Registreringsafgiftsloven § 25 a
Gældende tekst efter LBK nr 370 af 03/04/2025.
Kontrolbestemmelser
§ 25 a.
Efterkommes en anmodning om oplysninger efter § 25, stk. 1, 4 og 5, ikke, kan told- og skatteforvaltningen give pålæg om, at oplysningerne skal indsendes inden en fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra fristens overskridelse, indtil pålægget efterkommes eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 27 a, stk. 1 eller 2, som følge af, at pålægget ikke efterkommes.
Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen kan tillægge en klage over et pålæg efter stk. 1 opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en retsformand.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 370 af 03/04/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 25 a.