Afskrivningsloven

Afskrivningsloven § 2

Gældende tekst efter LBK nr 1222 af 13/10/2025.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 2 – Driftsmidler og skibe · Fælles bestemmelser

§ 2.

Maskiner, inventar og andre driftsmidler samt skibe afskrives efter reglerne i dette kapitel, såfremt de udelukkende eller delvis benyttes erhvervsmæssigt.

Stk. 2.

Udgifter til anskaffelse af software afskrives efter reglerne i dette kapitel, uanset om der er tale om erhvervelse af en tidsubegrænset brugsrettighed i henhold til en softwarelicensaftale eller lignende.

Stk. 3.

Antikviteter og andre aktiver, der efter deres art og anvendelse normalt ikke udsættes for værdiforringelse, kan ikke afskrives.

Kunstværker kan dog afskrives efter §§ 44 A og 44 B.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1222 af 13/10/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 2.