Beskæftigelsesloven

Beskæftigelsesloven § 181

Gældende tekst efter LBK nr 280 af 01/03/2024.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 29 – Underretninger

§ 181.

Arbejdsløshedskassen skal give jobcenteret de nødvendige oplysninger om dens medlemmer til brug for jobcenterets administration af reglerne i denne lov.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 280 af 01/03/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Beskæftigelsesloven § 181

Lovgivers oprindelige intention

Den oprindelige lovL 209 (2018-19) · bemærkning til § 181LOV nr 548 af 07/05/2019 · 7. maj 2019

Efter de gældende regler i § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal arbejdsløshedskassen give jobcenteret de nødvendige oplysninger om dens medlemmer til brug for jobcenterets administration af reglerne i loven. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om omfanget af oplysningerne og måden, tidspunktet og formen for afgivelse af oplysningerne.

Med hjemmel i bestemmelsen er der fastsat regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om arbejdsløshedskassens underretninger til jobcenteret.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.29.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 181, at arbejdsløshedskassen skal give jobcenteret de nødvendige oplysninger om dens medlemmer til brug for jobcenterets administration af reglerne i denne lov.

Dermed vil jobcenteret fortsat kunne få de nødvendige oplysninger fra arbejdsløshedskassen om en dagpengemodtagers ret til dagpenge m.v. til brug for den indsats, som jobcenteret skal give personen. Det kan fx være oplysninger om, at personen er påbegyndt en dagpengeperiode, at arbejdsløshedskassen har godkendt personens cv, og at personens ret til dagpenge er ophørt.

Med hjemmel i lovforslagets § 182 forventes der fastsat, bekendtgørelsesregler om, hvilke oplysninger arbejdsløshedskassen skal give jobcenteret. For en nærmere beskrivelse henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 182.

Der er tale om en videreførelse af gældende regler uden indholdsmæssige ændringer.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 181.