Beskæftigelsesloven § 44
Gældende tekst efter LBK nr 280 af 01/03/2024, med senere ændringer markeret.
Kapitel 8 – Planer m.v. · Rehabiliteringsplan
§ 44.
Rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde oplysninger om:
- 1)
Personens job- og uddannelsesmål.
- 2)
Personens jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder.
- 3)
Den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, som foretages på baggrund af en konsultation.
Rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes i samarbejde med personen.
Kommunen udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del.
Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del for personer omfattet af § 6, nr. 7.
I § 44, stk. 1, ændres »Rehabiliteringsplanens forberedende del« til: »Beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde«, og i nr. 3 indsættes efter »konsultation«: », jf. dog stk. 2«.
I § 44 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
Vurderer kommunen, at de helbredsmæssige oplysninger, der allerede er i sagen, kan danne tilstrækkeligt grundlag for kommunens vurdering af sagen, kan kommunen undlade at indhente lægeattesten fra den praktiserende læge.
I § 44, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes« til: »Kommunen udarbejder beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde«.
§ 44, stk. 3, ophæves.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 280 af 01/03/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 44.