Tjenestemandsloven § 45
Gældende tekst efter LBK nr 511 af 18/05/2017.
Kapitel 10 – Forhandlings- og organisationsforhold
§ 45.
Løn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd fastsættes ved aftale mellem ministeren for offentlig innovation og de i § 49 nævnte centralorganisationer.
Aftale, der alene angår ansættelsesvilkår for tjenestemænd under et enkelt ministerium, kan dog efter nærmere bestemmelse af ministeren for offentlig innovation indgås af vedkommende minister.
Aftaler efter stk. 1 og 2 kan dog ikke indgås om forhold, der bestemmes ved lov eller i henhold til lov eller angår forvaltningens opgaver, organisation eller personalebehov.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 511 af 18/05/2017 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 45.