Skatteforvaltningsloven

Skatteforvaltningsloven § 44

Gældende tekst efter LBK nr 1228 af 13/10/2025.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 16 – Klage, hvor Landsskatteretten træffer afgørelse

§ 44.

Klageren kan anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten under et retsmøde.

Klageren kan på et hvilket som helst tidspunkt frafalde en anmodning om retsmøde.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen kan i den enkelte sag anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten under et retsmøde.

Klageren tilsiges til dette retsmøde.

Stk. 3.

Landsskatteretten kan undlade at imødekomme en anmodning om afholdelse af retsmøde, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for overflødig.

Stk. 4.

I sager om vurdering af fast ejendom kan Landsskatteretten bestemme, at der skal foretages besigtigelse af den pågældende ejendom.

Hvis en besigtigelse besluttes, anses besigtigelsen for at udgøre et retsmøde i sagen med de modifikationer, der følger af omstændighederne ved en besigtigelse.

Landsskatteretten kan bemyndige skatteankeforvaltningen til som sekretariat for Landsskatteretten at foretage besigtigelsen på Landsskatterettens vegne.

2. pkt. finder ikke anvendelse i disse tilfælde.

Landsskatteretten kan tillige tilkalde sagkyndige til at yde bistand i sager om vurdering af fast ejendom.

Stk. 5.

I sager omfattet af § 7, stk. 1, kan Landsskatteretten indkalde et køretøj til besigtigelse, hvis det findes nødvendigt.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1228 af 13/10/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 44.