Reglerne står i retsplejelovens kapitel 31 om retshjælp og fri proces. Udgangspunktet er, at ansøgeren skal opfylde de økonomiske betingelser i § 325 og ikke må have en retshjælpsforsikring, der dækker sagen. Herefter kan fri proces gives ad to veje: af retten i de sager, der er opregnet i § 327, eller af Civilstyrelsen efter § 328, hvis ansøgeren har rimelig grund til at føre proces.

Indtægtsgrænser 2026

Indtægtsgrundlag højst
Enlig404.000 kr.
Samlevende (samlet)513.000 kr.
Tillæg pr. barn under 18 år70.000 kr.

Grænserne gælder for ansøgninger fra 1. januar 2026 (BEK nr. 1360 af 24/11/2025) og reguleres hvert år (§ 326). Indtægtsgrundlaget er personlig indkomst plus kapitalindkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst ifølge årsopgørelsen for året før. Er summen af kapital-, aktie- og CFC-indkomst negativ, ses der bort fra den. Har samlevende modstående interesser i sagen, bruges ansøgerens egen indkomst og grænsen for enlige. Selv under grænsen kan fri proces nægtes, hvis omkostningerne ved sagen må antages at blive uvæsentlige i forhold til indkomsten (§ 325, stk. 2).

Rimelig grund til at føre proces

Uden for § 327 afgør Civilstyrelsen efter et skøn, om ansøgeren har rimelig grund til at føre sagen. Efter § 328, stk. 2, indgår blandt andet

  • sagens betydning for ansøgeren,
  • udsigten til at få medhold,
  • sagsgenstandens størrelse,
  • de forventede omkostninger og
  • muligheden for at få sagen behandlet i Nævnenes Hus, et administrativt nævn eller et godkendt privat tvistløsningsorgan.

Sager med særlige regler

Retten giver fri proces (§ 327). I visse sager i 1. instans skal ansøgeren kun opfylde de økonomiske betingelser. Der foretages ingen vurdering af rimelig grund. Det gælder bl.a. sager om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, separation og skilsmisse, dog ikke prøvelse af Familieretshusets afgørelser og sager i den forenklede familiesagsproces. Det gælder også, når ansøgeren har fået medhold i fx Advokatnævnet, et huslejenævn, et beboerklagenævn eller et centralt statsligt klagenævn, og sagen handler om at gennemføre eller ændre nævnets afgørelse. Har ansøgeren vundet i 1. instans, og anker modparten, kan der også gives fri proces til appelsagen. Fri proces nægtes dog, hvis det er åbenbart, at ansøgeren ikke får medhold.

Formodning for rimelig grund (§ 328, stk. 3). I sager i 1. instans om opsigelse eller ophævelse af et boliglejemål eller et ansættelsesforhold og i personskadesager anses lejeren, arbejdstageren og skadelidte for at have rimelig grund til at føre proces. Det gælder, medmindre fx udsigten til medhold eller sagens størrelse klart taler imod.

Erhvervssager og ærekrænkelser (§ 328, stk. 4). Fri proces gives kun undtagelsesvis til sager, der udspringer af ansøgerens erhvervsvirksomhed. Det samme gælder for sagsøgeren i sager om ærekrænkelse, medmindre krænkelsen er af en vis grovhed og er udbredt gennem et massemedie eller til en videre kreds.

Særlige grunde (§ 329). Justitsministeren kan give fri proces, selvom de øvrige betingelser ikke er opfyldt, hvis særlige grunde taler for det. Det er typisk principielle sager, sager af almindelig offentlig interesse eller sager af væsentlig betydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige situation.

Hvad dækker fri proces?

Efter § 331 medfører fri proces

  • fritagelse for retsafgift,
  • beskikkelse af en advokat, som statskassen betaler,
  • godtgørelse af udgifter, der med føje er afholdt i forbindelse med sagen, fx syn og skøn, og
  • fritagelse for at betale modpartens sagsomkostninger, hvis sagen tabes.

Bevillingen kan begrænses til enkelte af disse punkter. Den gælder hele sagen i den pågældende instans, herunder fuldbyrdelse. Den omfatter også 2. instans, hvis modparten anker en sag, som parten med fri proces helt eller delvis har vundet.

Retten afgør sagsomkostningerne, som om der ikke var givet fri proces. Pålægges modparten at betale omkostninger, går beløbet til statskassen. Retten kan pålægge parten med fri proces helt eller delvis at erstatte statskassens udgifter, hvis partens forhold taler for det (§ 332).

Retshjælpsforsikring

Fri proces kommer i anden række. Har ansøgeren en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker sagen, gives der som udgangspunkt ikke fri proces (§ 325, stk. 1). Retshjælpsdækning indgår typisk i husstands- og indboforsikringer. Dækningen er begrænset af en maksimumsgrænse og en selvrisiko. Opfylder parten de økonomiske betingelser, kan statskassen efter § 336 dække udgifter ud over forsikringens maksimum.

Ansøgning og klage

I sager efter § 327 søger man hos den ret, sagen er eller skal anlægges ved. Et afslag træffes ved kendelse og kan kæres uden særlig tilladelse. Øvrige ansøgninger behandles af Civilstyrelsen på Justitsministeriets vegne. Afslag kan påklages til Procesbevillingsnævnet inden 4 uger efter, at ansøgeren har fået det meddelt.

Fri proces og retshjælp

Fri proces og retshjælp er to forskellige ordninger, selvom de står i samme kapitel. Fri proces dækker en retssag. Retshjælp efter § 323 er rådgivning, før eller uden at der kommer en retssag:

  • Trin 1 er helt grundlæggende mundtlig rådgivning hos en advokatvagt. Den er gratis for alle og gælder ethvert retsspørgsmål.
  • Trin 2 er rådgivning ud over trin 1 hos en advokat. Den er delvis gratis for den, der opfylder de økonomiske betingelser i § 325.
  • Trin 3 er rådgivning i forbindelse med forligsforhandlinger. Den forudsætter, at der er en tvist, og at der er udsigt til et forlig.

Den, der får trin 2- eller trin 3-retshjælp, får altså ikke dermed fri proces til en efterfølgende retssag. Det kræver en særskilt ansøgning. Fri proces er heller ikke det samme som en beskikket forsvarer i en straffesag. Forsvareren beskikkes efter retsplejelovens regler om forsvarere, og spørgsmålet om omkostninger afgøres efter reglerne om sagsomkostninger i straffesager.

Praksis

Forklaringen er generel og erstatter ikke en konkret juridisk vurdering. Senest opdateret 28. oktober 2026.