Registreringsafgiftsloven § 14
Gældende tekst efter LBK nr 370 af 03/04/2025.
Registrerede virksomheder
§ 14.
En virksomhed kan registreres hos told- og skatteforvaltningen, jf. § 15, med den virkning, at virksomheden kan
- 1)
angive afgiften af et køretøj og
- 2)
periodevis betale afgiften af køretøjer, som virksomheden har angivet afgiften af.
Med henblik på administration af §§ 15-18 kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, fastsætte nærmere regler om:
- 1)
Fremgangsmåden ved registrering af virksomheder.
- 2)
Hvilke kategorier af køretøjer ordningen omfatter.
- 3)
Hvilke typer af oplysninger der skal gives om et køretøj.
- 4)
Hvornår og hvordan angivelser skal indgives til told- og skatteforvaltningen, herunder om angivelsen skal gives elektronisk.
- 5)
Hvem der for en registreret virksomhed kan angive afgiften af et køretøj.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 370 af 03/04/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 14.