Ejendomsvurderingsloven

Ejendomsvurderingsloven § 80

Gældende tekst efter LBK nr 1510 af 08/12/2023.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 14 – Straffebestemmelser

§ 80.

I sager om overtrædelse af § 79, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og skatteforvaltningen i et bødeforelæg tilkendegive over for den sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale den i bødeforelægget angivne bøde.

Stk. 2.

Retsplejelovens § 834 om indholdet af et anklageskrift finder anvendelse på tilkendegivelser efter stk. 1.

Stk. 3.

Vedtager den sigtede bøden, bortfalder videre strafferetlig forfølgning.

Vedtagelsen har samme gentagelsesvirkning som en dom.

Stk. 4.

Bøder i sager, der afgøres administrativt, opkræves af told- og skatteforvaltningen.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1510 af 08/12/2023 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 80.