Beskæftigelsesloven § 22
Gældende tekst efter LBK nr 280 af 01/03/2024, med senere ændringer markeret.
Kapitel 6 – Cv-oplysninger
§ 22.
Personer omfattet af § 6, nr. 1-5, personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som ikke er i job eller driver selvstændig virksomhed, personer omfattet af § 6, nr. 8, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 10, skal registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Det samme gælder personer omfattet af § 6, nr. 12 og 13, og § 164, som får en indsats efter loven.
Cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold.
Personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, personer omfattet af § 6, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, og personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, skal angive mindst et jobmål i forbindelse med registrering af cv-oplysninger.
I § 22, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »selvstændig virksomhed«: »og«, og », personer omfattet af § 6, nr. 8« udgår.
I § 22, stk. 1, 1. pkt., og § 41, stk. 2, nr. 1, udgår », og personer omfattet af § 6, nr. 10«.
I § 22, stk. 1, 1. pkt., § 23, stk. 1, og § 24, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »Jobnet«: »eller i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale cv-løsning«.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 280 af 01/03/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 22.