Beskæftigelsesloven

Beskæftigelsesloven § 205

Gældende tekst efter LBK nr 280 af 01/03/2024.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 34 – Klageadgang · Klage over jobcenterets og kommunens afgørelser

§ 205.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgørelse i sagen, inden 4 uger efter at klagen er modtaget i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, hvis klagen over jobcenterets afgørelse vedrører personer omfattet af § 6, nr. 1, og der er tale om klage over jobcenterets afgørelser vedrørende følgende:

  1. 1)

    Tilbud efter kapitel 11-14, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov.

  2. 2)

    Rådighedsafprøvende tilbud, jf. § 54.

  3. 3)

    Henvisninger til arbejde, jf. § 11, stk. 2, nr. 3.

  4. 4)

    At beskæftigelsesindsatsen skal varetages af en anden aktør, jf. § 5.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 280 af 01/03/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Beskæftigelsesloven § 205

Lovgivers oprindelige intention

Den oprindelige lovL 209 (2018-19) · bemærkning til § 205LOV nr 548 af 07/05/2019 · 7. maj 2019

Det fremgår af den gældende § 128, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at ved klage over jobcenterets afgørelser efter kapitel 9-12 vedrørende dagpengemodtagere, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, og ved klage over jobcenterets afgørelser om rådighedsafprøvende tilbud efter § 23 og om henvisninger til arbejde efter § 5 for dagpengemodtagere, samt om, at beskæftigelsesindsatsen for dagpengemodtagere, skal varetages af en anden aktør, træffer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgørelse i sagen, inden 4 uger efter at klagen er modtaget i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Der henvises til afsnit 2.34.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 205, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgørelse i sagen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, hvis klagen over jobcenterets afgørelse vedrører personer omfattet af § 6, nr. 1 (dagpengemodtagere), og der er tale om klage over jobcenterets afgørelser vedrørende følgende:

1) Tilbud efter kapitel 11-14, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. 2) Rådighedsafprøvende tilbud, jf. § 54. 3) Henvisninger til arbejde, jf. § 11, stk. 2, nr. 3. 4) Beskæftigelsesindsatsen skal varetages af en anden aktør, jf. § 5.

Tilbud efter kapitel 11-14, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov.

Rådighedsafprøvende tilbud, jf. § 54.

Henvisninger til arbejde, jf. § 11, stk. 2, nr. 3.

Beskæftigelsesindsatsen skal varetages af en anden aktør, jf. § 5.

Med forslaget opretholdes en kort sagsbehandlingstid i klager vedrørende visse afgørelser om dagpengemodtagere.

Forslaget er med sproglige justeringer en videreførelse af den gældende § 128, stk. 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til afsnit 2.34. i de almindelige bemærkninger.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 205.