Databeskyttelsesloven § 20
Gældende tekst efter LBK nr 289 af 08/03/2024.
Kapitel 5 – Kreditoplysningsbureauer
§ 20.
Kreditoplysningsbureauer må kun behandle oplysninger, som efter deres art er af betydning for bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed.
Kreditoplysningsbureauer må ikke behandle oplysninger som nævnt i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, eller artikel 10.
Oplysninger om forhold, der taler imod kreditværdighed, og som er mere end 5 år gamle, må ikke behandles, medmindre det i det enkelte tilfælde er åbenbart, at forholdet er af afgørende betydning for bedømmelsen af den pågældendes økonomiske soliditet og kreditværdighed.
Databeskyttelsesforordningens artikel 12-19 skal overholdes ved behandling af oplysninger om virksomheder m.v., hvis denne behandling udføres for kreditoplysningsbureauer.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 289 af 08/03/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 20.