76 dokumenter · side 3 af 3Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Udtalt, at det ikke kunne give mig grundlag for kritik, at overfredningsnævnet fortolkede undtagelsesbestemmelsen i naturfredningslovens § 54, stk. 2, nr. 1, således, at den kun fandt anvendelse på arealer, der før den 1. januar 1916 havde været inddraget synligt til brug i forbindelse med en egentlig have, og at det var en yderligere betingelse, at ejeren ikke gennem længere tid havde opgivet den synlige inddragelse. Tilbagesendt en konkret sag til fornyet behandling i overfredningsnævnet under henvisning til, at der nu forelå nye faktiske oplysninger i sagen. (J. nr. 1982-1003-140).
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Tilkendegivet almindelige synspunkter dels vedrørende rækkevidden af pligten efter by- og landzonelovens § 22 til ved besigtigelse forud at give ejeren meddelelse herom, dels om adgangen til at påklage underordnede zonelovsmyndigheders afgørelser, hvorved en begæring om genoptagelse af en sag afvises, til miljøankenævnet. Ikke fundet grundlag for at kritisere, at formanden for miljøankenævnet havde truffet afgørelse på nævnets vegne om at afvise at genoptage den foreliggende sag til fornyet realitetsbehandling. (J. nr. 1981-382-141).
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Udtalt, at censurforbuddet i grundlovens § 77 også gælder i forhold til udtalelser, som offentligt ansatte fremsætter på egne vegne. Fundet, at et forbud fra miljøstyrelsens direktør til medarbejderne ved styrelsens havforureningslaboratorium mod at fremsætte udtalelser vedrørende forureningen af Hjarbæk Fjord ikke på det foreliggende grundlag kunne anses for stridende mod grundlovens § 77, idet jeg efter min gennemgang af sagen måtte lægge til grund, at forbuddet alene skulle tillægges betydning i forhold til medarbejderne for så vidt angik deres adgang til at udtale sig på laboratoriets (eller miljøstyrelsens) vegne. (J. nr. 1981-1171-10).
Henvisninger: Grundloven § 77; Ombudsmandsloven § 6
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Udtalt, at (i hvert fald) et helt generelt og tidsubegrænset forbud udstedt af Hørsholm kommune imod enhver form for afbrænding af affald, herunder haveaffald, specielt på klagerens ejendom, faldt udenfor, hvad der kunne anses for hjemlet ved miljøbeskyttelsesreglementets kap. 4.4.1., 2. pkt. Henstillet, at miljøstyrelsen ophævede kommunens forbud. (J. nr. 1981-153-11).
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Ved lov nr. 237 af 8. juni 1977 om råstoffer, der trådte i kraft den 1. juli 1978, blev kompetencen som sidste administrativ ankeinstans overført fra miljøministeriet til miljøankenævnet. Ikke kritiseret, at miljøministeriet anså sig kompetent til at genoptage behandlingen af en sag, som ministeriet i henhold til den hidtil gældende lovgivning havde afsluttet med sin afgørelse af 29. oktober 1979, idet genoptagelse fandt sted på grundlag af en umiddelbart derefter fremsat klage. Udtalt, at miljøministeriet burde have givet to personer, der repræsenterede naboerne til indvindingsområdet, og som havde indgivet klage til fredningsstyrelsen over amtskommunens meddelelse af indvindingstilladelse og af styrelsen (og oprindelig af miljøministeriet) fået medhold i klagen, underretning om genoptagelsesbeslutningen. Miljøministeriet burde ligeledes have givet de pågældende underretning om beslutningen om at ændre ministeriets tidligere afgørelse. Ikke kritiseret, at miljøministeriet havde afslået at tillægge klagen til ombudsmanden opsættende virkning. (J. nr. 1981-44-12).
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Udtalt, at bestemmelsen i kommuneplanlovens § 44, stk. 2, ikke giver hjemmel for et krav om tilladelse til opstilling af skiltning m.v., og at en kommune, der på nærmere angivne betingelser havde meddelt tilladelse til opstilling af to flagstænger, der skulle benyttes i reklameøjemed, således havde bygget sin afgørelse på en urigtig anvendelse af den nævnte bestemmelse i kommuneplanloven. Fundet, at planstyrelsen burde have foranlediget, at kommunen behandlede sagen på ny på baggrund af en korrekt opfattelse med hensyn til rækkevidden af bestemmelsen i kommuneplanlovens § 44, stk. 2, eller eventuelt på baggrund af andre regler. Henstillet til planstyrelsen at genoptage sagen i overensstemmelse med det anførte. (J. nr. 1981-137-142).
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Udtalt, at jeg ikke kunne være enig med Århus kommune og miljøstyrelsen i, at der i en bestemt sag havde foreligget en tilstrækkelig begrundelse for at undlade forhåndsvarsling med henvisning til bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 68, stk. 2, 2. led. (J. nr. 1981-13-11).
Henvisninger: Miljøbeskyttelsesloven § 68
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Udtalt over for miljøstyrelsen, at der i mangel af udtrykkelige regler om adgangen til at kræve lovliggørelse af spildevandsforhold alene kunne stilles krav om lovliggørelse som sådan, men valget mellem flere alternative muligheder måtte tilkomme den ansvarlige for forholdet. Forudsætningerne for at meddele et konkret påbud om lovliggørelse af spildevandsforhold på en ejendom ved etablering af samletank havde herefter ikke været til stede. Endvidere udtalt over for miljøstyrelsen, at bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 68, stk. 1, om underretning m.v. af adressaten for afgørelser om påbud og forbud i hvert fald ikke generelt kan anses for uanvendelig i forhold til påbud om at berigtige ulovlige forhold. Fundet det rigtigst, at der var sket underretning af adressaten for det konkrete påbud. (J. nr. 1979-1031-11).
Henvisninger: Miljøbeskyttelsesloven § 68; Miljøbeskyttelsesloven § 17
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Udtalt over for miljøministeriet, at jeg måtte nære afgørende betænkelighed ved at anse en zonelovstilladelse for bortfaldet ved forældelse efter forvaltningsrettens almindelige regler. Henstillet til miljøministeriet at undergive sagen fornyet overvejelse på grundlag af nogle nærmere angivne synspunkter. (J. nr. 1980-1325-141).
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Henstillet til miljøministerens overvejelse ved en kommende revision af naturfredningsloven at tydeliggøre affattelsen af bestemmelsen i lovens § 58, stk. 1 (om klageberettigelse i forhold til visse afgørelser efter loven). (J. nr. 1981-885-141).
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Fundet, at det havde været ønskeligt, om miljøstyrelsen (og miljøankenævnet) forud for godkendelse af en skydebane - og fastsættelse af vilkårene for godkendelsen - havde tilvejebragt et mere fyldestgørende oplysningsgrundlag om støjulemperne, herunder med hensyn til betydningen af visse støjdæmpende foranstaltninger. Henstillet til miljøstyrelsen, at der blev foretaget yderligere støjmålinger, og at der på grundlag heraf blev taget stilling til, om der måtte være anledning til eventuelt at stille yderligere krav med hensyn til støjdæmpende foranstaltninger. Endvidere henstillet til miljøstyrelsen at overveje spørgsmålet om overførsel af tilsynsbeføjelserne med skydebanen efter miljøbeskyttelseslovens § 49 til amtsrådet, under hensyn til at den kommune, hvori skydebanen var beliggende, havde påtaget sig at afhjælpe væsentlige gener fra skydebanen. (J. nr. 1979-28-11).
Henvisninger: Miljøbeskyttelsesloven § 49; Miljøbeskyttelsesloven § 8; Miljøbeskyttelsesloven § 35; Miljøbeskyttelsesloven § 38; Miljøbeskyttelsesloven § 44; Miljøbeskyttelsesloven § 41; Miljøbeskyttelsesloven § 39; Miljøbeskyttelsesloven § 50
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Udtalt kritik over for Them kommune og miljøstyrelsen vedrørende nogle punkter i forbindelse med en klage over utilstrækkeligt tilsyn efter miljøbeskyttelsesreglementets kap. 14.1 med et træfyringsanlæg. (J. nr. 1980-576-11).
Henvisninger: Miljøbeskyttelsesloven § 70
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at kritisere, at miljøankenævnet ikke havde anset Danmarks Sportsfiskerforbund for klageberettiget i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 74 i en sag om udledning af spildevand til Lillebælt. Samtidig meddelt miljøministeriet, at jeg gik ud fra, at spørgsmålet om foreningers klageadgang i tilfælde som det foreliggende ville indgå i overvejelserne om en eventuel ændring af klagereglerne i miljøbeskyttelsesloven. (J. nr. 1980-456-11).
Henvisninger: Miljøbeskyttelsesloven § 74; Ombudsmandsloven § 11; Miljøbeskyttelsesloven § 80
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Udtalt, at det ikke var holdbart, når planstyrelsen og miljøministeriet ved bedømmelsen af en sag havde lagt til grund, at en principgodkendelse fra boligministeriet om, at et område kunne anvendes til sommerhusområde, ikke havde karakter af en bindende forhåndsbesked. Endvidere fundet, at det havde være rigtigst, om planstyrelsen og miljøministeriet enten havde taget udtrykkelig stilling til spørgsmålet, om et forslag til byplanvedtægt for området, hvorved området blev udlagt til sommerhusområde, kunne godkendes, eller havde sikret sig, at kommunen, der havde udarbejdet forslaget, var indforstået med, at forslaget blev anset for bortfaldet. Henstillet til miljøministeriet at genoptage sagen om godkendelse af forslaget til byplanvedtægt for området. (J. nr. 1978-852-142).
Henvisninger: Byggeloven § 5; Byggeloven § 37
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Udtalelse vedrørende bl. a. spørgsmålet om, hvorvidt en myndighed, der som led i en sags behandling uden en parts vidende modtager oplysninger af ikke uvæsentlig betydning for sagen, har pligt til at forelægge oplysningerne for parten og give ham adgang til at udtale sig (kontradiktion). (J. nr. 1979-902-140).
Miljøministeriet · AfgørelseMiljø og plan
Ikke fundet grundlag for at kritisere, at miljøministeriets departement fandt, at en tidligere ejer af en ejendom, som havde modtaget afslag på en ansøgning om tilladelse efter by- og landzoneloven til opførelse af et enfamilieshus på ejendommen, ikke kunne anses for klageberettiget med hensyn til en afgørelse, hvorved en senere ejer af ejendommen opnåede tilladelse efter by- og landzoneloven til at anvende en senere opført krobygning på ejendommen til beboelse. Planstyrelsens sagsbehandling gav på et enkelt punkt anledning til kritik. (J. nr. 1979-1321-142).