Momsloven § 66t
Gældende tekst efter LBK nr 209 af 27/02/2024.
Kapitel 16 – Særordninger for afgiftspligtige personer, der leverer ydelser til ikkeafgiftspligtige personer eller udfører fjernsalg af varer eller visse indenlandske leveringer af varer · Særordning for fjernsalg af varer indført fra steder uden for EU (importordningen)
§ 66 t.
En afgiftspligtig person, der ikke gør brug af en formidler, slettes af identifikationsmedlemslandet fra importordningens identifikationsregister, hvis
- 1)
den afgiftspligtige person meddeler, at denne ikke længere foretager fjernsalg af varer indført fra steder uden for EU,
- 2)
det på anden måde antages, at den afgiftspligtige persons afgiftspligtige aktiviteter omfattet af importordningen er ophørt,
- 3)
den afgiftspligtige person ikke længere opfylder betingelserne for at anvende importordningen eller
- 4)
den afgiftspligtige person gentagne gange undlader at overholde reglerne for importordningen.
En formidler slettes af identifikationsmedlemslandet fra importordningens identifikationsregister, hvis
- 1)
formidleren i en periode på 2 på hinanden følgende kvartaler ikke har fungeret som formidler på vegne af en afgiftspligtig person, der gør brug af importordningen,
- 2)
formidleren ikke længere opfylder de øvrige betingelser for at fungere som formidler eller
- 3)
formidleren gentagne gange undlader at overholde reglerne for importordningen.
En afgiftspligtig person, der er repræsenteret ved en formidler, slettes af identifikationsmedlemslandet fra importordningens identifikationsregister, hvis
- 1)
formidleren meddeler, at den afgiftspligtige persons afgiftspligtige virksomhed med fjernsalg af varer indført fra steder uden for EU er ophørt,
- 2)
det på anden måde antages, at den afgiftspligtige persons afgiftspligtige aktiviteter omfattet af importordningen er ophørt,
- 3)
den afgiftspligtige person ikke længere opfylder betingelserne for at anvende importordningen,
- 4)
den afgiftspligtige person gentagne gange undlader at overholde reglerne for importordningen eller
- 5)
formidleren meddeler, at vedkommende ikke længere repræsenterer den afgiftspligtige person.
En afgiftspligtig person eller en formidler, der er blevet slettet af identifikationsmedlemslandet, fordi vedkommende gentagne gange ikke har overholdt reglerne for importordningen, udelukkes fra ordningen i 2 år efter den angivelsesperiode, hvori udelukkelsen skete.
1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udelukkelsen af den afgiftspligtige person udelukkende skyldes manglende overholdelse af reglerne fra formidleren, som handler på vegne af den afgiftspligtige person.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 209 af 27/02/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 66t.