af § 107, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.
I § 202, stk. 2, nr. 1, ændres », 10 og 11« til: »og 11«.
I § 202, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 6, nr. 10 og 11« til: »§ 6, nr. 11«.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 280 af 01/03/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 202.