Aktieavancebeskatningsloven § 23
Gældende tekst efter LBK nr 849 af 21/09/2026.
Kapitel 6 – Opgørelse af gevinst og tab · Selskaber m.v. og personer
§ 23.
Gevinst og tab på aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet).
Skattepligtige omfattet af § 7 kan for gevinst og tab omfattet af § 17 i stedet én gang for alle vælge at medregne urealiseret gevinst og tab på beholdningen af aktier til den skattepligtige indkomst (lagerprincippet).
Såfremt den skattepligtige vælger at anvende lagerprincippet, opgøres indkomstårets gevinst eller tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse.
For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse.
For aktier, som er afstået i indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets slutning.
Afståelsessummer, der er skattepligtige efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, indgår ikke i opgørelsen.
Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at en anden opgørelsesmåde anvendes, jf. dog stk. 4-9.
Er en sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.
Skattepligtige omfattet af § 7 skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på investeringsbeviser omfattet af § 17, stk. 3.
Endvidere skal skattepligtige omfattet af § 7 anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på investeringsbeviser omfattet af § 22, såfremt den pågældende anvender lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked.
Skattepligtige omfattet af § 6 skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier omfattet af §§ 9 og 17, § 20, stk. 1 og § 20 A, jf. dog stk. 6 og 7.
Uanset stk. 5 kan skattepligtige omfattet af § 6 anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier omfattet af § 9, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller på en multilateral handelsfacilitet.
Det er en betingelse, at den skattepligtige anvender realisationsprincippet på alle sådanne aktier.
1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige har anvendt lagerprincippet på sådanne aktier, eller hvis den skattepligtige er et livsforsikringsselskab.
1. pkt. finder ikke anvendelse på investeringsbeviser omfattet af § 20, stk. 1, eller § 20 A.
1. pkt. finder ikke anvendelse på tegningsretter til aktier, konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer, hvis aktierne, der kan tegnes eller konverteres til, vil være optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
Uanset stk. 5 kan skattepligtige omfattet af § 6 vælge at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier omfattet af § 9, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
Realisationsprincippet kan alene anvendes i en periode på 7 år regnet fra det tidspunkt, hvor de aktier, der omfattes af valget, første gang er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
Valget omfatter alle de aktier i samme selskab, som den skattepligtige ejer på det tidspunkt, hvor valget træffes, og de aktier i det pågældende selskab, som den skattepligtige erhverver i løbet af den i 2. pkt. nævnte periode.
Ved erhvervelse af tegningsretter til aktier omfattet af 1. pkt. finder reglerne i § 25 dog anvendelse.
Hvis aktier, hvor der er valgt anvendelse af realisationsprincippet efter 1. pkt., som led i en omstrukturering ombyttes med aktier i det erhvervende eller modtagende selskab, behandles de modtagne aktier, som om der var valgt en anvendelse af realisationsprincippet på samme tidspunkt som de ombyttede aktier.
Valget efter 1. pkt. skal træffes i forbindelse med indgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for det første indkomstår, hvor den skattepligtige vil kunne vælge anvendelse af realisationsprincippet.
1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige er et livsforsikringsselskab.
1. pkt. finder ikke anvendelse på investeringsbeviser omfattet af § 20, stk. 1, eller § 20 A.
Når realisationsprincippet er valgt, kan dette valg ikke ændres.
Den skattepligtige skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier, investeringsbeviser m.v. omfattet af §§ 19 A, 19 B eller 19 C.
I tilfælde, hvor der er tale om aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, eller om aktier, der ikke er registreret i en værdipapircentral, og den skattepligtiges indkomstår er forskelligt fra kalenderåret, foretages opgørelsen i stedet som forskellen mellem værdien ved udgangen af kalenderåret og værdien ved begyndelsen af kalenderåret.
For aktier, som den skattepligtige har erhvervet i løbet af kalenderåret, anvendes anskaffelsessummen i stedet for værdien ved begyndelsen af kalenderåret.
For aktier, som den skattepligtige har afstået i løbet af kalenderåret, anvendes afståelsessummen i stedet for værdien ved udgangen af kalenderåret.
Afståelsessummer, der er skattepligtige efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, indgår ikke i opgørelsen.
Ved værdien af aktier og investeringsbeviser m.v., som er udstedt af et investeringsselskab, forstås markedskursen.
Kan en markedskurs ikke fastlægges, eller er denne lavere end tilbagekøbsværdien opgjort efter § 19, stk. 1, nr. 2, anvendes tilbagekøbsværdien.
Ved afståelse af et investeringsbevis i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har været omfattet af ligningslovens § 16 C, og hvor investeringsbeviset på grund af instituttets beslutning herom eller på grund af manglende rettidig indsendelse af korrekte oplysninger om minimumsindkomst m.v. omfattes af §§ 19 A, 19 B eller 19 C, opgøres den skattepligtige indkomst fra afståelsen, som om stk. 8, §§ 19 A-19 C og § 33, stk. 1, ikke var gældende.
Det gælder dog kun, såfremt afståelsen sker inden beslutningstidspunktet eller inden det tidspunkt, hvor rettidig indsendelse af korrekte oplysninger skulle have fundet sted, og den skattepligtige ikke på grund af udfaldet af en stedfunden generalforsamling havde grund til at antage, at beslutningen ville blive truffet, eller at der ikke ville ske rettidig indsendelse af korrekte oplysninger.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 849 af 21/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Aktieavancebeskatningsloven § 23
Lovgivers oprindelige intention
Den oprindelige lovL 78 (2005-06) · bemærkning til § 23LOV nr 1413 af 21/12/2005 · 21. december 2005
Til stk. 1
Bestemmelsen fastslår, at gevinst og tab på aktier skal medregnes ved indkomstopgørelsen efter realisationsprincippet.
Gevinst og tab skal medregnes i det indkomstår, hvor realisationen sker, dvs. i det indkomstår, hvor afståelsen, jf. definitionen i § 30, har fundet sted.
Det afgørende for fastlæggelse af afståelsestidspunktet er, hvornår der foreligger en endelig og bindende aftale om afståelsen. For aktier, der er handlet på børsen, vil det være børsnotaens dato (handelsdatoen), der lægges til grund.
Sker overdragelsen ved gave eller arveforskud, er det afgørende tidspunkt det tidspunkt, hvor modtageren underrettes.
For så vidt angår likvidationsudlodninger i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, er tidspunktet for selve udlodningen og ikke beslutningen om likvidation eller selskabets endelige opløsning afgørende for fastlæggelsen af afståelsestidspunktet.
Reglen om, at det er udlodningstidspunktet, der er afgørende for fastlæggelsen af afståelsestidspunktet, gælder, når der er tale om en solvent likvidation, og der dermed sker en udlodning til aktionærerne. Er der tale om opløsning af selskabet, uden at der sker en udlodning (konkurs eller tvangsopløsning), er det tidspunktet for selskabets endelige opløsning, der er afgørende for fastlæggelsen af afståelsestidspunktet.
Derudover kan fastlæggelsen af erhvervelsestidspunktet have en betydning, f.eks. i forbindelse med ny lovgivning. Også her er det afgørende, hvornår der foreligger en endelig og bindende aftale om erhvervelsen. For aktier, der er handlet på børsen, vil det være børsnotaens dato (handelsdatoen), der lægges til grund.
Sker overdragelsen ved gave eller arveforskud, er det afgørende tidspunkt underretningen af modtageren. Ved arv anses aktierne for erhvervet på udlodningstidspunktet, medmindre aktierne udloddes med succession.
Er der tale om aktier, som tegnes i forbindelse med stiftelsen af et selskab, anses aktierne for anskaffet ved stiftelsen af selskabet. I de tilfælde, hvor selskabet stiftes med tilbagevirkende kraft, anses aktierne dog for anskaffet på tidspunktet for stiftelsesoverenskomstens underskrift.
For aktier, der ikke er omfattet af §§ 8-9 (almindelige aktier ejet af selskaber m.v.), foreslås en ændring af erhvervelsestidspunktet for så vidt angår:
1) tildelte tegningsretter med adgang til tegning til favørkurs,
2) aktier, der erhverves til favørkurs på grundlag af tildelte tegningsretter,
3) tildelte aktieretter,
4) aktier, der erhverves ved udnyttelse af tildelte aktieretter, og
5) aktier, der erhverves på grundlag af købte aktie- og tegningsretter.
For tildelte retter m.m. ændres erhvervelsestidspunktet fra moderaktiens erhvervelsestidspunkt til tildelingen/tegningen/udnyttelsen. De gældende regler, jf. § 5, stk. 3 og 4, samt § 6, stk. 5, i den nuværende aktieavancebeskatningslov, om samme erhvervelsestidspunkt som moderaktien videreføres således ikke for denne kategori af aktier. For aktier erhvervet på grundlag af købte retter ændres erhvervelsestidspunktet fra købstidspunktet til tegningen/udnyttelsen.
Baggrunden for ændringen er den foreslåede ændring af reglen om ejertid, dvs. for personer ophævelsen af den forskellige skattemæssige behandling af gevinst og tab alt efter om aktierne havde været ejet i mindre end tre år eller i tre år eller mere. Når reglen om ejertid for personer ophæves, så er begrundelsen for at tillægge ejertid tilbage i tid ikke længere til stede. Ændringen vil derudover også medføre en større sammenhæng mellem anskaffelsestidspunkt og adgangen til at anvende indgangsværdier. De gældende regler har således ført til den konstruktion, at fondsaktier, der er erhvervet efter den 19. maj 1993 på grundlag af aktier erhvervet før den 19. maj 1993, nok anses for erhvervet før den 19. maj 1993 (samtidig med moderaktien), men uden adgang til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen.
For aktier, der ikke er omfattet af §§ 8-9 (almindelige aktier ejet af selskaber m.v.) gælder herefter følgende:
Erhverves aktierne i forbindelse med en forhøjelse af selskabets kapital, anses aktierne for erhvervet ved tegningen. Tegningstidspunktet vil i almindelighed være det tidspunkt, hvor generalforsamlingen eller eventuelt bestyrelsen efter generalforsamlingens bemyndigelse har truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen.
Tildelte tegningsretter anses for anskaffet på retserhvervelsestidspunktet. Dette vil normalt være det tidspunkt, hvor generalforsamlingen eller bestyrelsen efter generalforsamlingens bemyndigelse træffer beslutning om tildeling af tegningsretter. Er tildelingen suspensivt betinget, udskydes retserhvervelsestidspunktet til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Aktier, der erhverves ved udnyttelse af tildelte tegningsretter, anses for erhvervet ved tegningen.
Tildelte aktieretter anses for anskaffet på retserhvervelsestidspunktet. Aktier, der erhverves ved udnyttelse af tildelte aktieretter, anses for erhvervet ved udnyttelsen.
Købte aktie- eller tegningsretter anses for anskaffet ved købet af aktie- eller tegningsretterne. Aktier, der erhverves ved udnyttelse af disse retter, anses for erhvervet ved udnyttelsen/tegningen.
Købte tegningsretter til konvertible obligationer og købte konvertible obligationer anses for erhvervet ved købet. Konvertible obligationer, der erhverves ved udnyttelse af en tildelt tegningsret og konvertible obligationer, der erhverves ved udnyttelse af en købt ret til at tegne konvertible obligationer, anses for erhvervet på udnyttelsestidspunktet. Erhverves den konvertible obligation i forbindelse med udstedelsen, uden at dette sker ved udnyttelse af en tegningsret, anses den konvertible obligation for erhvervet ved udstedelsen. Aktier, der erhverves ved konvertering af konvertible obligationer, anses for erhvervet på konverteringstidspunktet.
For tildelte tegningsretter til konvertible obligationer gælder det samme som for tildelte tegningsretter til aktier.
For aktier, der er omfattet af §§ 8-9 (almindelige aktier ejet af selskaber m.v.), gælder stadig følgende:
Erhverves aktierne i forbindelse med en forhøjelse af selskabets kapital til en kurs, der svarer til eller ligger over aktiernes markedskurs, anses aktierne for erhvervet ved tegningen. Sker kapitalforhøjelsen til favørkurs, anses aktier, der erhverves på grundlag af tildelte tegningsretter, for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som retten og dermed aktien knytter sig til.
Tildelte tegningsretter til aktier anses for erhvervet på samme tidspunkt som den eller de moderaktier, retten knytter sig til, såfremt tegningsretten giver ret til tegning af aktier til favørkurs, jf. § 10. Andre tildelte tegningsretter til aktier anses for anskaffet på retserhvervelsestidspunktet.
Tildelte aktieretter og aktier, der erhverves ved udnyttelse af tildelte aktieretter, anses for erhvervet på samme tidspunkt som den eller de moderaktier, retten knytter sig til, jf. § 10.
Købte aktie- eller tegningsretter og aktier, der erhverves ved udnyttelse af disse retter, anses for anskaffet ved købet af aktie- eller tegningsretterne. Hvis aktie- eller tegningsretter anskaffes til supplering af tildelte retter, anses en forholdsmæssig del af de nye aktier for erhvervet ved anskaffelse af den yderligere ret.
Købte tegningsretter til konvertible obligationer og købte konvertible obligationer anses for erhvervet ved købet. Konvertible obligationer, der erhverves ved udnyttelse af en tildelt tegningsret, anses for erhvervet på samme tidspunkt som moderaktien. Konvertible obligationer, der erhverves ved udnyttelse af en købt ret til at tegne konvertible obligationer, anses for erhvervet på tidspunktet for købet af tegningsretten. Erhverves den konvertible obligation i forbindelse med udstedelsen, uden at dette sker ved udnyttelse af en tegningsret, anses den konvertible obligation for erhvervet ved udstedelsen. Aktier, der erhverves ved konvertering af konvertible obligationer, anses for erhvervet på samme tidspunkt som den konvertible obligation.
For tildelte tegningsretter til konvertible obligationer gælder det samme som for tildelte tegningsretter til aktier.
Til stk. 2
Bestemmelsen svarer til § 2, stk. 3, 5. pkt., samt § 3, stk. 2, 2. pkt., og § 3, stk. 4, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.
I forhold til næringsaktier, jf. § 17, kan den skattepligtige vælge at anvende lagerprincippet i stedet for realisationsprincippet. Er lagerprincippet først valgt, er det ikke muligt senere at gå tilbage til realisationsprincippet.
Anvendes lagerprincippet, opgøres indkomstårets gevinst og tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, træder anskaffelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb, træder afståelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets slutning.
Til stk. 3
Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse til told- og skatteforvaltningen til at tillade andre opgørelsesmåder end realisationsprincippet. Der vil f.eks. kunne gives tilladelse til at andre end næringsdrivende - der efter stk. 2 kan vælge at anvende lagerprincippet - kan benytte lagerprincippet.
Endvidere åbner bestemmelsen mulighed for, at der kan gives tilladelse til, at særlige opgørelsesprincipper vedrørende aktier, som måtte blive fastsat i anden lovgivning, tillige kan benyttes i forhold til aktieavancebeskatningsloven.
Dog kan selskaber m.v. og personer ikke få tilladelse til at anvende andre opgørelsesprincipper, når det udtrykkeligt er fastsat, at opgørelsen skal ske efter lagerprincippet. Dette gælder f.eks. i forhold til investeringsforeningsbeviser omfattet af § 19.
Såfremt der er opnået tilladelse til at benytte et andet opgørelsesprincip, kan dette kun ændres igen efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.
Til stk. 4
Bestemmelsen svarer til § 2 d, stk. 5, 2. pkt., og § 3, stk. 6, 2. pkt., i den nuværende aktieavancebeskatningslov.
Det følger af bestemmelsens 1. pkt., at lagerprincippet skal anvendes ved opgørelse af gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af § 17, stk. 3. Det vil sige investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger, som ejes af skattepligtige, som driver næring med køb og salg af aktier.
Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at skattepligtige, som beskattes af gevinst på deres beholdninger af obligationer efter et lagerprincip, også skal opgøre gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22 efter et lagerprincip. Bestemmelsen gælder, hvis enten den skattepligtiges obligationer i danske kroner følger et lagerprincip, eller den skattepligtiges obligationer i fremmed mønt følger lagerprincippet, eller hvis begge grupper følger lagerprincippet.
Indholdet af lagerprincippet er nærmere beskrevet i bemærkningerne til stk. 2.
Til stk. 5
Bestemmelsen svarer til dels til § 2 a, stk. 1, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.
Efter bestemmelsen skal andele i et investeringsselskab, jf. § 19, opgøres efter lagerprincippet.
Ved anvendelsen af lagerprincippet på andele i et investeringsselskab opgøres årets gevinst eller tab som forskellen mellem værdien af andelen ved begyndelsen af indkomståret og ved udgangen af indkomståret. Hvis aktionæren og investeringsselskabet ikke har sammenfaldende indkomstår, anvendes værdien ved begyndelsen henholdsvis slutningen af investeringsselskabets indkomstår.
Værdien af aktier og investeringsforeningsbeviser udstedt af et investeringsselskab medregnes til tilbagekøbsværdien efter § 19, stk. 2, nr. 2.
Til stk. 6
Bestemmelsen svarer til § 2 a, stk. 2, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.
Bestemmelsen vedrører periodiseringen af gevinst og tab opgjort efter lagerprincippet i stk. 5. Gevinst og tab på andele i investeringsselskaber skal efter bestemmelsen henføres til dagen efter udgangen af investeringsselskabets indkomstår, hvori gevinsten eller tabet er optjent. Hvis ejeren af andelen og investeringsselskabet har samme indkomstår skal ejeren først medregne gevinsten eller tabet i det indkomstår, som følger efter indtjeningsåret.
Ved salg af andelen henføres gevinst og tab til salgstidspunktet.
Ved ophør af skattepligt eller hvor ejeren i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende udenfor Danmark henføres gevinst og tab til tidspunktet for ophør af skattepligt henholdsvis tidspunktet for flytning af skattemæssigt hjemsted.
Reglen om genindtræden af skattepligt i § 40 finder tilsvarende anvendelse. Ved genindtræden af skattepligt efter § 40, hvor andelen ikke er solgt, anvendes værdien på tidspunktet for flytning af skattemæssigt hjemsted væk fra Danmark som anskaffelsessum. Det betyder, at ved opgørelsen af gevinst og tab efter lagerprincippet for det indkomstår, hvor ejerens skattepligt til Danmark genindtræder, træder denne anskaffelsessum i stedet for andelens værdi ved begyndelsen af investeringsselskabets indkomstår.
Til stk. 7
Bestemmelsen svarer til § 2 a, stk. 4, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.
Bestemmelsen vedrører den situation, hvor et investeringsforeningsbevis i en udloddende investeringsforening er afstået uden den skattepligtige havde grund til at antage, at foreningen ville skifte status til en akkumulerende forening og derfor ville blive omfattet af § 19, stk. 1, om aktier, investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab.
I denne situation opgøres gevinst og tab efter de regler, som gælder for afståelse af beviser i udloddende investeringsforeninger.
Foreningens skift af status kan skyldes enten foreningens beslutning om at blive en akkumulerende forening eller at foreningen ikke har indsendt korrekte oplysninger om minimumsudlodning m.v. og derfor omfattes af reglerne i § 19.
Senere ændringer
ÆndringL 28 (2024-25) · bemærkning til § 3, nr. 6LOV nr 1691 af 30/12/2024 · 30. december 2024
Selskaber m.v. skal som udgangspunkt medregne gevinst og tab ved afståelse af porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved porteføljeaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der er investeret i.
Som udgangspunkt skal gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier opgøres efter lagerprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5.
Lagerbeskatningen indebærer, at indkomstårets gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, der er afstået i løbet af indkomståret, anvendes afståelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets slutning. For aktier, der er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse.
For skattepligtige porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede porteføljeaktier), kan det dog vælges, at gevinst og tab opgøres efter realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 6. Dog kan livsforsikringsselskaber ikke vælge at anvende realisationsprincippet. Ved valg af realisationsprincippet er det en betingelse, at realisationsprincippet anvendes på alle de unoterede skattepligtige porteføljeaktier, som selskabet m.v. ejer, idet valg af realisationsprincippet dog ikke kan omfatte investeringsbeviser i investeringsinstitutter m.v.
Beskatning efter realisationsprincippet indebærer, at gevinst eller tab medregnes i det indkomstår, hvor realisationen sker, dvs. i det indkomstår, hvor aktien afstås. Ved afståelse forstås salg, bytte, bortfald, gaveoverdragelse og andre former for afhændelse.
Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 23 at indsætte efter stk. 6 som nyt stykke stk. 7, hvorefter skattepligtige omfattet af § 6 uanset stk. 5 kan vælge at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier omfattet af § 9, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Realisationsprincippet kan alene anvendes i en periode på 7 år regnet fra det tidspunkt, hvor de aktier, der omfattes af valget, første gang er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Valget omfatter alle de aktier i samme selskab, som den skattepligtige ejer på det tidspunkt, hvor valget træffes, og de aktier i det pågældende selskab, som den skattepligtige erhverver i løbet af den i 2. pkt. nævnte periode. Ved erhvervelse af tegningsretter til aktier omfattet af 1. pkt. finder reglerne i § 25 dog anvendelse. Hvis aktier, hvor der er valgt anvendelse af realisationsprincippet efter 1. pkt., som led i en omstrukturering ombyttes med aktier i det erhvervende eller modtagende selskab, behandles de modtagne aktier, som om der var valgt en anvendelse af realisationsprincippet på samme tidspunkt som de ombyttede aktier. Valget efter 1. pkt. skal træffes i forbindelse med indgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for det første indkomstår, hvor den skattepligtige vil kunne vælge anvendelse af realisationsprincippet. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige er et livsforsikringsselskab. 1. pkt. finder ikke anvendelse på investeringsbeviser omfattet af § 20, stk. 1, eller § 20 A. Når realisationsprincippet er valgt, kan dette valg ikke ændres.
Det foreslåede stk. 7, 1. pkt. betyder, at der indføres en mulighed for, at selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, for en begrænset periode kan vælge realisationsbeskatning i stedet for lagerbeskatning af skattepligtige porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (noterede porteføljeaktier).
Ved porteføljeaktier forstås aktier, som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet.
Det foreslåede stk. 7, 2. pkt., betyder at den periode, hvor gevinst og tab på noterede porteføljeaktier kan opgøres efter realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet, afgrænses således at den løber fra det tidspunkt, hvor et selskabs aktier første gang er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og de følgende 7 år. Perioden udløber således på 7-årsdagen for det tidspunkt, hvor selskabets aktier blev optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
Hvis et selskabs aktier f.eks. optages til handel den 6. juni 2025, vil selskabsaktionærer, der måtte eje aktier i det pågældende selskab inden for perioden fra og med den 6. juni 2025, til og med den 6. juni 2032 kunne vælge at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på de pågældende aktier i denne periode. Med udløb af 7-årsperioden pr. den 7. juni 2032 vil der dermed, hvor selskabsaktionæren har et indkomstår, der følger kalenderåret, skulle ske en beskatning efter lagerprincippet fra og med indkomståret 2032.
Ved salg af aktier inden udløb af 7-årsperioden vil den nye ejer som udgangspunkt være undergivet en lagerbeskatning af de nyerhvervede aktier, men vil dog kunne vælge beskatning efter realisationsprincippet for resten af perioden, i det omfang de øvrige betingelser herfor er opfyldt.
Det foreslåede stk. 7, 3. pkt. indebærer, at valg af realisationsprincippet vil omfatte alle de aktier, som selskabsaktionæren ejer i selskabet på det tidspunkt, hvor valget træffes, og alle de aktier, som selskabsaktionæren måtte erhverve i selskabet inden udløbet af 7-årsperioden.
Hvis der udstedes nye aktier i et selskab, efter at de eksisterende aktier er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, f.eks. som følge af en kapitalforhøjelse, vil adgangen til at vælge en realisationsbeskatning også omfatte disse nyudstedte aktier, forudsat at nyudstedelsen sker inden for 7 år efter den første børsnotering. Erhverves en sådan nyudstedt aktie af en selskabsaktionær, der allerede er aktionær og allerede har valgt realisationsbeskatning, vil de nyerhvervede aktier automatisk være omfattet af den valgte realisationsbeskatning.
Hvis et selskab ejer datterselskabsaktier i et børsnoteret selskab, og datterselskabsaktierne overgår til skattepligtige porteføljeaktier inden udløbet af 7-årsperioden, vil selskabet kunne vælge beskatning efter realisationsprincippet for resten af perioden, i det omfang de øvrige betingelser herfor er opfyldt. Overgangen til skattepligtige porteføljeaktier kan f.eks. ske ved, at selskabet frasælger en del af sine aktier, eller hvor datterselskabet udsteder nye aktier, og selskabets aktiebeholdning i selskabet derved kommer under 10 pct.
Det foreslåede stk. 7, 4. pkt. indebærer, at en afståelse af tegningsretter til aktier, der er omfattet af adgangen til valg af realisationsbeskatning, skal behandles efter aktieavancebeskatningslovens § 25, i stedet for efter den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7. Dette skal ses i sammenhæng med, at tegningsretter til aktier, der er omfattet af adgangen til valg af realisationsbeskatning, vil være tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Aktieavancebeskatningslovens § 25 indeholder allerede en regel om realisationsbeskatning ved afståelse af sådanne tegningsretter.
Det foreslåede stk. 7, 5. pkt. betyder at, hvis aktier omfattet af en valgt realisationsbeskatning som led i en omstrukturering (aktieombytning, fusion el.lign.) ombyttes med aktier i det erhvervende eller modtagende selskab, vil de nye aktier blive omfattet af den valgte realisationsbeskatning, og dette fra det samme tidspunkt, som de aktier, der er blevet ombyttet. Der vil således ikke starte en ny 7-årsperiode som følge af omstruktureringen. Den foreslåede regel om omstruktureringer omfatter både skattepligtige og skattefri omstruktureringer.
Det foreslåede stk. 7, 6. pkt. indebærer, at et valg om anvendelse af realisationsprincippet skal træffes i forbindelse med opfyldelse af oplysningspligten efter skattekontrollovens § 2. Valget skal træffes ved indgivelse af oplysninger for det første indkomstår, hvor selskabsaktionæren vil kunne vælge realisationsprincippet. Kan realisationsprincippet anvendes i forbindelse med den første børsnotering af et selskabs aktier, vil selskabsaktionæren skulle træffe valget ved indgivelse af oplysninger for det indkomstår, hvor børsnoteringen er sket. Hvor der købes aktier i løbet af 7-årsperioden, vil valget skulle træffes ved indgivelse af oplysninger for det indkomstår, hvor aktiekøbet er sket.
Det foreslåede stk. 7, 7. pkt. betyder, at adgangen til at vælge realisationsprincippet ikke skal gælde for livsforsikringsselskaber, idet disse reelt er underlagt en lagerbeskatning som følge af fradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 13.
Det foreslåede stk. 7, 8. pkt. indebærer, at adgangen til at vælge realisationsprincippet ikke skal finde anvendelse på investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 20, stk. 1, og investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 20 A. Hvis investeringsbeviser ikke fastholdes på lagerprincippet, vil selskaber kunne placere porteføljebeholdninger af børsnoterede aktier i et unoteret investeringsinstitut og derved undgå lagerprincippet.
Det foreslåede stk. 7, 9. pkt. betyder at et valg om anvendelse af realisationsprincippet ikke skal kunne omgøres. Valget vil således være bindende for hele 7-årsperioden, henholdsvis den resterende del af 7-årsperioden, hvor valg af realisationsprincippet er foretaget i løbet af 7-årsperioden. Et valg af realisationsbeskatning for et tidligere indkomstår vil også gælde for aktier i samme selskab, der erhverves i et senere indkomstår i 7-årsperioden.
ÆndringL 28 (2024-25) · bemærkning til § 3, nr. 7LOV nr 1691 af 30/12/2024 · 30. december 2024
Ved afståelse af et investeringsbevis i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har været omfattet af reglerne i ligningslovens § 16 C, men som følge af en beslutning herom m.m. er overgået til at blive omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler om investeringsselskaber, skal den skattepligtige indkomst fra afståelsen opgøres som om, at reglen i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, om lagerbeskatning af investeringsbeviser i investeringsselskaber ikke var gældende.
Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., at ændre »stk. 7« til »stk. 8«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 6, hvorved det foreslås at indsætte et nyt stk. 7 i aktieavancebeskatningslovens § 23.
ÆndringL 28 (2024-25) · bemærkning til § 3, nr. 4LOV nr 1691 af 30/12/2024 · 30. december 2024
Gevinst og tab på aktier skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter realisationsprincippet. Skatteforvaltningen kan dog tillade, at der anvendes en anden opgørelsesmetode. Reglen om, at der skal indhentes en tilladelse, omfatter ikke de situationer, som er omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 4-8.
Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 3, 1. pkt., at ændre »stk. 4-8« til »stk. 4-9«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 6, hvorved det foreslås at indsætte et nyt stk. 7 i aktieavancebeskatningslovens § 23.
ÆndringL 28 (2024-25) · bemærkning til § 3, nr. 5LOV nr 1691 af 30/12/2024 · 30. december 2024
Selskaber m.v. skal efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5, anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier, næringsaktier og investeringsbeviser i investeringsinstitutter m.v. medmindre reglen i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 6, finder anvendelse. Efter den gældende bestemmelse kan selskaber m.v. anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5, at indsætte efter »stk. 6« »og 7«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 6, hvorved det foreslås at indsætte et nyt stk. 7 i aktieavancebeskatningslovens § 23, hvorefter selskaber m.v. for en midlertidig periode på 7 år vil kunne vælge at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
ÆndringL 211 (2020-21) · bemærkning til § 2, nr. 3LOV nr 1179 af 08/06/2021 · 8. juni 2021
Efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, skal selskaber og personer, der har investeret i investeringsselskaber som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier i investeringsselskabet.
Anvendelse af lagerprincippet indebærer, at investor årligt skal opgøre gevinst og tab på aktierne og medregne beløbet ved opgørelsen af indkomstårets skattepligtige indkomst. Indkomstårets gevinst og tab opgøres som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets udløb og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, der er erhvervet i løbet af indkomståret, anvendes anskaffelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets begyndelse. For aktier, der er afstået i løbet af indkomståret, anvendes afståelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets udløb.
Aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, 2.-4. pkt., indeholder en regulering af den situation, hvor investor og investeringsselskabet har forskellige indkomstår, og hvor aktierne i investeringsselskabet er unoterede. I disse tilfælde anvendes investeringsselskabets indkomstår i stedet for investors indkomstår ved opgørelsen af gevinst og tab efter lagerprincippet.
Et investeringsselskab kan være såvel dansk som udenlandsk. Da ordet indkomstår alene relaterer sig til danske investeringsselskaber, er reglerne i aktieavancebeskatningsloven for den skattemæssige behandling af gevinst og tab på aktier i investeringsselskaber knyttet op på kalenderåret i stedet for indkomståret. I aktieavancebeskatningslovens § 19 B, stk. 2, er det således bl.a. fastsat, at vurderingen af, om investeringsselskabet er aktiebaseret, skal ske på grundlag af aktivmassens sammensætning i løbet af kalenderåret.
Det foreslås på den baggrund at affatte aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, 2. pkt., således at i tilfælde, hvor der er tale om aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, eller om aktier, der ikke er registreret i en værdipapircentral, og den skattepligtiges indkomstår er forskelligt fra kalenderåret, skal opgørelsen i stedet foretages som forskellen mellem værdien ved udgangen af kalenderåret og værdien ved begyndelsen af kalenderåret.
Det foreslås at affatte aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, 3. pkt., således at for aktier, som den skattepligtige har erhvervet i løbet af kalenderåret, anvendes anskaffelsessummen i stedet for værdien ved begyndelsen af kalenderåret.
Det foreslås at affatte aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, 4. pkt., således at for aktier, som den skattepligtige har afstået i løbet af kalenderåret, anvendes afståelsessummen i stedet for værdien ved udgangen af kalenderåret.
Det foreslås dermed, at reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, 2.-4. pkt., vil blive baseret på kalenderåret i stedet for investeringsselskabets indkomstår. Den foreslåede omformulering af reglerne indebærer, at der i stedet for en afvigelse i forhold til investeringsselskabets indkomstår, tages udgangspunkt i den situation, hvor investor har et indkomstår, der er forskelligt fra kalenderåret. Hvor investor har et indkomstår, der afviger fra kalenderåret, vil investor efter forslaget skulle anvende kalenderåret i stedet for investors indkomstår ved opgørelsen af gevinst og tab efter lagerprincippet
Forslaget medfører, at der vil blive tale om en mere neutral sprogbrug.
ÆndringL 114 (2018-19) · bemærkning til § 1, nr. 21LOV nr 84 af 30/01/2019 · 30. januar 2019
Efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, skal selskaber m.v. og personer anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Det vil sige, at gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem markedsværdien ultimo og primo i indkomståret. Hvis markedsværdien ikke kan fastlægges, eller hvis den er lavere end den tilbagekøbsværdi, der følger af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, anvendes tilbagekøbsværdien. Ved tilbagekøbsværdien forstås den indre værdi af investeringsselskabet.
Der foreslås for det første en konsekvensændring som følge af, at indholdet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, foreslås flyttet til henholdsvis §§ 19 A, 19 B og19 C, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 og 15. For det andet foreslås en konsekvensændring som følge af, at aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, bliver til stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
ÆndringL 114 (2018-19) · bemærkning til § 1, nr. 22LOV nr 84 af 30/01/2019 · 30. januar 2019
Aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 8, regulerer den situation, hvor et investeringsbevis i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning ændrer status og i stedet omfattes af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19 om investeringsselskaber, fordi instituttet har truffet beslutning herom, eller fordi instituttet ikke rettidigt har indsendt korrekte oplysninger om minimumsindkomsten.
Der foreslås to konsekvensændringer som følge af, at indholdet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, foreslås flyttet til henholdsvis §§ 19 A, 19 B og 19 C, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 og 15.
ÆndringL 237 (2017-18) · bemærkning til § 2, nr. 5LOV nr 1130 af 11/09/2018 · 11. september 2018
Efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2, kan personer, der driver næring med køb og salg af aktier, tilvælge beskatning efter lagerprincippet. Såfremt den næringsdrivende vælger at anvende lagerprincippet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal det anvendes på hele personens beholdning af næringsaktier. Når lagerprincippet er valgt, kan den næringsdrivende ikke omgøre valget for igen at blive realisationsbeskattet. Ved anvendelse af lagerprincippet opgøres indkomstårets skattepligtige indkomst som aktiernes værdi ved indkomstårets udløb fratrukket værdien ved indkomstårets begyndelse. For aktier, der erhverves eller afstås i indkomstårets løb, anvendes i stedet henholdsvis anskaffelsessummen og afståelsessummen til opgørelse af indkomstårets skattepligtige indkomst. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2, 5. pkt., at skattepligtige afståelsessummer efter ligningslovens §§ 16 A eller 16 B ikke indgår i opgørelsen.
Det foreslås, at henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2, 5. pkt., ændres til en henvisning til afståelsessummer, der er skattepligtige efter ligningslovens § 16 B, stk. 1. Henvisningen til ligningslovens § 16 A beror således på en misforståelse, i og med at skattepligten for disse afståelsessummer alene følger af ligningslovens § 16 B, stk. 1. Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning.
ÆndringL 237 (2017-18) · bemærkning til § 2, nr. 6LOV nr 1130 af 11/09/2018 · 11. september 2018
Efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, skal gevinst og tab på aktier og andele m.v. i investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 opgøres efter lagerprincippet. Ved anvendelse af lagerprincippet opgøres indkomstårets skattepligtige indkomst som aktiernes værdi ved indkomstårets udgang fratrukket værdien ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet eller afstået i indkomstårets løb, anvendes i stedet for henholdsvis anskaffelsessummen og afståelsessummen til opgørelse af indkomstårets skattepligtige indkomst. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, 5. pkt., at skattepligtige afståelsessummer efter ligningslovens §§ 16 A eller 16 B ikke indgår i opgørelsen.
Det foreslås, at henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, 5. pkt., ændres til en henvisning til afståelsessummer, der er skattepligtige efter ligningslovens § 16 B, stk. 1. Henvisningen til ligningslovens § 16 A beror således på en misforståelse, i og med at skattepligten for disse afståelsessummer alene følger af ligningslovens § 16 B, stk. 1. Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning.
ÆndringL 67 (2012-13) · bemærkning til § 3, nr. 2LOV nr 1354 af 21/12/2012 · 21. december 2012
Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 om enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved fraflytterbeskatning m.v., blev minimumsudlodning i ligningslovens § 16 C ændret til minimumsindkomst.
Ved en fejl blev der ikke foretaget den nødvendige konsekvensændring i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 8, idet »minimumsudlodning«, ikke blev ændret til »minimumsindkomst«.
Det foreslås, at foretage den manglende konsekvensændring.
ÆndringL 95 (2011-12) · bemærkning til § 1, nr. 21LOV nr 433 af 16/05/2012 · 16. maj 2012
Det foreslås, at gevinst og tab vedrørende aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, skal opgøres på grundlag af værdien ved udgangen af aktionærens indkomstår, når der er tale om aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral, og når der er tale om investeringsbeviser. De værdier, der skal anvendes ved opgørelse af gevinst eller tab, bliver derved (når aktionæren anvender kalenderåret som indkomstår) de samme som de værdier, der af den finansielle sektor indberettes til SKAT efter skattekontrollovens § 10 A.
Aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, foreslås derfor ændret, således at bestemmelsen om, at gevinst og tab skal opgøres på grundlag af værdien ultimo investeringsselskabets regnskabsår, kun skal gælde, når der er tale om aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral. For disse papirer vil indberetteren ikke med fornøden sikkerhed kunne fastsætte værdien ved udgangen af kalenderåret.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 3.7.
ÆndringL 95 (2011-12) · bemærkning til § 1, nr. 22LOV nr 433 af 16/05/2012 · 16. maj 2012
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der foreslås en ændring af terminologien i forhold til udloddende investeringsforeninger og minimumsudlodning m.m. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.1.
ÆndringL 194 (2010-11) · bemærkning til § 1, nr. 9LOV nr 624 af 14/06/2011 · 14. juni 2011
Det foreslås, at hvis iværksætteraktier er skattepligtige, skal beskatningen ske efter realisationsprincippet og aktie-for-aktiemetoden, dvs. at beskatningen opgøres ved aktiernes afståelse på grundlag af forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Lagerprincippet og gennemsnitsmetoden kan således ikke anvendes.
Det foreslås samtidig, at gevinst og tab på iværksætteraktier, der har været datterselskabsaktier og/eller koncernselskabsaktier, opgøres på grundlag af handelsværdien på tidspunktet, hvor aktierne ophørte med at være datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier.
Afstås iværksætteraktier, der tidligere enten har været datter- eller koncernselskabsaktier, anses iværksætteraktierne for afstået og genanskaffet til handelsværdien på det tidspunkt, hvor iværksætteraktierne ikke længere var datter- eller koncernselskabsaktier efter § 8.
Afstås iværksætteraktier, der ligeledes er datter- eller koncernselskabsaktier, anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor iværksætteraktierne ligeledes blev datter- eller koncernselskabsaktier efter § 8.
Opsummerende kan det siges, at iværksætteraktier, der afstås på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter erhvervelsen, beskattes på samme måde, som de ville være blevet beskattet uden iværksætteraktieordningen. Gevinster og tab i perioder, hvor aktierne er datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, er skattefrie henholdsvis ikke fradragsberettigede. Gevinster og tab i perioder, hvor aktierne ville have været porteføljeaktier, er skattepligtige henholdsvis fradragsberettigede.
ÆndringL 194 (2010-11) · bemærkning til § 1, nr. 10LOV nr 624 af 14/06/2011 · 14. juni 2011
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der indsættes et nyt stykke i aktieavancebeskatningsloven § 23, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 6-8, bliver herefter til § 23, stk. 7-9.
ÆndringL 202 (2008-09) · bemærkning til § 1, nr. 28LOV nr 525 af 12/06/2009 · 12. juni 2009
Det foreslås, at det kun er personer, der har adgang til at vælge at anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på næringsaktier.
Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 30, hvorved det foreslås, at selskaber skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på deres næringsaktier.
ÆndringL 202 (2008-09) · bemærkning til § 1, nr. 29LOV nr 525 af 12/06/2009 · 12. juni 2009
Det foreslås, at bestemmelsen om tvungen anvendelse af lagerprincippet på visse investeringsforeningsbeviser og i særlige situationer, kun skal gælde i forhold til personer.
Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 30, hvorved det foreslås, at selskaber generelt skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser.
Endvidere foreslås en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 11, nr. 3.
ÆndringL 202 (2008-09) · bemærkning til § 1, nr. 30LOV nr 525 af 12/06/2009 · 12. juni 2009
Til § 23, stk. 5
Det foreslås, at selskaber skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på aktier, investeringsforeningsbeviser m.v., der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. nyt stk. 5 i aktieavancebeskatningslovens § 23.
Dog foreslås det, at selskaber fortsat skal anvende realisationsprincippet efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1, ved opgørelsen af gevinst og tab på andelsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18. Baggrunden herfor er, at der er tale om beviser i selskaber m.v., hvis formål er at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige virksomhed.
Det lagerprincip, der skal anvendes, følger af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2. Ved anvendelse af lagerprincippet på investeringsforeningsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 er det dog lagerprincippet efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2, som modificeret ved § 23, stk. 5 (der bliver § 23, stk. 7), der finder anvendelse.
Lagerprincippet efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2, er baseret på værdien ved udgangen af aktionærens indkomstår, og indtægtsførelse af værdiændringen sker samme år. Modifikationen for investeringsforeningsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 betyder, at lagerprincippet er baseret på værdien ved udgangen af investeringsforeningens indkomstår. Under de gældende regler er der den yderligere modifikation, at indtægtsførelse af værdiændringen sker dagen efter udløbet af investeringsforeningens indkomstår. Denne modifikation foreslås dog ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 31.
Til § 23, stk. 6
Det foreslås, at selskaber for porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, kan anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab, jf. nyt stk. 6 i aktieavancebeskatningslovens § 23. Det er en betingelse for valget af realisationsprincippet, at den skattepligtige anvender realisationsprincippet på alle dets aktier, der ikke er optaget til handel.
Selskabet kan vælge at anvende lagerprincippet på disse »unoterede« aktier.
Det foreslås, at undtagelsen ikke kan anvendes, hvis den skattepligtige tidligere har anvendt lagerprincippet på aktier, der ikke er optaget til handel.
Det foreslås, at undtagelsen fra lagerprincippet ikke gælder livsforsikringsselskaber, idet disse reelt er underlagt lagerbeskatning som følge af fradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 13. Derimod gælder undtagelsen fra lagerprincippet livsforsikringssikringsselskabets eventuelle datterselskaber, hvis aktiebesiddelser ligeledes medregnes efter et lagerprincip ved opgørelsen af fradragsbegrænsningsreglerne. Disse datterselskaber har dog som nævnt mulighed for at vælge beskatning efter lagerprincippet, så livsforsikringsselskabet kan opnå den administrative fordel ved, at gevinst og tab opgøres på samme måde i relation til indkomstopgørelsen og fradragsbegrænsningsreglerne.
Desuden foreslås det, at undtagelsen fra lagerprincippet ikke finder anvendelse på investeringsforeningsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 20, stk.1, og i udloddende investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 20 A. Hvis investeringsforeningsbeviser ikke fastholdes på lagerprincippet, vil selskaber kunne placere porteføljebeholdningen af børsnoterede aktier i en unoteret udloddende investeringsforening og derved undgå lagerprincippet.
Endelig foreslås det, at undtagelsen fra lagerprincippet ikke finder anvendelse på tegningsretter til aktier, konvertible obligationer og tegningsretter på konvertible obligationer, hvis aktierne, der kan tegnes eller konverteres til, vil være optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Der bør ikke være et incitament til at udstede konvertible obligationer i stedet for at forhøje kapitalen ved udstedelse af nye aktier. Det ville der være, hvis de konvertible obligationer blev realisationsbeskattede, mens aktierne blev lagerbeskattede.
ÆndringL 202 (2008-09) · bemærkning til § 1, nr. 32LOV nr 525 af 12/06/2009 · 12. juni 2009
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 30 og 31.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 23.