Registreringsafgiftsloven

Registreringsafgiftsloven § 21

Gældende tekst efter LBK nr 370 af 03/04/2025.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Regnskabskrav

§ 21.

Der skal udfærdiges skriftlig kontrakt ved en virksomheds køb eller salg af et køretøj.

Kontrakten skal omhandle køretøjet i den skikkelse, hvori det skal leveres til køberen, og indeholde nærmere oplysninger til identifikation af køretøjet, navn og adresse for sælger og køber, køretøjets fulde pris og prisen uden afgift efter denne lov.

Kontrakten eller en genpart heraf skal bero hos køberen og sælgeren i mindst 5 år og skal på begæring af told- og skatteforvaltningen stilles til rådighed for kontrollen.

Tilsvarende skriftlig kontrakt skal oprettes vedrørende køretøjer, der sælges efter at være repareret eller ombygget på en måde, som medfører afgiftspligt efter denne lov.

Stk. 2.

Der må ikke oprettes andre kontrakter end den i stk. 1 nævnte vedrørende køb eller salg af de pågældende køretøjer, og der må ikke vedrørende køretøjernes omsætning træffes aftaler, der ikke fremgår af denne kontrakt.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 370 af 03/04/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 21.

Registreringsafgiftsloven § 21 – lovtekst, ændringer og praksis · dom.dk