Ejendomsvurderingsloven

Ejendomsvurderingsloven § 4

Gældende tekst efter LBK nr 1510 af 08/12/2023, med senere ændringer markeret.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 1 – Lovens anvendelsesområde

§ 4.

Ved ejerboliger forstås i denne lov følgende ejendomme, hvis de for bebyggede ejendommes vedkommende højest indeholder to boligenheder:

  1. 1)

    Ejendomme til helårsbeboelse.

  2. 2)

    Ejerlejligheder til helårsbeboelse.

  3. 3)

    Sommerhuse og andre fritidshuse.

  4. 4)

    Sommerhusejerlejligheder.

  5. 5)

    Ejendomme som nævnt under nr. 1-4 på fremmed grund.

  6. 6)

    Grunde, hvorpå der udelukkende er opført ejendomme som nævnt under nr. 5.

  7. 7)

    Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i byzone, med en grundstørrelse på mindre end 1.400 m 2 , og hvor hele grunden er udlagt til helårsbeboelse som nævnt under nr. 1.

  8. 8)

    Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i et sommerhusområde, med en grundstørrelse på mindre end 2.400 m 2 , og hvor hele grunden alene er udlagt til sommerhus- eller fritidsboligbebyggelse som nævnt under nr. 3.

Stk. 2.

Beslutning efter stk. 1, nr. 1-5, om ejendommens anvendelse træffes ud fra de oplysninger, der fremgår af Bygnings- og Boligregistret om den registrerede anvendelse af enheder og bygninger beliggende på grunden, medmindre disse oplysninger må anses for åbenbart urigtige.

Foreligger der ikke registreringer i Bygnings- og Boligregistret om anvendelsen af bygninger og enheder beliggende på grunden, træffes beslutning efter stk. 1 på baggrund af oplysninger om ejendommens samlede karakter.

Ændret pr. 1. juli 2026 – endnu ikke indarbejdet ved LOV nr 615 af 30/06/2026 (1, nr. 4)

I § 4, stk. 1, ændres »højest« til: »højst«.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1510 af 08/12/2023 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 4.