Beskæftigelsesloven

Beskæftigelsesloven § 62

Gældende tekst efter LBK nr 280 af 01/03/2024, med senere ændringer markeret.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 11 – Virksomhedspraktik · Ydelser m.v.

§ 62.

Personer i virksomhedspraktik modtager under tilbuddet den ydelse, som personen er berettiget til i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension eller lov om social pension, eller fleksløntilskud i henhold til kapitel 20 i denne lov.

Stk. 2.

Personer omfattet af § 6, nr. 13, som er særlig udsatte, og som har behov for en indsats, der ligger ud over særlig støtte efter kapitel 11 i lov om social service, modtager under tilbuddet en økonomisk godtgørelse, der fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer, og som højst kan udgøre satsen for udeboende uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år, jf. § 23, stk. 2, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik.

Ændret pr. 1. januar 2025 – endnu ikke indarbejdet ved LOV nr 1655 af 30/12/2024 (2, nr. 15)

I § 62, stk. 2, ændres »satsen for udeboende uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år, jf. § 23, stk. 2, nr. 8« til: »et månedligt beløb, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1«.

Ændres – ikrafttræden fastsættes ved bekendtgørelse eller er ikke angivet ved LOV nr 1687 af 30/12/2024 (12, nr. 1)

I § 62, stk. 2, ændres »særlig støtte efter kapitel 11 i lov om social service« til: »en støttende indsats eller anbringelse efter §§ 32, 39, 46, 47 eller 67 i barnets lov«.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 280 af 01/03/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 62.