Ligningsloven § 7n

Det foreslås for det første, at bestemmelserne i ligningslovens § 7 A (medarbejderaktieordninger) og § 7 N (medarbejderobligationer) sammenskrives. Dernæst foreslås det, at virksomheder ikke længere skal søge om godkendelse, men at reglerne kan finde direkte anvendelse, såfremt betingelserne er opfyldt. Meddelelse herom skal indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.

Gældende regler

Ligningslovens § 7 A indeholder to særskilte medarbejderaktierordninger: Retten til at tegne aktier til favørkurs ( stk. 1) og udlodning af gratisaktier (stk. 2). Begge ordninger kræver godkendelse af skatteministeren.

Det er told- og skatteregionerne (for Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende dog skattedirektoraterne), som godkender ordningen, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 336 af 10. juni 1998 om sagsudlægning. Anmodning om godkendelse skal indsendes til den told- og skatteregion (skattedirektorat), hvori selskabet har hjemsted. Afgørelsen kan påklages til Told- og Skattestyrelsen.

Betingelserne for godkendelse af en medarbejderaktieordning efter § 7 A fremgår dels af bekendtgørelse nr. 873 af 17. oktober 1994 om visse ligningslovsregler m.v. (kapitel 1) og cirkulære nr. 72 af 17/4 1996 om ligningsloven. Nuværende praksis for godkendelse fremgår af cirkulærets pkt. 3.4.1.

For at et selskab kan opnå godkendelse af en medarbejderaktieordning kræves, at adgangen til at erhverve aktier som udgangspunkt skal stå åben for alle ansatte i virksomheden, således at ingen gruppe af ansatte bliver favoriseret. Begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier, kan dog anerkendes. Adgangen til at erhverve aktier kan således være betinget af, at medarbejderen har været ansat i virksomheden eller til denne knyttede virksomheder i en vis kortere tid - op til 3 år er godkendt - og tegningsrettens omfang kan variere for forskellige grupper af ansatte. Grupperne kan være opdelt efter tilknytningen til virksomheden (moderselskab/datterselskab), efter arbejdets varighed (heltid-deltid), efter anciennitet, efter aflønning eller efter en kombination af disse kriterier. Selskabets bestyrelsesmedlemmer kan kun omfattes af en medarbejderaktieordning, hvis de er medarbejdere i selskabet.

Som ansatte i et selskab medregnes også ansatte i dette selskabs datter- og datterdatterselskaber, herunder disses udenlandske filialer. En ordning efter ligningslovens § 7 A, stk. 1 eller stk. 2, kan endvidere godkendes for ansatte i danske datter- eller datterdatterselskaber og filialer af udenlandske moderselskaber, således at disse kan tegne aktier eller modtage udbytteandele i form af aktier i det udenlandske selskab på samme vilkår som medarbejderne i det udenlandske selskab, såfremt ordningen i øvrigt opfylder de almindelige regler herom.

Medarbejderen skal på erhvervelsestidspunktet være ansat i uopsagt stilling i selskabet. Undtagelse kan dog gøres for medarbejdere, der er ansat på erhvervelsestidspunktet, men som på grund af alder er opsagt til pensionering. Endvidere kan ordningen omfatte medarbejdere, som er opsagt på erhvervelsestidspunktet på grund af sæsonprægede ændringer i virksomhedens aktivitet, men som forventes genansat, dvs. sæsonmedarbejdere.

Ved godkendelsen påses det, at retten til at tegne aktier m.v. efter ligningslovens § 7 A, stk. 1, eller til at få udloddet aktier efter lovens § 7 A, stk. 2, står i et rimeligt forhold til de enkelte medarbejderes aflønning i selskabet. Der må være fastsat et maksimumbeløb for den enkeltes tegningsadgang. I tilfælde af overtegning skal der ske reduktion efter regler, der skal være fastsat på forhånd.

Det er en ufravigelig betingelse for godkendelse, at medarbejderaktierne skal have samme rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse, f.eks. med hensyn til udbytte og stemmeret. Et vilkår om tilbagesalgspligt til selskabet, der alene gælder for medarbejderne, kan ikke anerkendes.

For medarbejderaktieordninger omfattet af ligningslovens § 7 A, stk. 1, stilles der ikke særlige krav om en mindste stemmeværdi af udstedte aktier. Stemmeretten er således som udgangspunkt alene bundet af selskabslovgivningens regler om graduering af stemmeretten. Det godkendes dog ikke, at medarbejderaktier udstedes med reduceret stemmeværdi, hvis aktieklassen alene omfatter medarbejderaktier.

En samlet ordning efter § 7 A, stk. 1, og § 7 A, stk. 2, kan godkendes.

Konvertible obligationer kan ikke indgå i en skattebegunstiget medarbejderaktieordning efter ligningslovens § 7 A.

For medarbejderaktier omfattet af stk. 1 gælder endvidere et i praksis fastsat loft, der indebærer, at den enkelte medarbejder alene kan tillægges ret til tegning af aktier med en værdi højst svarende til10 pct. af lønnen.

Skatteministeriet har ved en afgørelse af 5. november 1997, TfS 1997,871, ændret praksis vedrørende godkendelse af medarbejderaktieordninger, således at ansatte i udlandet, der ikke er skattepligtige her i landet, kan omfattes af en godkendt medarbejderaktieordning.

Efter ligningslovens § 7 N kan skatteministeren tillade, at udbytteandele eller lignende, som en arbejdsgiver udreder til personer, der er ansat i den pågældendes virksomhed, ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst. En sådan tilladelse skal være betinget af, at beløbene udredes i form af obligationer udstedt af arbejdsgiveren. For så vidt de således udredede beløb for en eller flere af arbejdstagerne overstiger 1.800 kr., skal tilladelsen være betinget af, at arbejdsgiveren for den pågældende arbejdstager inden udløbet af en af skatteministeren fastsat frist til statskassen indbetaler en afgift på 45 pct. af det beløb, hvormed ydelsens værdi overstiger 1.800 kr. Afgiftsbeløbet er arbejdstagerens indkomstopgørelse uvedkommende.

Den told- og skatteregion, hvor virksomheden har hjemsted, er bemyndiget til at træffe afgørelse i 1. instans, i Københavns og Frederiksbergs kommuner det pågældende skattedirektorat, jf. bekendtgørelse nr. 336 af 10. juni 1998 om sagsudlægning. Afgørelserne kan påklages til Told- og Skattestyrelsen.

Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven pkt. 3 og cirkulære nr. 181 af 1. december 1995 om ophævelse af lov om særlig indkomstskat m.v. og ændring af forskellige skattelove og konkursloven. Nuværende praksis for godkendelse fremgår af sidstnævnte cirkulæres pkt. 2.2.2.

For at opnå godkendelse af en medarbejderobligationsordning skal adgangen til at erhverve obligationer som udgangspunkt stå åben for alle ansatte i virksomheden, således at ingen gruppe af ansatte bliver favoriseret.

Begrænsninger fastsat efter almene kriterier kan dog anerkendes, jf. punkt 3.4.1 i cirkulære nr. 72 af 17. april 1998 om ligningsloven.

Til ansatte i selskaber kan også medregnes ansatte i datterselskaber og datterdatterselskaber, jf. punkt 3.4.1 i cirkulære nr. 72 af 17. april 1998 om ligningsloven.

Med ansøgningen må følge udkast til de pågældende obligationer samt oplysning om, til hvem obligationerne agtes udstedt, CPR-nr., adresse og stilling i virksomheden samt størrelsen af det obligationsbeløb, som agtes tillagt hver af de personer, der er anført på fortegnelsen. Endvidere må der indsendes oplysning om aflønningen i det sidst forløbne regnskabsår for de på fortegnelsen opførte personer, og så vidt muligt om tidspunktet for de pågældendes ansættelse i virksomheden.

Det er en forudsætning for godkendelse af en medarbejderobligationsordning, at rådigheden over obligationerne indskrænkes i mindst 5 år. Bestemmelserne herom er nærmere beskrevet i punkt 2.2.2 i cirkulære nr. 181 af 1. december 1995 om ophævelse af lov om særlig indkomstskat m.v. og ændring af forskellige skattelove og konkursloven.

Udgangspunktet for værdifastsættelsen af unoterede obligationer er handelsværdien.

I mangel af andet grundlag til at udfinde handelsværdien foretages kursfastsættelsen på grundlag af en teknisk beregning af nutidsværdien af alle forventede fremtidige afkast.

Beregningen foretages med udgangspunkt i den gennemsnitlige, effektive obligationsrente for enhedsprioritetsobligationer, som på tidspunktet for obligationsudstedelsen opfylder kravet til mindsterenten i kursgevinstloven.

Kursen bestemmes som 100 gange forholdet mellem den beregnede nutidsværdi og fordringens pålydende. Kursen afrundes nedad til den nærmeste kurs, der er delelig med 5.

For obligationer, hvor forrentningsvilkårene ikke på forhånd er kendt, f.eks. fordi renteafkastet fastsættes på grundlag af virksomhedens udbytteprocent, foretages kursansættelsen på basis af de forventninger, der kan udledes af foreliggende budgetter.

Ligeledes er der for medarbejderobligationsordningen et efter praksis fastsat loft, idet værdien af obligationen (+ evt. 45 pct. afgift) ikke må overstige 10 pct. af den ansattes løn.

Forslagets indhold

Oprindeligt var reglerne om medarbejderaktier og medarbejderobligationer samlet i § 16 i lov om særlig indkomstskat.

Ved lov nr. 286 af 9. juni 1971 blev § 7 A indføjet i ligningsloven, hvorved man åbnede adgangen for, at medarbejdere uden skattemæssige konsekvenser kunne tegne aktier i selskabet til favørkurs.

Ved lov nr. 360 af 10. juni 1987 blev reglen om udlodning af medarbejderaktier flyttet fra lov om særlig indkomstskat til ligningslovens § 7 A.

Bestemmelsen angående medarbejderobligationer i § 16 i lov om særlig indkomstskat m.v. blev ved lov nr. 313 af 17. maj 1995 om ophævelse af lov om særlig indkomstskat m.v. og ændring af forskellige skattelove og konkursloven indføjet som § 7 N i ligningsloven.

Med 40 års erfaring i ryggen og en fast praksis på området foreslås det, at de faste betingelser for godkendelse indføjes i loven, således at der, når disse betingelser er opfyldt, uden forudgående godkendelse kan oprettes en overskudsdelingsordning gående ud på:

- ret til tegning af aktier til favørkurs

- værdien af denne ret må ikke overstige 10 pct. pr. år af den ansattes løn

- aktierne skal båndlægges i 5 år

- udlodning af gratis aktier

- udlodningen må højst udgør 6.000 kr. årligt

- aktierne skal båndlægges i 7 år

- aktierne skal have mindst samme stemmeværdi som aktier i selskabet med den største stemmeværdi

- udlodning af gratis medarbejderobligationer.

- hvis værdien af de udloddede medarbejderobligationer overstiger 1.800 kr., skal arbejdsgiveren til statskassen indbetale 45 pct. af det overskydende beløb

- medarbejderobligationer skal båndlægges i 5 år

- værdien af obligationen (+ evt. 45 pct. afgift) ikke må overstige 10 pct. af den ansattes løn.

Forslagets § 7 A, stk. 1, svarer til de nugældende bestemmelserne i § 7 A, stk. 1 og 2, samt § 7 N, stk. 1 og 2, og den godkendelsespraksis, som er fastsat i henhold hertil.

I stk. 2 angives de betingelser, som i henhold til den ovenfor skitserede praksis skal være opfyldt for at opnå godkendelse efter gældende ret.

De foreslåede bestemmelser i stk. 3-4 svarer til de nugældende § 7 A, stk. 3 og 4. Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 svarer til den nugældende regel i § 7 N, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 angiver, hvornår og hvordan virksomheden skal angive oplysninger til de ansættende skattemyndigheder om medarbejderordninger efter det foreslåede stk. 1, nr. 1-3. Fristen er den samme som i skattekontrollovens § 9 A. Den foreslåede bestemmelse om, at meddelelsen skal attesteres af virksomhedens revisor, svarer til den nuværende regel i ligningslovens § 7 A, stk. 8.

Skattemyndighederne vil således efterfølgende kontrollere, om betingelserne for anvendelsen af en medarbejderaktieordning efter forslagets § 7 A, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt.

Da der efter forslaget ikke skal søges om tilladelse til en gratis uddeling af medarbejderaktier, foreslås det, at reglen i det nuværende stk. 9 om, at skatteministeren skal afgive en årlig redegørelse for ordninger godkendt efter det nuværende stk. 2, ophæves.