Databeskyttelsesloven § 36
Gældende tekst efter LBK nr 289 af 08/03/2024.
Kapitel 10 – Datatilsynet
§ 36.
Datatilsynet kan bestemme, at ansøgninger om tilladelse efter denne lov og ændringer heri kan eller skal indgives på nærmere angiven måde.
Justitsministeren kan i henhold til denne lov fastsætte regler om betaling af gebyr for indgivelse af ansøgninger om tilladelser og ændringer heri, herunder regler om gebyrets størrelse og om, at en tilladelse ikke meddeles, før betaling er sket.
Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr efter databeskyttelsesforordningens artikel 57, stk. 4.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, at henvendelser til Datatilsynet om databeskyttelsesforordningen og loven skal foregå digitalt.
Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
Justitsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om afvisning af henvendelser, der ikke indgives digitalt, og om undtagelser herfra.
Justitsministeren kan endelig fastsætte nærmere regler om, hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 289 af 08/03/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 36.