Beskæftigelsesloven

Beskæftigelsesloven § 103

Gældende tekst efter LBK nr 280 af 01/03/2024.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 15 – Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp eller overgangsydelse · Bemyndigelsesbestemmelse om ret og pligt til tilbud

§ 103.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ret og pligt til tilbud, herunder om timetal for tilbud og om fremrykning, udskydelse og bortfald af pligten til tilbud.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 280 af 01/03/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Beskæftigelsesloven § 103

Lovgivers oprindelige intention

Den oprindelige lovL 209 (2018-19) · bemærkning til § 103LOV nr 548 af 07/05/2019 · 7. maj 2019

Efter de gældende regler i § 84, stk. 2, 2. pkt., § 85, stk. 3, og § 91, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler for dagpengemodtagere om timetal i tilbud, regler om at personer under 20 år har ret og pligt til at påbegynde tilbud efter seneste 4 ugers sammenlagt ledighed, og at pligten til tilbud bortfalder, når personen har ordinær beskæftigelse på mindre tid.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.15.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 103, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ret og pligt til tilbud, herunder om timetal for tilbud og om fremrykning, udskydelse og bortfald af pligten til tilbud.

Med bestemmelsen vil der kunne fastsættes bekendtgørelsesregler for både dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, fx om hvornår et tilbud anses for rettidigt, om timetal for et ret- og pligttilbud og om timetal for tilbud til deltidsforsikrede dagpengemodtagere.

Der forventes fastsat bekendtgørelsesregler svarende til gældende regler.

Der er tale om en videreførelse af gældende regler uden indholdsmæssige ændringer.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 103.

Beskæftigelsesloven § 103 – lovtekst, ændringer og praksis · dom.dk