Skønsmæssig ansættelse af skat: Regler og praksis

Kort fortalt: Skattestyrelsen kan ansætte en skatteyders indkomst skønsmæssigt efter skattekontrollovens § 74, hvis de nødvendige oplysninger ikke er givet, eller hvis de oplysninger, der er givet – typisk regnskabet – ikke kan danne grundlag for ansættelsen. For moms giver opkrævningslovens § 5, stk. 2, en tilsvarende hjemmel.

Skønsmæssige ansættelser er en af de hyppigste sagstyper i Landsskatteretten. Her er betingelserne, de metoder Skattestyrelsen bruger, og hvad der skal til for at få ændret et skøn.

Hvornår kan regnskabet tilsidesættes?

En skønsmæssig ansættelse forudsætter, at regnskabet er så mangelfuldt, at det ikke kan danne grundlag for ansættelsen. Typiske eksempler er manglende daglige kasseafstemninger, manglende bilag eller en bruttoavance, der ligger markant under det forventelige for virksomheden.

Skattestyrelsen skal konkret påvise manglerne. En generel antagelse om, at omsætningen må have været højere, eller en mistanke om branchen som sådan, er ikke nok.

Hvordan skønner Skattestyrelsen?

De mest almindelige metoder er en privatforbrugsberegning, hvor skatteyderens formueudvikling og privatforbrug sammenholdes med den selvangivne indkomst, en bruttoavanceberegning ud fra vareforbrug og sammenlignelige virksomheder og en gennemgang af indsætninger på skatteyderens bankkonti.

Et lavt eller negativt privatforbrug kan begrunde en forhøjelse – også uden at regnskabet tilsidesættes. Skattestyrelsen kan efter § 74, stk. 3, se bort fra disse beregningsmetoder, hvis ansættelsen kan ske på et mere sikkert grundlag.

Bevisbyrden: Indsætninger på bankkonti

Har en skatteyder fået indsætninger af en vis størrelse på sine konti, som ikke er selvangivet, skal skatteyderen dokumentere, at pengene stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler, fx lån eller gaver (SKM2008.905.H). Forklaringen skal være understøttet af objektive kendsgerninger (SKM2011.208.HR).

Lånedokumenter, der først udarbejdes, efter Skattestyrelsen har rettet henvendelse, tillægges normalt ringe vægt. Kontante indsætninger skærper bevisbyrden.

Frister for skønsmæssig ansættelse

Den ordinære frist for at varsle en ændring af indkomstansættelsen er 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb (skatteforvaltningslovens § 26). Har skatteyderen forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at ansættelsen er forkert, kan Skattestyrelsen ændre ansættelsen ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Sådan får du ændret et skøn

Et skøn kan tilsidesættes, hvis skatteyderen godtgør, at det hviler på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat. I praksis lykkes det især, når skatteyderen kan afstemme fakturarækken til bankkontoen, dokumentere lån med tilbagebetaling og sporbare pengestrømme eller påvise interne overførsler mellem egne konti.

Afgørelsen kan påklages til Skatteankestyrelsen inden 3 måneder. Ny dokumentation, der først fremlægges under klagesagen, kan føre til hjemvisning – men Landsskatteretten kan også skærpe ansættelsen. Se domme og afgørelser om skønsmæssig ansættelse under skattekontrolloven i dom.dk’s lovsamling.