Afskrivningsloven § 32
Gældende tekst efter LBK nr 1222 af 13/10/2025.
Kapitel 4 – Forskudsafskrivning
§ 32.
Når driftsmidler eller skibe, hvorpå der er forskudsafskrevet, bliver afskrivningsberettigede efter § 5, fragår aktivernes faktiske anskaffelsessum i den samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum, efterhånden som aktiverne anskaffes.
Anskaffelsessummen fragår først i grundbeløbet, jf. § 29, stk. 1, nr. 3.
Herefter fragår den overskydende del af anskaffelsessummen i forskudsafskrivningsgrundlaget, jf. § 31, stk. 1.
Der kan i det enkelte indkomstår alene forskudsafskrives på den del af forskudsafskrivningsgrundlaget, der resterer ved indkomstårets udløb.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1222 af 13/10/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 32.