Beskæftigelsesloven § 139
Gældende tekst efter LBK nr 280 af 01/03/2024.
Kapitel 20 – Fleksjob m.v. · Bemyndigelsesbestemmelser vedrørende beregning af fleksløntilskud, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende m.v.
§ 139.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten.
Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om, hvordan lønindtægt, herunder hvorledes lønindkomster, som er omfattet af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8, skal indgå i beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet.
Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om, hvordan indtægter, der dækker flere måneder, skal fordeles.
Beskæftigelsesministeren fastsætter desuden regler om, hvordan andre indtægter, herunder ledighedsydelse under ferie, skal indgå i beregningen af fleksløntilskuddet.
Beskæftigelsesministeren fastsætter desuden regler om, hvilke indtægter der skal indgå i fastsættelsen af det lønloft, der følger af § 123, stk. 3, 1. pkt., og hvordan kommunen beregner beløbet, jf. § 123, stk. 3, 3. pkt. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om, at kommunen ved beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, herunder regler for fradrag i og udbetaling af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.
Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler for selvstændigt erhvervsdrivendes oplysningspligt.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 280 af 01/03/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Beskæftigelsesloven § 139
Lovgivers oprindelige intention
Den oprindelige lovL 209 (2018-19) · bemærkning til § 139LOV nr 548 af 07/05/2019 · 7. maj 2019
Efter gældende regler i § 70 f, stk. 12, følger det, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten, og om beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet, herunder regler om, hvordan indtægter, der dækker flere måneder, skal fordeles. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at kommunen ved beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.20.1.6 og 2.20.1.7.
Forslaget til § 139 er en videreførelse af de nugældende regler i § 70 f, stk. 12 og § 70 g, stk. 7.
Det foreslås i § 139, stk. 1, 1. pkt., at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten, og om beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet, herunder regler om, hvordan indtægter, der dækker flere måneder, skal fordeles.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau.
Bemyndigelsen tænkes bl.a. anvendt til at kunne fastsætte regler om beregning af fleksløntilskuddet samt en definition af, hvad der vil skulle betragtes som lønindtægt. Lønindtægt vil blive defineret i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud, som løn, der er A- eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag m.v., samt at personens og arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning indgår i beregningen af fleksløntilskuddet.
Der vil endvidere blive fastsat regler om, hvordan selvstændig bibeskæftigelse skal defineres, hvilket vil skulle ske som efter de gældende regler.
Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt til at kunne fastsætte regler om, at udbetaling af fleksløntilskud de første måneder vil skulle ske på baggrund af den forventede lønindtægt, frem til, at der fremgår en hel måneds løn i indkomstregisteret, og at der eventuelt efterfølgende vil skulle foretages en efterregulering. Der er ligeledes fastsat regler om, at der efterfølgende kan ske regulering af fleksløntilskuddet, hvis der er sket ændringer i lønindtægt m.v.
Det bemærkes videre, at bemyndigelsen bl.a. vil blive brugt til at fastsætte nærmere regler for fradrag i fleksløntilskuddet, når en person, hvor arbejdsgiveren ikke betaler løn under sygdom, modtager syge- eller barselsdagpenge. Har personen mistet retten til sygedagpenge, vil fleksløntilskuddet skulle beregnes på baggrund af indberetning til indkomstregistret af udbetalte sygedagpenge i den forudgående måned. Samme regler vil blive fastsat i forhold til ressourceforløbsydelse udbetalt efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik. Er der ikke udbetalt sygedagpenge på grund af for sen anmodning om sygedagpenge, vil beregningen skulle ske på baggrund af de sygedagpenge, som den pågældende ville have været berettiget til. Der vil også blive fastsat regler om beregning af fleksløntilskuddet, hvis en person delvist genoptager arbejdet i forbindelse med sygdom.
Der vil endvidere kunne fastsættes regler om beregning af fleksløntilskud under ferie, herunder om efterregulering i forbindelse med ferie, der vil skulle afholdes, uden at personen har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse.
Der henvises til bemærkningerne til forslagene i §§ 123 og 124.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at beskæftigelsesministeren endvidere vil kunne fastsætte regler om, at kommunen ved beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet vil skulle anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at det vil være lønoplysninger m.v., som vil fremgå af indkomstregisteret, som vil skulle anvendes ved beregning af fleksløntilskuddet.
Anvendelsen af bemyndigelsesbestemmelsen svarer til den gældende udmøntning af bemyndigelsen, men vil også fremadrettet kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler vedr. beregning m.v. af fleksløntilskud.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om betingelser for og beregning af tilskud, fradrag og udbetaling af tilskud, oplysningspligt m.v. til selvstændigt erhvervsdrivende.
Det tænkes, at bemyndigelsen bl.a. vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af årsindtægten for de forskellige virksomhedsformer, svarende til opgørelse efter de gældende regler.
Årsindtægten vil blive opgjort med udgangspunkt i virksomhedens skattemæssige overskud/underskud, der vil skulle reguleres, så grundlaget for beregningen vil blive udtryk for personens hidtidige arbejdsfortjeneste ved drift af selvstændig virksomhed. Renteindtægter og -udgifter og andre finansielle poster, der vedrører finansiering af selve driften og forrentning af virksomhedens egenkapital, vil ikke skulle indgå i beregningsgrundlaget.
Efter forslaget vil arbejdsindkomst kun skulle nedsætte tilskuddet én gang. Er arbejdsindkomsten medregnet i virksomhedens årsindkomst, vil den ikke også skulle nedsætte tilskuddet som anden arbejdsindkomst.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om, at kommunen vil skulle træffe afgørelse om tilbagebetaling efter forslaget til § 131, selv om den tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af tilskud efter § 126 for hele eller dele af den periode, som dommen omhandler, eller for en længere periode.
Når kommunen har truffet afgørelsen om tilbagebetaling af tilskud til den selvstændigt erhvervsdrivende som følge af dommen, vil kommunen skulle sende kopi af afgørelsen til Udbetaling Danmark.
Anvendelsen af bemyndigelsesbestemmelsen svarer til den gældende udmøntning af bemyndigelsen, men vil også fremadrettet kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler vedr. beregning m.v. af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne.
Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 126.
Senere ændringer
ÆndringL 83 (2023-24) · bemærkning til § 1, nr. 7LOV nr 1769 af 28/12/2023 · 28. december 2023
§ 139 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om beregning af og fradrag i fleksløntilskud. Der henvises til bekendtgørelse nr. 250 af 24. februar 2022 om beregning af og fradrag i fleksløntilskud.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 139, stk. 1, at der efter 3. pkt. indsættes som nye punktummer, at beskæftigelsesministeren desuden fastsætter regler om, hvordan andre indtægter, herunder ledighedsydelse under ferie, skal indgå i beregningen af fleksløntilskuddet. Beskæftigelsesministeren fastsætter desuden regler om, hvilke indtægter, der skal indgå i fastsættelsen af det lønloft, der fremgår af § 123, stk. 3, 1. pkt., samt hvordan kommunen beregner beløbet, jf. § 123, stk. 3, 3. pkt.
Det forudsættes, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 139, stk. 1, nr. 4, vil blive udnyttet til, at udbetaling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag til pasning af nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem efter serviceloven og barnets lov, vil kunne indgå i beregningen af fleksløntilskud på samme måde som lønindtægt fra et fleksjob, anden lønindtægt og indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse. Dette vil blive gennemført som en ændring af bekendtgørelse nr. 250 af 24. februar 2022 om beregning af og fradrag i flekslønstilskud.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at der vil kunne ske fradrag i fleksløntilskuddet, når der samtidig sker udbetaling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag til pasning af nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem, samt at udbetaling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og udbetaling af plejevederlag vil kunne indgå i beregningen af fleksløntilskuddet. Dette gælder både i situationer, hvor der udbetales løn samtidig med tabt arbejdsfortjeneste og plejevederlag og hvor der alene udbetales tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag.
Ændringen vil betyde, at en fleksjobansat, der vil modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag efter serviceloven eller barnets lov for hele måneden eller for nogle dage i løbet af en måned, vil kunne få suppleret ydelsen med fleksløntilskuddet, således at vedkommende kan blive kompenseret for den nedsatte arbejdsevne med et fleksløntilskud. Ændringen vil endvidere betyde, at en fleksjobansat, der vil modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag til pasning af nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem efter serviceloven eller barnets lov for nogle timer om ugen, som ikke svarer til 37 timer om ugen, ikke vil modtage en højere samlet indtægt om måneden, da ydelser efter serviceloven og barnets lov vil blive anset for at være en indtægt, der medfører fradrag i fleksløntilskud.
Den foreslåede ændring vil videre medføre, at der skal foretages ændringer i bekendtgørelse nr. 250 af 24. februar 2022 om beregning af og fradrag i flekslønstilskud således, at udbetaling af ledighedsydelse vil medføre fradrag i måneden efter ledighedsydelsen er udbetalt. Beregning af fleksløntilskud ved udbetaling af ledighedsydelse vil således skulle ske på samme måde som ved udbetaling af feriegodtgørelse udbetalt af arbejdsgiveren, feriegodtgørelse indbetalt til Feriekonto, en feriekasse m.v., sygedagpenge og ressourceforløbsydelse og barselsdagpenge.
Bemyndigelsen i det nye 5. pkt. i § 139, stk. 1, vil blive anvendt til, at fastsætte regler om, at der skal ses på lønnen på fuld tid på det pågældende arbejdsområde, dvs., uden arbejdstidsnedsættelse og uden evt. reduktion af timelønnen på baggrund af den nedsatte arbejdsevne. Samtidig vil der blive fastsat regler om, at hvis der ydes tillæg i form af genetillæg, aften/nattillæg, weekendtillæg m.v., vil arbejdsgiveren enten skulle oplyse den gennemsnitlige månedsløn for en medarbejder, der vil være ansat på ordinære vilkår i samme stilling eller om timeløn og tillæg pr. time, samt hvor mange vagter en ordinært ansat på fuld tid i gennemsnit har.
Det forudsættes, at bestemmelsen vil blive udmøntet til at fastsætte regler om, at hvis den fleksjobansatte vil være ansat i et job, som arbejdsgiveren ikke normalt vil udbyde som fuldtidsarbejde, men som vil være oprettet med henblik på, at den fleksjobansatte f.eks. kun vil kunne arbejde i fem timer om ugen med nedsat intensitet, vil kommunen kunne beregne den fulde timeløn og derefter gange med 160,333 timer. Dvs. hvis en fleksjobansat vil have 50 pct. arbejdsintensitet og vil modtage 75 kr. i timen, vil den fulde timeløn udgøre 150 kr. i timen. Månedslønnen vil herefter udgøre 150 kr. x 160.333 = 24.050 kr. pr. måned. Hvis der vil være tillæg til timelønnen eller indbetales pensionsbidrag, vil disse også skulle indgå i beregningen af lønloftet. Hvis arbejdsgiveren alene vil kunne oplyse timelønnen for en fuldtidsansat medarbejder uden nedsat arbejdsintensitet, vil kommunerne kunne beregne lønloftet på samme måde, som angivet ovenfor.
Det forudsættes, at bestemmelsen vil blive udmøntet til at fastsætte regler om, at hvis den fleksjobansattes løn stiger, vil loftet for fleksløntilskud og løn skulle hæves, således at loftet vil udgøre lønnen ved ansættelse på fuld tid inklusiv lønstigningen. Hvis den fleksjobansatte skulle få tillæg som f.eks. anciennitetstillæg og funktionstillæg eller overarbejdsbetaling, vil disse tillæg også skulle indgå i loftet for, hvad fleksløntilskud og lønnen tilsammen højst vil kunne udgøre, og arbejdsgiveren vil derfor skulle oplyse fuldtidslønnen inklusiv tillæg og evt. overarbejdsbetaling til jobcenteret.
Det vil altid være arbejdsgiveren, som vil skulle oplyse om løn, herunder om ændringer som følge af eventuelle lønstigninger og udbetaling af ferietillæg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Også ændret ved
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 139.