Skatteforvaltningsloven § 54
Gældende tekst efter LBK nr 1228 af 13/10/2025.
Kapitel 19 – Omkostningsgodtgørelse
§ 54.
Godtgørelsesberettigede er følgende udgifter, når de ifølge regning skal betales eller er betalt:
- 1)
Udgifter til sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat hos den godtgørelsesberettigede.
- 2)
Retsafgifter bortset fra beløbet som nævnt i § 35 c.
- 3)
Udgifter til syn og skøn.
- 4)
Udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale, i det omfang der ikke er tale om dokumentation for kontrollerede transaktioner efter skattekontrollovens kapitel 4.
- 5)
Pålagte sagsomkostninger.
- 6)
Udgifter til en sagkyndigs udtalelse om, hvorvidt en afgørelse i en klage- eller retssag bør prøves ved domstolene.
De godtgørelsesberettigede udgifter reduceres med:
- 1)
Tilkendte sagsomkostninger.
- 2)
Offentlig retshjælp.
- 3)
Afgiftstilsvar, der kan fradrages som indgående moms efter lov om merværdiafgift (momsloven).
Der ydes kun omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. efter stk. 1, nr. 1-5, som er ydet den skatte- eller afgiftspligtige i forbindelse med påklage eller indbringelse af en sag for domstolene.
Adgangen til at opnå omkostningsgodtgørelse efter stk. 3 er betinget af, at skattemyndighedens afgørelse påklages eller indbringes for domstolene.
Der ydes kun omkostningsgodtgørelse, i det omfang sagen ikke afvises fra realitetsbehandling som følge af oprindelige formelle mangler i forbindelse med klagen eller stævningen.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1228 af 13/10/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 54.