Beskæftigelsesloven § 31 a
Gældende tekst efter LBK nr 280 af 01/03/2024.
Kapitel 7 – Kontaktforløb m.v. · Jobsamtaler inden for de første 6 måneder
§ 31 a.
(Ophævet)
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 280 af 01/03/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Beskæftigelsesloven § 31 a
Senere ændringer
ÆndringL 14 (2022-23, 2. samling) · bemærkning til § 1, nr. 1LOV nr 295 af 20/03/2023 · 20. marts 2023
Reglerne om jobsamtalernes form fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 31 a og 33, hvor § 31 a vedrører jobsamtalernes form inden for de første 6 måneders ledighed, mens § 33 vedrører jobsamtalernes form efter de første 6 måneders ledighed.
Det fremgår af lovens § 31 a, stk. 1, at jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed holdes ved personligt fremmøde, jf. dog stk. 2-5. Ved personligt fremmøde forstås, at jobsamtalen skal holdes ved, at personen møder fysisk frem til et møde med en ansat fra jobcenteret. Der gælder dog en række undtagelser til hovedreglen om fysisk fremmøde, jf. § 31 a, stk. 2-5:
- Jobcenteret kan beslutte, at jobsamtaler holdes telefonisk eller digitalt med revalidender og førtidspensionister. - For personer, der deltager i tilbud, kan jobcenteret beslutte, at jobsamtalen holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, og tilsvarende for personer, der er i job eller driver selvstændig virksomhed, og som er i et jobafklaringsforløb, og dermed er vendt delvist tilbage til jobbet eller virksomheden. - For kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, der er på barsel, skal jobsamtalen inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen anmoder herom. - Opfølgning på baggrund af en konkret vurdering i den enkelte sag kan foregå uden kontakt til en sygemeldt, hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby).
Jobcenteret kan beslutte, at jobsamtaler holdes telefonisk eller digitalt med revalidender og førtidspensionister.
For personer, der deltager i tilbud, kan jobcenteret beslutte, at jobsamtalen holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, og tilsvarende for personer, der er i job eller driver selvstændig virksomhed, og som er i et jobafklaringsforløb, og dermed er vendt delvist tilbage til jobbet eller virksomheden.
For kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, der er på barsel, skal jobsamtalen inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen anmoder herom.
Opfølgning på baggrund af en konkret vurdering i den enkelte sag kan foregå uden kontakt til en sygemeldt, hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby).
Efter lovens § 31 a, stk. 6, kan arbejdsløshedskassen deltage ved personligt digitalt fremmøde i de fælles jobsamtaler, medmindre personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde. Personligt digitalt fremmøde betyder, at det er et krav, at der er en direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen (video).
Det foreslås, at § 31 a om jobsamtalernes form inden for de første 6 måneders ledighed ophæves således, at reglerne om jobsamtalernes form i hele kontaktforløbet vil fremgå af § 33. Med de foreslåede ændringer af lovens § 33 i lovforslaget vil bestemmelsen herefter ikke kun omhandle jobsamtalernes form, når personen har været ledig i 6 måneder.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2-5, i lovforslaget.
Også ændret ved
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 31 a.