Ejendomsvurderingsloven § 84
Gældende tekst efter LBK nr 1510 af 08/12/2023, med senere ændringer markeret.
Kapitel 15 – Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 84.
En ejendom, som vurderes som landbrugsejendom eller skovejendom i medfør af § 83, stk. 2, kan i en salgssituation på foranledning af ejeren eller ejerne i enighed vurderes som en ejerbolig forud for indgåelse af købsaftale.
Tilsvarende kan en ejendom, som vurderes som ejerbolig i medfør af § 83, stk. 3, vurderes som en landbrugsejendom eller skovejendom.
1. og 2. pkt. gælder ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller.
Vurderingerne foretages på grundlag af ejendommens størrelse og forholdene i øvrigt på vurderingstidspunktet og efter prisforholdene pr. seneste forudgående almindelige vurdering af ejendomme af den pågældende kategori.
Vurderingerne er gyldige efter ejerskifte og indtil førstkommende almindelige vurdering af ejendomme af den pågældende kategori.
Samtidig med indgivelse af en anmodning om vurdering efter stk. 1 betales et gebyr på 2.750 kr. (2010-niveau).
Gebyret reguleres efter personskattelovens § 20.
Gebyret tilbagebetales, hvis anmodningen afvises eller tilbagekaldes.
En anmodning om vurdering efter stk. 1 skal være skriftlig.
§ 84, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
Vurderingerne har ikke skattemæssig virkning.
I § 84 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
En ejendom, som vurderes som ejerbolig i medfør af § 83 c, stk. 1, kan i en salgssituation på foranledning af ejeren eller ejerne i enighed vurderes som en landbrugs-, skov- og naturejendom forud for indgåelse af købsaftale. 1. pkt. gælder ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller.
I § 84, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., og stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1510 af 08/12/2023 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 84.