Registreringsafgiftsloven

Registreringsafgiftsloven § 1 a

Gældende tekst efter LBK nr 370 af 03/04/2025.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Afgiftspligtige køretøjer

§ 1 a.

Et køretøj, der er afgiftsberigtiget efter denne lov, og som derefter op- eller nedvejes hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der er lagt til grund for afgiftsberigtigelsen, eller en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der gælder på tidspunktet for registreringen af op- eller nedvejningen, skal afgiftsberigtiges på ny efter reglerne for brugte køretøjer i § 4 eller § 5.

Stk. 2.

Den del af bilens værdi, der er registreringsafgift fra den tidligere afgiftsberigtigelse opgjort efter reglerne for brugte køretøjer i § 4 eller § 5 på grundlag af køretøjets afgiftspligtige værdi før nedvejningen, modregnes ved opgørelsen af den nye registreringsafgift.

Overskydende registreringsafgift tilbagebetales ikke.

Ved nedvejning til 3 t eller mindre af en varebil, der er afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 2, 2. pkt., kan der højst modregnes med 47.000 kr.

Stk. 3.

Bestemmelsen gælder ikke biler, der er omfattet af §§ 29-29 b.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 370 af 03/04/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 1 a.