Virksomhedsoverdragelsesloven

Virksomhedsoverdragelsesloven § 1

Gældende tekst efter LBK nr 710 af 20/08/2002, med senere ændringer markeret.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

§ 1.

Loven finder anvendelse ved overdragelse af en virksomhed eller en del heraf, der ligger inden for det område, hvor traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab finder anvendelse.

Stk. 2.

Denne lov finder anvendelse på offentlige og private virksomheder, der udøver en økonomisk aktivitet, uanset om de virker med gevinst for øje. En administrativ eller ved lov foretaget omorganisering af offentlige administrative myndigheder eller en overførsel af administrative funktioner mellem offentlige administrative myndigheder er ikke en overførsel i denne lovs forstand.

Stk. 3.

Denne lov finder anvendelse ved et konkursbos videresalg af en virksomhed eller en del heraf til en erhverver.

Stk. 4.

Loven finder ikke anvendelse på søgående skibe.

Ændres – ikrafttræden fastsættes ved bekendtgørelse eller er ikke angivet ved LOV nr 385 af 26/04/2017 (4, nr. 2)

§ 1, stk. 4, affattes således:

Loven finder anvendelse på overførsel af et søgående skib, der indgår i en overdragelse af en virksomhed eller en del heraf, jf. stk. 1-3, forudsat at erhververen er beliggende på det område eller den virksomhed eller del heraf, som overdrages, forbliver inden for det område, der er nævnt i stk. 1. Loven finder ikke anvendelse, hvis overdragelsen udelukkende vedrører et eller flere søgående skibe.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 710 af 20/08/2002 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 1.