Beskæftigelsesloven § 175
Gældende tekst efter LBK nr 280 af 01/03/2024, med senere ændringer markeret.
Kapitel 27 – Hjælpemidler, befordringsgodtgørelse m.v. under tilbud · Befordringsgodtgørelse m.v.
§ 175.
Personer omfattet af § 6, nr. 1 og 9, som deltager i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter kapitel 9, og personer omfattet af § 6, nr. 1-10, som deltager i tilbud efter kapitel 11-14, har ret til befordringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsen gennemføres, og retur er mere end 24 km.
Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over 24 km.
Personer omfattet af § 6, nr. 12, som deltager i tilbud efter kapitel 11, 12 og 14, og personer omfattet af § 6, nr. 13, som deltager i tilbud efter kapitel 11 og 14, kan efter en konkret vurdering få godtgørelse efter denne bestemmelse.
Personer omfattet af § 6, nr. 1-5 og 12, som ansættes med løntilskud hos en privat arbejdsgiver efter kapitel 12, kan ikke få befordringsgodtgørelse.
Godtgørelsen udgør 0,99 kr. pr. kilometer (2019-niveau).
Denne kilometersats følger den til enhver tid gældende kilometersats, som Skatterådet efter ligningslovens § 9 C fastsætter for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads over 120 km pr. arbejdsdag.
Ved udbetaling afrundes den samlede godtgørelse til nærmeste hele kronebeløb.
Personer omfattet af § 6, nr. 1 og 9, som deltager i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter kapitel 9, og personer omfattet af § 6, nr. 1-10, som deltager i tilbud efter kapitel 11-14, har ret til at få dækket den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Personer omfattet af § 6, nr. 12, som deltager i tilbud efter kapitel 11, 12 og 14, og personer omfattet af § 6, nr. 13, som deltager i tilbud efter kapitel 11 og 14, kan efter en konkret vurdering få dækket faktiske udgifter til befordring efter denne bestemmelse.
Arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om og udbetaler befordringsgodtgørelse efter stk. 1-3 til personer, der er omfattet af § 6, nr. 1.
I § 175, stk. 1, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 6, nr. 1-10« til: »§ 6, nr. 1-7 og 9«.
I § 175, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
Kilometersatsen efter 2. pkt. forhøjes med 0,45 kr. pr. kilometer for befordring, der finder sted fra og med den 1. juli 2026 til og med den 31. december 2026.
I § 175 indsættes som stk. 7:
Stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse for personer i ressourceforløb eller revalideringsforløb efter § 21, stk. 4 og 5, i lov nr. 1750 af 29. december 2025.
I § 175 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
Stk. 1-4 finder ikke anvendelse for personer omfattet af arbejdspligt efter § 105 a. Disse personer kan få hjælp til transportudgifter efter § 176 a.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 280 af 01/03/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 175.