Ejendomsvurderingsloven § 2
Gældende tekst efter LBK nr 1510 af 08/12/2023, med senere ændringer markeret.
Kapitel 1 – Lovens anvendelsesområde
§ 2.
Ved fast ejendom forstås i denne lov:
- 1)
Samlede faste ejendomme, jf. § 2 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen, med tilhørende bygninger ejet af den samme som den, der ejer grunden, jf. dog stk. 2.
- 2)
Ejerlejligheder.
- 3)
Bygninger på fremmed grund, hvis grunden er matrikuleret.
Fælleslodder, jf. § 2, stk. 2, og § 3 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen, anses som selvstændige faste ejendomme.
Told- og skatteforvaltningen kan som led i vurderingen beslutte, at flere ejendomme, som har samme ejer eller ejere, og som udgør en samlet enhed, skal vurderes samlet.
Er der flere ejere, er det en betingelse for en samlet vurdering efter 1. pkt., at den enkelte ejendomsejer ejer samme forholdsmæssige andel af hver af de ejendomme, der vurderes samlet.
I § 2 indsættes som stk. 4 og 5:
For ejendomme, der ophører med at være vurderet samlet efter stk. 3, videreføres de oprindelige identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-nummer) for en af de ejendomme, der indgik i samvurderingen. De øvrige ejendomme tildeles nye identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-nummer). De oprindelige identifikationsnumre efter 1. pkt. videreføres efter følgende prioriterede rækkefølge: For den ejendom, for hvilken der som den eneste ikke er sket ejerskifte i forbindelse med ophør af samvurderingen. For den ejendom med det største boligareal. For den ejendom med det største matrikulære areal. For den ejendom med det laveste identifikationsnummer (BFE-nummer). Ejendomme, der udgår af en samvurdering, men hvor samvurderingen efter stk. 3 opretholdes for de tilbageværende ejendomme, tildeles nye identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-nummer). De oprindelige identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-nummer) videreføres for den samvurderede ejendom.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1510 af 08/12/2023 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 2.