627 dokumenter · side 21 af 21Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Spørgers anpartsselskab producerede og solgte strøm via vindmøller, der var ejet af anpartsselskabet. Det var oplyst, at anpartsselskabet stod for den fulde driftsaktivitet med vindmøllerne. Skatterådet fandt, efter en konkret vurdering, at der var tale om en aktivitet, der udgjorde en reel erhvervsaktivitet, og ikke en investering, hvoraf der alene blev oppebåret et passivt afkast af investeringen.
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Spørger udstedte løbende tegningsretter, som var omfattet af ligningslovens § 28. Spørger havde hidtil anset datoen for medarbejdernes tilkendegivelse af ønsket om udnyttelse af tildelte tegningsretter som udnyttelsestidspunktet. Aktiens lukkekurs denne dag var derfor anvendt til at beregne den skattepligtige værdi ved udnyttelsen.
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Spørger var pr. 1. august 2023 blevet ansat i Tyskland hos et tysk selskab. Spørger ville derfor fremover bo, arbejde og hovedsageligt opholde sig i Tyskland. Spørger ejede en bolig i Danmark, hvor hans ægtefælle og børn var blevet boende efter Spørger var flyttet til Tyskland. Skatterådet bekræftede, at Spørger var skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, ifølge artikel 4, stk.
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Spørgerne ejede ligeligt H1 Holding ApS, som de påtænkte at generationsskifte. Skatterådet bekræftede, at de grunde og bygninger, der var ejet af det 100 pct. ejede datterselskab H2 ApS og fuldt ud blev anvendt til hoteldrift, kunne medtages i opgørelsen af den finansielle brøk, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, som ikke-finansielle aktiver ved overdragelse af anparterne i H1 Holding ApS.
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
H1 Fonden, som var en almennyttig fond, påtænkte som led i opfyldelse af sit formål at stifte en ny fond ved gavebrev. Den nye fond skulle foretage social impact-investeringer, herunder i form af udlån og egenkapitalinvesteringer. Formålet med investeringerne var bl.a. at arbejde for sundhed og uddannelse. I spørgsmål 1 bekræftedes, at den påtænkte nye fond ville kunne anses som almennyttig i skattemæssig henseende.
Skattemyndighederne · AfgørelseArbejdsret
Spørger havde indgået en aftale med sin arbejdsgiver om at modtage tegningsretter, som en del af en inticamentordning. Aftalen var omfattet af ligningslovens § 28. Til aftalen var der knyttet suspensive betingelser, som udskød retserhvervelsen fra tildelingstidspunktet til vestingtidspunktet. På tildelingstidspunktet var spørger fuld skattepligtig til Danmark jf. kildeskattelovens § 1. stk. 1, nr. 1.
Skattemyndighederne · AfgørelseForvaltningsret
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen blev bedt om aktindsigt i ”sagerne om disciplinære sanktioner” i anledning af Minkkommissionens beretning og oplyste i den forbindelse, at styrelsen havde varetaget sagsbehandlingen af i alt fem disciplinærsager på vegne af tre ministerier. Der var truffet endelig afgørelse i fire af sagerne, hvorefter de var blevet overdraget til de relevante ministerier. Styrelsen mente derfor, at styrelsen ikke længere havde kompetence til at tage stilling til aktindsigt i disse sager, jf. offentlighedslovens § 36, stk. 1. Ombudsmanden var enig i, at styrelsen ikke havde kompetence til at træffe afgørelse om aktindsigt i de fire afsluttede disciplinærsager. Da styrelsen konstaterede, at styrelsen ikke havde kompetence, skulle styrelsen dog efter ombudsmandens opfattelse have videresendt anmodningen til behandling hos de tre ministerier, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2. Styrelsen afslog endvidere aktindsigt i den sag, som endnu ikke var afsluttet, med henvisning til offentlighedslovens § 21, stk. 2, hvorefter personalesager som udgangspunkt er undtaget fra aktindsigt. Det kunne ombudsmanden ikke kritisere. Ombudsmanden var dog ikke enig i styrelsens forståelse og afgrænsning af aktindsigtsanmodningen. Efter styrelsens opfattelse omfattede anmodningen udelukkende dokumenter, der indgik i konkrete disciplinærsager, men ikke i andre, herunder generelle, sag
Emne: Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Forvaltningsret 11241.1 - Undtagne sagstyper; Forvaltningsret 11241.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 36; Forvaltningsloven § 7; Offentlighedsloven § 21
Skattemyndighederne · AfgørelseForvaltningsret
It-tilsynet gav en journalist aktindsigt i en række dokumenter og oplysninger vedrørende medarbejderes habilitet mv. Myndigheden havde ved afgørelsen om aktindsigt imidlertid undladt at udlevere nogle artikler, som var indsat i interne mails, med henvisning til at artiklerne var offentligt tilgængelige på et nyhedsmedie. Ombudsmanden var ikke enig i, at myndigheden kunne undlade at udlevere artiklerne efter offentlighedslovens § 40, stk. 1, nr. 2, da man skulle betale for at tilgå dem på nyhedsmediet. Journalisten havde ved afgørelsen også modtaget lister over akter, som myndigheden havde fremsøgt, men som myndigheden efter en manuel gennemgang ikke anså for omfattet af anmodningen. Journalisten bad på den baggrund om aktindsigt i de akter, som han ikke allerede havde fået udleveret. Myndigheden afviste anmodningen med henvisning til, at den ikke angav et tema, jf. offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2. Ombudsmanden udtalte, at myndigheden ikke kunne afslå at behandle anmodningen med henvisning til temakravet. Ombudsmanden henviste til, at det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at angivelse af en konkret sags journalnummer i en anmodning om aktindsigt vil være tilstrækkeligt til, at en forvaltningsmyndighed ikke vil kunne afslå at behandle en anmodning, selv om kravet om angivelse af tema ud fra en principiel betragtning kan siges ikke at være opfyldt. Ombudsmanden henviste
Emne: Forvaltningsret 11241.3 - Undtagne oplysninger; Forvaltningsret 11241.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 40; Offentlighedsloven § 9
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
En forening havde fået afslag på aktindsigt i korrespondance mellem Ekspertgruppen for en grøn skattereform og en interesseorganisation, med henvisning til at dokumenterne indgik i en lovgivningssag omfattet af miljøoplysningsloven og § 2, stk. 1, 3. pkt., i 1985-offentlighedsloven. Ombudsmanden var enig i, at dokumenterne måtte anses for tilvejebragt med henblik på det aktuelle lovgivningsprojekt og derfor indgik i en lovgivningssag. Ombudsmanden lagde vægt på, at ekspertgruppen var nedsat som et lovforberedende udvalg med den opgave at foreslå modeller til en ensartet CO2e-regulering ud fra de forudsætninger, der var angivet i dens kommissorium. Ekspertgruppens lovgivningssag var endvidere ikke – i modsætning til, hvad tilfældet kan være for en sag i et ministerium – startet op forud for lovgivningsprojektet og havde heller ikke nær sammenhæng med den løbende virksomhed i en forvaltningsmyndighed. Alt materiale i sagen var derfor som udgangspunkt omfattet af lovgivningssagen. Det gjaldt også dokumenter fra en privat interesseorganisation, som efter kommissoriet sad i en følgegruppe, der skulle bidrage til det lovforberedende arbejde. Hertil kom, at dokumenterne efter deres indhold havde tilknytning til kommissoriet. Det viste sig imidlertid under ombudsmandens behandling af sagen, at et bilag til en mail i korrespondancen var offentliggjort, og Skatteministeriet besluttede de
Emne: Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning; Forvaltningsret 1.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 4
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Ombudsmanden iværksatte en egen drift-undersøgelse af foreløbige ejendomsvurderinger for 2022 af ejerboliger, som Vurderingsstyrelsen havde offentliggjort den 12. september 2023. Undersøgelsen blev foretaget i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 2, hvorefter ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. De foreløbige vurderinger var foretaget alene ved hjælp af maskinelle modelberegninger. Der var således ikke – som det er tilfældet, når der foretages almindelige, dvs. endelige vurderinger – sket manuel sagsbehandling ved dannelsen af de foreløbige vurderinger. Efter offentliggørelsen blev der afdækket meget skæve vurderinger, hvor grundværdien markant oversteg ejendomsværdien. Ombudsmandens undersøgelse var koncentreret om de processer og den kvalitetssikring, der lå til grund for anvendelsen af modelberegningerne mv. til brug for de offentliggjorte foreløbige 2022-vurderinger. Lovgivningen forudsatte, at de foreløbige vurderinger i et vist omfang kunne være ufuldstændige og ”ramme forkert”. Dette kunne dog efter ombudsmandens opfattelse ikke ændre på, at Vurderingsstyrelsen – inden for denne særlige lovgivningsmæssige ramme – måtte forberede og tilrettelægge processen om dannelsen af foreløbige ejendomsvurderinger med henblik på at kunne afgive så retvisende foreløbige vurderinger som muligt. I lyset af de afdækkede meget skæve v
Emne: Skatter 91.1 - Vurdering; Skatter 91.2 - Ejendomsværdiskat; Skatter 91.3 - Grundskyld; Almindelige emner 1.9 - Andre spørgsmål; Forvaltningsret 11.9 - Andre sagsbehandlingsspørgsmål.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Vurderingsstyrelsen sendte høringsbreve om ændret ejendomskategori til ejerne af 22.228 ejendomme, hvorefter styrelsen modtog indsigelser for næsten halvdelen af ejendommene. Størstedelen af indsigelserne modtog styrelsen i en automatiseret sagsgang, som indebar, at der ved modtagelsen blev sendt en automatisk genereret kvittering til ejeren af ejendommen med oplysning om en forventet sagsbehandlingstid på 10 uger. Mange ejere havde i indsigelsen også anmodet om aktindsigt. Anmodningerne om aktindsigt blev i begyndelsen først identificeret, når ejerne rykkede for svar, eller når en sagsbehandler begyndte at behandle indsigelsen inden for fristen på 10 uger. Da styrelsen blev opmærksom på, at nogle af indsigelserne indeholdt anmodninger om aktindsigt, igangsatte styrelsen en visitation for at finde anmodningerne. På tidspunktet for ombudsmandens undersøgelse havde styrelsen oprettet ca. 2.000 sager om partsaktindsigt vedrørende de omhandlede ejendomme. Fem sager var uafsluttede. Efter ombudsmandens opfattelse var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 32 arbejdsdage i de afsluttede sager for lang og ikke i overensstemmelse med fristen i forvaltningslovens § 16, stk. 2. En væsentlig årsag til, at behandlingen af aktindsigtssagerne blev forsinket, var, at styrelsen ikke på tilstrækkelig måde havde indrettet sig på at kunne visitere indsigelserne, så de indeholdte anmodninger om
Emne: Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid; Forvaltningsret 1134.9 - Andre spørgsmål; Forvaltningsret 115.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 16
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
En revisor klagede til ombudsmanden over, at Skatteforvaltningen ikke i fuldt omfang ville tilbageføre et beløb, som en af revisorens klienter ved en fejl havde indbetalt på en Skattekonto tilhørende en anden af revisorens klienter. Skattestyrelsen havde henvist til, at fejlindbetalingen var sket som følge af en fejlvejledning fra revisor, og at der dermed ikke var tale om en myndighedsfejl. Ombudsmanden bad Skattestyrelsen om at redegøre for det retlige grundlag for styrelsens vurdering af sagen, herunder baggrunden for, at Skatteforvaltningen havde fundet grundlag for at tilbageføre dele af det fejlindsatte beløb, men ikke et restbeløb på ca. 120.000 kr. Efter at ombudsmanden gik ind i sagen, omgjorde Skattestyrelsen sin beslutning og tilbageførte det udestående fejlindbetalte beløb. Skattestyrelsen henviste til princippet om god forvaltningsskik. Skattestyrelsen beklagede i øvrigt, at styrelsen havde skrevet til revisor, at fremtidige henvendelser i sagen ikke ville blive besvaret. Ombudsmanden udtalte, at skattemyndighedernes pligt til at tilbageføre fejlindbetalte beløb ikke i første række afgøres efter principper om god forvaltningsskik, men i stedet må finde sin løsning ved anvendelsen af almindelige formueretlige principper, som også gælder for offentlige myndigheder. Ombudsmanden mente endvidere, at det var meget beklageligt, at Skattestyrelsen ikke allerede i forbinde
Emne: Forvaltningsret 123.1 - Inddragelse af kriterier; Skatter 31.9 - Andre spørgsmål; Pengevæsen m.v. 5.5 - Tilbagesøgning af ydet betaling.
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
I en udtalelse fra 2021 fandt ombudsmanden, at det var meget beklageligt, at en række it-systemer i Skatteforvaltningen ikke fuldt ud understøttede retten til partsrepræsentation. Udtalelsen byggede på Skattestyrelsens undersøgelse af ti afgørelsessystemer, hvoraf fem ikke fuldt ud understøttede partsrepræsentation. Efterfølgende gennemførte Skatteforvaltningen en mere omfattende kortlægning af forvaltningens it-systemer. Den viste, at der – ud fra en foreløbig vurdering – kunne være utilstrækkelig understøttelse af partsrepræsentation i relation til 32 it-systemer. På baggrund af de nye oplysninger konstaterede ombudsmanden, at udfordringerne med at understøtte partsrepræsentation i Skatteforvaltningens it-systemer var udbredte og havde været til stede i en årrække, eventuelt fra idriftsættelsen af de berørte systemer. Det var samlet set ombudsmandens opfattelse, at Skatteforvaltningens understøttelse af retten til partsrepræsentation var kritisabel. Ombudsmanden mente desuden, at Skatteforvaltningens plan for det videre arbejde med partsrepræsentation gav anledning til bekymring om tidshorisonten, uanset at arbejdet kunne være omfattende og komplekst. Ombudsmanden bad om at modtage underretninger i 2024 om Skatteforvaltningens videre arbejde. (Sag nr. 23/04484) Retsinformation & PDFRetsinformationHent
Emne: Forvaltningsret 113.2 - Partsrepræsentation.
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Ombudsmanden iværksatte en egen drift-undersøgelse af Vurderingsstyrelsens praksis i tilfælde af indsigelse fra en ejendomsejer om urigtige oplysninger i BBR i forbindelse med styrelsens deklarationsmeddelelse om ejendomsvurdering. Undersøgelsen blev foretaget i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 2, hvorefter ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. Baggrunden var medieomtale af tilfælde, hvor ejendomsejere havde modtaget en såkaldt deklarationsmeddelelse fra Vurderingsstyrelsen med de oplysninger, som var anset for væsentlige for ejendomsvurderingen, og hvor ejerne mente, at der var tale om urigtige BBR-oplysninger. Ejendomsejerne havde derfor inden for deklarationsperioden på fire uger gjort indsigelse, men kommunen skulle nå at godkende de nye BBR-oplysninger, før de kunne indgå i Vurderingsstyrelsens fastsættelse af ejendomsvurderingen. Det betød, at ejerne risikerede, at urigtige BBR-oplysninger blev lagt til grund for ejendomsvurderingen, hvis kommunen ikke nåede at godkende rettelserne i BBR, inden fristen udløb. Ombudsmanden anførte, at lovgivningen ikke forhindrede Vurderingsstyrelsen i at forlænge deklarationsperioden kortvarigt for at give kommunen længere tid til at tage stilling til en ejers rettelser i BBR. Ombudsmanden var imidlertid samtidig enig med Vurderingsstyrelsen i, at det næppe havde været lovgivers he
Emne: Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Forvaltningsret 1121.1 - Officialprincippet; Forvaltningsret 1121.2 - Privates oplysningspligt; Forvaltningsret 1133.2 - Lovbestemt; Forvaltningsret 1133.9 - Andre spørgsmål; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
På baggrund af bl.a. borgerhenvendelser undersøgte ombudsmanden Gældsstyrelsens administration i forbindelse med frivillige indbetalinger til dækning af ikkeinddrivelsesparat gæld. Betegnelsen ikkeinddrivelsesparat gæld blev anvendt af skattemyndighederne om gæld, hvis fortsatte eksistens og størrelse der var tvivl om efter bl.a. suspensionen af den automatiske inddrivelse i systemet EFI i 2015. Ombudsmanden konstaterede, at Gældsstyrelsens administration af området i alt væsentligt var reguleret i lovgivningen. Det gjaldt bl.a. det forhold, at en fordring skulle anses for at være under inddrivelse, selv om det ikke var afklaret, om fordringen bestod og var af den angivne størrelse. Det gjaldt også det forhold, at dette indebar, at det offentlige ikke umiddelbart kunne slutte en sag ved at tage imod en frivillig indbetaling fra skatteyderen. Lovreguleringen omfattede også selve den ordning, der var etableret, hvorefter frivillige indbetalinger i visse tilfælde blev tilbagebetalt til borgerne, og i forhold til spørgsmål om forrentning. Da ombudsmandens virksomhed ikke omfatter indholdet af de love, som Folketinget har vedtaget, eller i øvrigt lovgivningspolitiske spørgsmål, havde ombudsmanden ikke grundlag for at foretage sig noget i relation til disse forhold. Ombudsmanden udtalte samtidig, at når sagsbehandlingstiden i forhold til afklaring af, om en frivillig indbetaling kunn
Emne: Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid.
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Ombudsmanden iværksatte en generel egen drift-undersøgelse af Skattestyrelsens sagsbehandlingstid i sager om tilbagebetalingskrav vedrørende moms af leverancer til investeringsforeninger. Undersøgelsen blev foretaget i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 2, hvorefter ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. Sagerne udsprang af en dom fra EU-domstolen i marts 2014 i en sag om momsfritagelse for visse ydelser til investeringsforeninger. Efter dommen anmodede en række pensionskasser og deres leverandører Skattestyrelsen om tilbagebetaling af moms. Det var ombudsmandens opfattelse, at en sagsbehandlingstid på ca. 9 år, som Skattestyrelsen foreløbigt havde anvendt i en række verserende sager i det omhandlede sagskompleks, var helt uacceptabel. Ombudsmanden anførte bl.a., at det forhold, at der var tale om et større antal sager med komplekse juridiske problemstillinger, havde betydning ved vurderingen af sagsbehandlingstiden, men det kunne ikke ændre på, at myndigheden inden for en rimelig tidshorisont måtte færdiggøre sine overvejelser og afslutte de konkrete sager. Det kunne efter ombudsmandens opfattelse ikke føre til en anden vurdering, at der – som det undertiden sker – angiveligt havde været en udvikling i den relevante retspraksis. Også Skattestyrelsens oplysninger om tidshorisonten for færdigbehandling af de uafsluttede sage
Emne: Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17; Momsloven § 13; Skatteforvaltningsloven § 31; Skatteforvaltningsloven § 32; Forældelsesloven § 3; Forældelsesloven § 21; Skatteforvaltningsloven § 34 a; Kildeskatteloven § 65
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Et revisionsfirma klagede på vegne af en borger til ombudsmanden over, at Landsskatteretten havde stadfæstet SKATs (nu Skattestyrelsen) afgørelse om forhøjelse af hans indkomst for tre indkomstår. Baggrunden for sagen var de såkaldte Panama Papers (oplysninger om danskeres ejerskab af offshoreselskaber), som SKAT havde købt i september 2016. Revisionsfirmaet gjorde gældende, at SKAT ikke havde iagttaget pligten til at vejlede borgeren om selvinkriminering, da bl.a. agterskrivelsen i sagen blev udsendt. Revisionsfirmaet gjorde også gældende, at afgørelsen var ugyldig, fordi det beløb, som borgeren blev beskattet af ved afgørelsen, var forhøjet i forhold til det beløb, som borgeren var blevet varslet om i agterskrivelsen. Landsskatteretten havde i sin afgørelse lagt til grund, at der på tidspunktet for agterskrivelsen forelå en konkret mistanke om, at borgeren havde begået et strafbart forhold forbundet med indkomstforhøjelsen, og at det var en fejl, at SKAT i agterskrivelsen undlod at vejlede ham om selvinkriminering. Ombudsmanden var enig i, at den manglende vejledning var en fejl, men at fejlen ikke indebar, at SKATs afgørelse var ugyldig. Ombudsmanden lagde vægt på bl.a. myndighedernes oplysninger om, at borgeren ikke efter agterskrivelsen havde indsendt oplysninger til brug for SKATs afgørelse om de forhold, hvorom der skulle være vejledt om selvinkriminering, og at fejlen d
Emne: Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Skatter 7.1 - Skattekontrol og strafansvar; Skatter 21.1 - Personlig indkomst; Forvaltningsret 1121.2 - Privates oplysningspligt.
Henvisninger: Skatteforvaltningsloven § 20; Skattekontrolloven § 82; Retssikkerhedsloven § 10
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Ombudsmanden undersøgte Skattestyrelsens administration af styrelsens Facebook-profil med fokus på den vejledning, som blev givet på profilen. Undersøgelsen byggede på en gennemgang af de i alt 2.024 opslag, der var på profilen i april 2022. På baggrund af sin gennemgang af styrelsens svar konstaterede ombudsmanden, at styrelsen generelt svarer på det, der spørges om, at svarene er formuleret høfligt, venligt og imødekommende, at styrelsen svarer hurtigt, og at svarene ses at holde sig inden for de rammer, som følger af styrelsens tavshedspligt mv. Undersøgelsen gav dog ombudsmanden anledning til nogle betragtninger om formuleringen af vejledningen på Facebook-profilen, som styrelsen kunne lade indgå i sine overvejelser om administration af profilen. Bl.a. konstaterede ombudsmanden, at nogle få svar var formuleret sådan, at læseren kunne blive i tvivl om, hvorvidt svaret alene var vejledende, eller om det var udtryk for en afgørelse eller et bindende svar. Styrelsen burde derfor fortsat have fokus på at sikre, at det tydeligt fremgik, at svarene alene var vejledende. Dette ville i nogle tilfælde kunne gøres ved at indsætte et forbehold. Styrelsen kunne også overveje, om en samtidig omtale eller henvisning til de relevante regler i nogle tilfælde kunne bidrage til at øge kvaliteten og eventuelt tydeliggøre, at svaret kun var vejledende. Styrelsen kunne desuden overveje, om en øg
Emne: Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Forvaltningsret 114.4 - Klagevejledning.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17; Forvaltningsloven § 7; Forvaltningsloven § 24; Forvaltningsloven § 25; Ligningsloven § 8
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Ombudsmanden undersøgte opgraderingen af Skatteforvaltningens ESDH-system (elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem). Undersøgelsen blev foretaget i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 2, hvorefter ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. Ombudsmanden anførte, at også når der er tale om en opgradering af et it-system, må den ansvarlige myndighed foretage de analyser mv., der er nødvendige for at sikre, at systemet (fortsat) kan understøtte korrekt anvendelse af den relevante lovgivning mv. Skatteforvaltningens ESDH-system understøtter bl.a. sagsbehandling – ofte på tværs af en styrelse og på tværs af flere styrelser – hvor der træffes afgørelser over for borgere og virksomheder. Efter ombudsmandens opfattelse illustrerede opgraderingen af ESDH-systemet, at mange it-systemer ikke anvendes isoleret, men samvirker med andre systemer eller indgår i sagsbehandling hos flere myndigheder. En forsvarlig tilrettelæggelse af udviklingen eller opgraderingen af et it-system forudsætter således bl.a., at den ansvarlige myndighed overvejer, om – og i givet fald hvordan – it-systemet skal virke i samspil med andre it-systemer eller anden sagsbehandling. For så vidt angår forløbet efter implementeringen af et it-system anførte ombudsmanden bl.a., at den ansvarlige myndighed bør følge op på, om it-systemet som forudsat understøtter korre
Emne: Forvaltningsret 11.9 - Andre sagsbehandlingsspørgsmål.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Ombudsmanden undersøgte Skatteforvaltningens udvikling af it-systemet Deleøkonomisk Indberetningsløsning. Undersøgelsen blev foretaget i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 2, hvorefter ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. Der træffes ikke afgørelser i Deleøkonomisk Indberetningsløsning, men systemet indgår i et samspil med andre offentlige it-systemer, hvor oplysninger fra Deleøkonomisk Indberetningsløsning i sidste ende anvendes af forskellige myndigheder til at træffe afgørelser i forvaltningslovens forstand, og hvor forvaltningsretlige partsrettigheder mv. derfor skal være efterlevet. Efter ombudsmandens opfattelse illustrerede udviklingen af Deleøkonomisk Indberetningsløsning, at en forsvarlig tilrettelæggelse af udviklingen af et it-system forudsætter bl.a., at den ansvarlige myndighed overvejer, om – og i givet fald hvordan – it-systemet skal virke i samspil med andre it-systemer eller anden sagsbehandling med henblik på at understøtte korrekt anvendelse af den relevante lovgivning. Sådanne overvejelser bør omfatte bl.a. en vurdering af, hvor i kæden frem mod en afgørelse – herunder i hvilke it-systemer og under ansvar af hvilke myndigheder – efterlevelsen af forvaltningsretlige krav om f.eks. partshøring skal understøttes. I den forbindelse bør det overvejes, om der er partsrettigheder, der vil skulle understøttes
Emne: Skatter 21.1 - Personlig indkomst; Forvaltningsret 113.2 - Partsrepræsentation; Forvaltningsret 1133.2 - Lovbestemt; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17; Ligningsloven § 15; Forvaltningsloven § 8; Forvaltningsloven § 2; Forvaltningsloven § 19; Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 24; Offentlighedsloven § 13
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
På baggrund af bl.a. tilkendegivelser fra skatterevisorer og skatteadvokater indledte ombudsmanden en generel egen drift-undersøgelse af skattemyndighedernes generelle information og administration, når der på baggrund af domme og afgørelser sker en praksisændring, som kan have betydning for rigtigheden af det, der anføres i Den juridiske vejledning om den gældende retstilstand. Den tid, som skattemyndighederne gennemsnitligt anvendte på at offentliggøre en dom eller afgørelse, gav ikke generelt ombudsmanden anledning til bemærkninger. Det var imidlertid ombudsmandens opfattelse, at den tid, der efter det oplyste gik med at opdatere informationen til borgere og virksomheder om betydningen af ny praksis, var lang i forhold til de informationshensyn, der lå bag Den juridiske vejledning. Ombudsmanden bad derfor Skattestyrelsen om at orientere ham om resultatet af styrelsens vurdering af, om det var muligt at ændre de interne frister for offentliggørelse af styresignaler. Ombudsmanden henstillede desuden til Skattestyrelsen at overveje, om der hurtigere og på en mere hensigtsmæssig måde kunne gøres opmærksom på eventuelle igangværende overvejelser om ændringer i praksis. Endelig var ombudsmanden enig med Skattestyrelsen i, at det ville være hensigtsmæssigt at udarbejde retningslinjer for Skatteforvaltningens sagsbehandling, i perioden fra en dom eller afgørelse mv. forelå, til udst
Emne: Forvaltningsret 115.1 - Vejledning; Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17; Forvaltningsloven § 7; Offentlighedsloven § 17; Retsplejeloven § 345; Skatteforvaltningsloven § 27
Skattemyndighederne · AfgørelseForvaltningsret
En kvinde klagede til ombudsmanden over, at Gældsstyrelsen ikke inddrev de forhøjede (ikke-forskudsvis udlagte) børnebidrag, som hendes tidligere ægtefælle – der boede i Grønland – var pålagt at betale til deres fælles barn. Kvinden var utilfreds med bl.a., at styrelsen ikke ville oplyse hende om sagens status, herunder om sagen var sendt til de grønlandske myndigheder med henblik på bistand til inddrivelsen. Kvinden havde fra Gældsstyrelsen fået oplyst, hvad den aktuelle restance var, og at den endnu ikke var dækket. Kvinden havde også fået oplyst bl.a., at oversendelsen til Grønland var kompliceret af manglende processer og implementering af et nyt inddrivelsessystem i Grønland. Gældsstyrelsen mente ikke, at kvinden kunne få yderligere oplysninger, og henviste til den særlige tavshedspligtsbestemmelse i skatteforvaltningslovens § 17 og til, at hun ikke var part i inddrivelsessagen. Styrelsen kunne derfor ikke oplyse om eventuelle inddrivelsesskridt over for den tidligere ægtefælle eller om samarbejdet mv. med de grønlandske myndigheder om inddrivelsen. Ombudsmanden forstod, at Gældsstyrelsen – på linje med det, som fremgik af ombudsmandens sag FOB 2022-17 – havde vurderet, hvilke oplysninger kvinden kunne få, med udgangspunkt i en vurdering af, om hun var part i afgørelsessager om inddrivelsen. Det gav ikke ombudsmanden anledning til bemærkninger, at styrelsen havde vurderet,
Emne: Forvaltningsret 113.1 - Partsbegrebet; Skatter 72.2 - Inddrivelse; Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid; Forvaltningsret 1121.3 - Myndigheders oplysningspligt; Forvaltningsret 1123.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Skatteforvaltningsloven § 17; Forvaltningsloven § 9; Offentlighedsloven § 7; Straffeloven § 152; Straffeloven § 152 a; Straffeloven § 152 c; Straffeloven § 152 f; Forvaltningsloven § 27; Offentlighedsloven § 32; Ombudsmandsloven § 17
Skattemyndighederne · AfgørelseForvaltningsret
Underholdsbidrag, der ikke er udlagt forskudsvis af det offentlige, kan inddrives af Gældsstyrelsen, hvis bidragsyderen ikke betaler. Ombudsmanden har af egen drift undersøgt, hvilke rettigheder bidragsmodtagere har i forbindelse med inddrivelsen, herunder hvilke oplysninger bidragsmodtageren kan få. Ombudsmanden tilkendegav, at en bidragsmodtagers rettigheder i første række afhænger af, om bidragsmodtageren har partsstatus i forbindelse med inddrivelsen. Dette spørgsmål må afgøres ud fra en vurdering af bidragsmodtagerens interesse i udfaldet af den afgørelsessag, der i en given sammenhæng er tale om. Ombudsmanden fandt, at bidragsmodtageren som udgangspunkt ikke er part i sager, hvor der træffes afgørelser om konkrete inddrivelsesskridt mod bidragsyderen, f.eks. afgørelser om lønindeholdelse eller modregning. Derimod mente ombudsmanden, at bidragsmodtageren har partsstatus i afgørelsessager om eksistensen og størrelsen af bidragsmodtagerens fordring, f.eks. en sag om forældelse. Når bidragsmodtageren er part i en afgørelsessag i forbindelse med inddrivelsen, har bidragsmodtageren de partsrettigheder, som fremgår af forvaltningsloven, herunder ret til partsaktindsigt. I de tilfælde, hvor bidragsmodtageren ikke er part, skal spørgsmålet om aktindsigt afgøres efter reglerne i offentlighedsloven. Muligheden for at få indsigt i dokumenter om inddrivelsen vil i disse tilfælde være
Emne: Forvaltningsret 113.1 - Partsbegrebet; Forvaltningsret 112.2 - Tavshedspligt; Skatter 7.9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Skatteforvaltningsloven § 17; Ombudsmandsloven § 17; Skatteforvaltningsloven § 35 a; Forvaltningsloven § 2; Forvaltningsloven § 9; Offentlighedsloven § 7; Straffeloven § 152; Straffeloven § 152 a; Straffeloven § 152 c; Straffeloven § 152 f
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
I Gældsstyrelsens afgørelser om lønindeholdelse blev der vejledt om muligheden for at klage efter både § 17, stk. 1, og § 18, stk. 1, i gældsinddrivelsesloven. Ved klage efter lovens § 17, stk. 1, skal klagen indgives inden 3 måneder efter modtagelse af afgørelsen, og klagen behandles af Skatteankestyrelsen. Klage efter lovens § 18, stk. 1, skal derimod indgives inden 4 uger efter modtagelse af afgørelsen, og klagen behandles af fogedretten. Klagevejledningen var enslydende i alle afgørelser om lønindeholdelse og uafhængig af, om den enkelte afgørelse omfattede fordringstyper, hvor klagen over afgørelsen kun var omfattet af den ene klageordning. I tilfælde, hvor afgørelsen omfattede fordringstyper, der var omfattet af hver sin klageordning, fremgik det ikke af afgørelsen, hvilke fordringstyper der var omfattet af hvilken klageordning. Ombudsmanden var enig med Gældsstyrelsen i, at klagevejledningen ikke var tilstrækkelig præcis eller konkret rettet mod den enkelte afgørelse og dermed ikke var i overensstemmelse med de krav, som stilles i forvaltningslovens § 25 om klagevejledning. Gældsstyrelsen havde fra april 2021 ændret klagevejledningen, så den bl.a. indeholdt nærmere vejledning om, hvordan skyldnerne kunne se, hvilken klageordning der var relevant i forhold til den konkrete afgørelse. Gældsstyrelsen oplyste derudover, at den ville foretage en tilretning af IT-systemet, som
Emne: Forvaltningsret 114.4 - Klagevejledning.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 25; Skatteforvaltningsloven § 35 a; Retsplejeloven § 499; Retsplejeloven § 503; Skatteforvaltningsloven § 48
Skattemyndighederne · AfgørelseSocialret
I en generel egen drift-undersøgelse gennemgik ombudsmanden 30 sager om Vurderingsstyrelsens begrundelse i sager om omvurdering af ejendomme, som styrelsen havde foretaget pr. vurderingsterminen 1. oktober 2019 i vurderingssystemet KMD-VUR. Ombudsmanden konstaterede, at begrundelserne i afgørelser om omvurdering på flere punkter ikke opfyldte kravene til en begrundelses indhold. Det gjaldt kravet om henvisning til retsregler samt angivelse af de forhold, der navnlig havde været bestemmende for den værdiansættelse, der skete ved omvurderingen. Ombudsmanden konstaterede også, at der i visse af de undersøgte sager ikke var en tilstrækkelig stillingtagen til fremsatte partsanbringender. Samlet set var det ombudsmandens opfattelse, at begrundelserne for afgørelserne om omvurdering ikke gav ejendomsejerne en tilstrækkelig forklaring på, hvorfor afgørelsen havde fået det pågældende indhold. Ombudsmanden sendte et udkast til redegørelse til udtalelse hos Vurderingsstyrelsen, og styrelsen redegjorde i den forbindelse for en række initiativer, som ville blive igangsat med henblik på at sikre overholdelsen af forvaltningsretlige regler og god forvaltningsskik. I lyset af Vurderingsstyrelsens oplysninger om de initiativer, der ville blive igangsat i forhold til den sagsbehandling, som fortsat skulle foretages i KMD-VUR, samt styrelsens oplysninger om, at initiativerne også ville indgå ved
Emne: Skatter 91.1 - Vurdering; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse.
Henvisninger: Forvaltningsloven § 24; Ombudsmandsloven § 17; Skatteforvaltningsloven § 20 a; Ejendomsvurderingsloven § 81; Forvaltningsloven § 22; Skatteforvaltningsloven § 35 a
Skattemyndighederne · AfgørelseForvaltningsret
Ombudsmanden gennemgik i en generel egen drift-undersøgelse 30 sager om værdifastsættelse af importerede brugte motorkøretøjer, der var behandlet af Motorstyrelsen i førsteinstans og et motorankenævn i anden instans. Undersøgelsen blev foretaget i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 2, hvorefter ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. Undersøgelsen havde fokus på samspillet mellem Motorstyrelsen og motorankenævnene. Efter ombudsmandens opfattelse burde myndighederne arbejde for, at Motorstyrelsens værdifastsættelse blev mere retvisende i forhold til den praksis, der var anlagt ved ankenævnene, herunder ved at identificere årsager til, at omgørelsesprocenten i de afgørelser, der blev påklaget til et motorankenævn, var høj. Et andet tema i undersøgelsen vedrørte partshøring. Ombudsmanden mente, at det var kritisabelt, at Motorstyrelsen ikke partshørte over bl.a. oplysningerne i de annoncer, der blev brugt til fastsættelsen af handelsprisen, og oplysningerne i det materiale, som blev indhentet til brug for fastsættelse af nyprisen. Skatteministeriet oplyste, at der – foranlediget af ombudsmandens undersøgelse – ville blive fremsat et lovforslag om indførelse af en særlig procedure for partshøring i Motorstyrelsen, der skulle træde i stedet for partshøring efter forvaltningsloven. Endelig undersøgte ombudsmanden, om myndighederne
Emne: Forvaltningsret 13.1 - Rekurs; Færdselsret 2 - Registrering af køretøjer; Forvaltningsret 1133.2 - Lovbestemt; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17; Forvaltningsloven § 19; Forvaltningsloven § 24; Registreringsafgiftsloven § 10; Registreringsafgiftsloven § 10 b; Registreringsafgiftsloven § 4; Registreringsafgiftsloven § 14; Registreringsafgiftsloven § 18; Skatteforvaltningsloven § 7; Registreringsafgiftsloven § 5; Skatteforvaltningsloven § 39 a; Skatteforvaltningsloven § 8; Skatteforvaltningsloven § 19; Skatteforvaltningsloven § 35 d; Forvaltningsloven § 22; Registreringsafgiftsloven § 9; Registreringsafgiftsloven § 5 d
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Skatteministeriet havde undtaget en række dokumenter fra aktindsigt efter henholdsvis § 23, stk. 1, nr. 1, § 24, stk. 1, nr. 1, og § 27, nr. 4, i offentlighedsloven, hvilket ombudsmanden ikke kunne kritisere. Flere af dokumenterne indeholdt imidlertid oplysninger, som efter ombudsmandens opfattelse måtte anses for ekstraheringspligtige efter offentlighedslovens § 28, stk. 1, 1. pkt. Ombudsmanden udtalte, at det skal fremgå af afgørelsen, hvis der i et dokument er ekstraheringspligtige oplysninger, jf. offentlighedslovens § 28, stk. 1, 1. pkt., som alligevel ikke udleveres, det være sig, fordi oplysningerne fremgår af andre dokumenter, som udleveres i forbindelse med aktindsigten, jf. § 28, stk. 2, nr. 2, eller fordi de er offentligt tilgængelige, jf. § 28, stk. 2, nr. 3. Hvis oplysningerne ikke udleveres, fordi de fremgår af andre dokumenter, der udleveres i forbindelse med aktindsigten, jf. offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 2, vil det desuden være mest rigtigt at anføre, i hvilket andet udleveret dokument de ekstraheringspligtige oplysninger da findes. Hvis de ekstraheringspligtige oplysninger ikke udleveres, fordi de er offentligt tilgængelige, jf. offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 3, skal der i afgørelsen være en henvisning til, hvor oplysningerne kan findes. Henvisningen skal være så præcis, at det kan konstateres, hvilke konkrete oplysninger myndigheden har undladt
Emne: Forvaltningsret 11241.1 - Undtagne sagstyper; Forvaltningsret 11241.2 - Undtagne dokumenter; Forvaltningsret 12.2 - Fortolkning.
Henvisninger: Offentlighedsloven § 27; Offentlighedsloven § 28; Offentlighedsloven § 23; Offentlighedsloven § 24; Offentlighedsloven § 29; Offentlighedsloven § 14; Offentlighedsloven § 25
Skattemyndighederne · AfgørelseArbejdsret
I en generel egen drift-undersøgelse efter ombudsmandslovens § 17, stk. 2, gennemgik ombudsmanden Skattestyrelsens begrundelser i 20 sager om skønsmæssig forhøjelse af skatteansættelsen. Det var ombudsmandens overordnede indtryk, at begrundelsen i afgørelserne grundlæggende opfyldte kravene til indholdet af en begrundelse i afgørelsessager. Ombudsmanden konstaterede imidlertid nogle generelle problemstillinger vedrørende kravet om, at en begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet i henhold til. Det drejede sig om henvisning til dels skattekontrolloven, dels bevisbyrderegler, der var udviklet i retspraksis. Ombudsmanden bad om at blive orienteret om de ændringer af en intern arbejdsbeskrivelse og Den juridiske vejledning, som problemstillingerne gav Skattestyrelsen anledning til. Herudover kom ombudsmanden med nogle betragtninger om opbygningen og udformningen af afgørelserne i sagerne, herunder af begrundelserne. Skattestyrelsen oplyste i den anledning, at der ville blive udarbejdet nye standardskabeloner til opbygning af forslag til og afgørelser om skatteansættelser. (Sag nr. 20/00402)
Emne: Forvaltningsret 1146.2 - Formulering; Forvaltningsret 1146.9 - Andre formkrav; Forvaltningsret 114.3 - Begrundelse.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17; Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 24; Skattekontrolloven § 90; Skattekontrolloven § 74; Skattekontrolloven § 2; Skattekontrolloven § 6; Skattekontrolloven § 53; Statsskatteloven § 4
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Skattestyrelsen udsendte en pressemeddelelse om et forlig, som styrelsen havde indgået med 61 amerikanske pensionsplaner m.fl. i den såkaldte udbyttesag. Pressemeddelelsen blev udsendt i forlængelse af, at Rigsrevisionen havde foretaget en faktuel gennemgang af forliget. I pressemeddelelsen udtalte Skattestyrelsen bl.a., at det var lovligt for Skattestyrelsen at indgå forliget med de amerikanske pensionsplaner, og at Rigsrevisionen konstaterede dette i den faktuelle gennemgang. Skattestyrelsen skrev også, at Rigsrevisionen bekræftede den udlægning af forliget, som Skattestyrelsen tidligere havde givet offentligheden. Endelig fremgik det, at det ærgrede og bekymrede styrelsen, at visse medier vedholdende fastholdt forkerte udlægninger af forliget. Dagbladet Politiken klagede til ombudsmanden over de dele af pressemeddelelsen, der drejede sig om mediernes udlægning. Det var ombudsmandens opfattelse, at Skattestyrelsens udsagn i pressemeddelelsen om Rigsrevisionens vurderinger af det indgåede forlig gik videre end det, som Rigsrevisionen havde udtalt sig om. Ombudsmanden mente således, at det ikke var retvisende, når Skattestyrelsen i pressemeddelelsen tog Rigsrevisionen til indtægt for, at Rigsrevisionen havde vurderet lovligheden af det konkrete forlig. Endvidere var det efter ombudsmandens opfattelse ikke berettiget, at Skattestyrelsen i pressemeddelelsen reelt tog Rigsrevision
Emne: Forvaltningsret 12.9 - Andre spørgsmål.
Skattemyndighederne · AfgørelseSkat og afgifter
Ombudsmanden foretog af egen drift en undersøgelse af den samlede sagsbehandlingstid i skattestraffesager, som behandles af Skattestyrelsens straffesagsenhed, og som har været sat i bero på Skatteankestyrelsens behandling af en klage over den afgørelse i skattesagen, der har givet anledning til at overveje, om der var grundlag for straf. Ifølge Skatteankestyrelsens oplysninger gik der gennemsnitligt mere end 2½ år, fra borgeren havde påklaget Skatteforvaltningens afgørelse, til den relevante rekursinstans traf afgørelse, og Skattestyrelsens straffesagsenhed kunne foretage en vurdering af, om der var anledning til at sigte borgeren. Straffesagsenheden foretog i de fleste tilfælde denne vurdering i umiddelbar forlængelse af underretningen om udfaldet af klagesagen, men i nogle sager kunne der gå fra yderligere nogle måneder op til yderligere et år, før straffesagsenheden tog stilling til, om borgeren skulle sigtes. Da skattemyndighedernes behandling af sagerne kunne resultere i, at borgeren blev sigtet for et strafbart forhold, mente ombudsmanden, at skattemyndighedernes sagsbehandlingstid i denne type sager burde være kort. Han henstillede derfor til Skatteankestyrelsen at overveje, om Skatteankestyrelsen kunne fremme behandlingen af de klagesager, hvor der samtidig blev behandlet en skattestraffesag hos Skattestyrelsen, som var stillet i bero på afgørelsen af klagesagen,
Emne: Forvaltningsret 115.2 - Sagsbehandlingstid; Forvaltningsret 115.3 - God forvaltningsskik; Strafferet 9 - Andre spørgsmål.
Henvisninger: Ombudsmandsloven § 17; Retsplejeloven § 96