Statsskatteloven § 28
Gældende tekst efter LOV nr 149 af 10/04/1922.
§ 28.
Skatteraadet gennemgaar paa det Møde, som angaar den enkelte Kommune, de fra Kommunen indkomne Ansættelser tilligemed de indkomne Selvangivelser, Klagerne over Ligningsmyndighedernes Ansættelse og disses Bemærkninger til samme samt de om de skattepligtiges Indkomst og Formue i øvrigt tilvejebragte Oplysninger, endvidere de til Ligningsmyndigheden mulig indkomne Bemærkninger over for lave Ansættelser samt de herved foranledigede Ændringer i den oprindelige Ansættelse.
Skatteraadet afgiver derefter en Kendelse, hvorved Ansættelsen i Henseende til de paaklagede Punkter enten stadfæstes eller nedsættes, for saa vidt Ansættelsen ikke ganske bortfalder. Har en skattepligtig forlangt sin Ansættelse forhøjet, kan hans Begæring tages til Følge uden Undersøgelse. Kendelsen meddeles Klageren.
Det bliver derhos at paase, at den af Ligningsmyndigheden foretagne Formueansættelse for Skatteydere, der ikke har efterkommet den dem efter nærværende Lovs § 40 paahvilende særlige Pligt til at selvangive deres Formue og ej heller rettidig har klaget til Skatteraadet over Ligningsmyndighedernes Ansættelse, forhøjes, saaledes at Formuen ansættes til et Beløb, der er mindst 15 pCt. højere end det af Ligningsmyndigheden ansatte.
Endelig tager Skatteraadet Beslutning om de Begæringer og Indstillinger, der er indkommet om Nedsættelse i den skattepligtige Indkomst paa Grund af særlige Forhold (§ 23).
Teksten er gengivet fra den officielle LOV nr 149 af 10/04/1922 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 28.