Beskæftigelsesloven § 94
Gældende tekst efter LBK nr 280 af 01/03/2024.
Kapitel 14 – Vejledning og opkvalificering · Konkurrenceforvridning
§ 94.
Produktion og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, jf. § 91, må ikke være konkurrenceforvridende.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 280 af 01/03/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Beskæftigelsesloven § 94
Lovgivers oprindelige intention
Den oprindelige lovL 209 (2018-19) · bemærkning til § 94LOV nr 548 af 07/05/2019 · 7. maj 2019
Efter den gældende § 33 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats må produktion og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, jf. § 32, stk. 1, nr. 2, ikke være konkurrenceforvridende. Beskæftigelsesministeren kan efter inddragelse af de kommunale organisationer fastsætte vejledende retningslinjer om, hvornår produktion og afsætning efter stk. 1 kan anses for konkurrenceforvridende.
Det foreslås videreført, at produktion og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, jf. § 91, ikke må være konkurrenceforvridende.
Bestemmelsen indebærer, at jobcentrene skal være opmærksomme på, om de tilbud, de giver som særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, hvor der er produktion og afsætning, påvirker konkurrencen.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 94.