Beskæftigelsesloven

Beskæftigelsesloven § 40

Gældende tekst efter LBK nr 280 af 01/03/2024, med senere ændringer markeret.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 8 – Planer m.v.

§ 40.

Personer omfattet af § 6, der kan få en indsats efter denne lov, skal have en »Min Plan« for indsatsen.

Stk. 2.

Personer, der skal have behandlet deres sag i rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., skal have en rehabiliteringsplan.

Stk. 3.

For personer omfattet af § 6, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan der med personens samtykke udarbejdes en helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, og rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Ændret pr. 1. januar 2025 – endnu ikke indarbejdet ved LOV nr 1657 af 30/12/2024 (2, nr. 1)

I § 40, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

1. pkt. gælder dog ikke for personer omfattet af § 6, nr. 6, som er i job.

Ændret pr. 1. juli 2026 – endnu ikke indarbejdet ved LOV nr 1750 af 29/12/2025 (1, nr. 42)

§ 40, stk. 2, ophæves.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 280 af 01/03/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 40.