Afskrivningsloven § 33
Gældende tekst efter LBK nr 1222 af 13/10/2025.
Kapitel 4 – Forskudsafskrivning
§ 33.
I det omfang et aktivs anskaffelsessum efter bestemmelsen i § 32 fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget, opgøres de forskudsafskrivninger, der er foretaget på aktivet.
Forskudsafskrivningerne for det enkelte aktiv beregnes ved at gange den samlede forskudsafskrivningsprocent med den del af den faktiske anskaffelsessum, der fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget.
Såfremt flere aktiver bliver afskrivningsberettigede i samme indkomstår, fordeles den del af den faktiske anskaffelsessum, der fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget, forholdsmæssigt på aktiverne.
De forskudsafskrivninger, der efter stk. 1 er foretaget på det enkelte aktiv, fratrækkes i aktivets afskrivningsberettigede anskaffelsessum.
Den resterende anskaffelsessum behandles efter reglerne i § 5, stk. 1-3.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1222 af 13/10/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 33.