Beskæftigelsesloven

Beskæftigelsesloven § 87

Gældende tekst efter LBK nr 280 af 01/03/2024, med senere ændringer markeret.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 13 – Nytteindsats · Forholdet til de ansatte hos arbejdsgiveren og konkurrenceforvridning

§ 87.

Der skal hos arbejdsgiveren være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik efter kapitel 11, i ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, i nytteindsats efter dette kapitel, i ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og i virksomhedspraktik og nytteindsats efter integrationsloven.

Stk. 2.

Forud for etablering af nytteindsats skal etableringen have været drøftet mellem arbejdsgiveren og tillidsrepræsentanten.

Er der ikke en tillidsrepræsentant, skal spørgsmålet have været drøftet med en repræsentant for de ansatte hos arbejdsgiveren.

Stk. 3.

Det regionale arbejdsmarkedsråd kan dispensere fra rimelighedskravet efter ansøgning fra kommunen.

Ændres – ikrafttræden fastsættes ved bekendtgørelse eller er ikke angivet ved LOV nr 1654 af 30/12/2024 (1, nr. 15)

§ 87 affattes således:

I forbindelse med etablering af nytteindsats skal arbejdsgiveren orientere tillidsrepræsentanten om etableringen og drøfte den praktiske gennemførelse af tilbuddet. Er der ikke en tillidsrepræsentant, inddrages en repræsentant for de ansatte hos arbejdsgiveren. Reglerne om inddragelse af tillidsrepræsentanten i stk. 1 finder ikke anvendelse for særligt tilrettelagt nytteindsats efter § 87 a.

Ændres – ikrafttræden fastsættes ved bekendtgørelse eller er ikke angivet ved LOV nr 1654 af 30/12/2024 (1, nr. 16)

Efter § 87 indsættes:

Særligt tilrettelagt nytteindsats Personer omfattet af arbejdspligt efter § 105 a kan få tilbud om særligt tilrettelagt nytteindsats som et kommunalt organiseret projekt, hvis de øvrige betingelser for nytteindsats er opfyldt, jf. dog § 87, stk. 2.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 280 af 01/03/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 87.

Beskæftigelsesloven § 87 – lovtekst, ændringer og praksis · dom.dk