Højesteret: Intet fradrag for tab på konvertibel obligation, der ikke var gyldigt registreret

Højesteret har den 23. september 2026 afgjort, at et tab på en konvertibel obligation ikke kunne fradrages efter aktieavancebeskatningsloven, fordi obligationen ikke var stiftet gyldigt efter selskabsretten.

Sagens baggrund

I marts 2012 besluttede en ekstraordinær generalforsamling i et anpartsselskab at udstede et konvertibelt lån på 10 mio. kr. til skatteyderen som led i en finansiering. Beslutningen og den tilhørende vedtægtsændring blev ikke registreret inden for den frist på to uger, som følger af selskabslovens § 173, stk. 2.

I december 2012 overdrog skatteyderen fordringen for 1.000 kr. og realiserede dermed et tab på ca. 10 mio. kr., som han ønskede at fradrage efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3.

Højesterets begrundelse

Højesteret fandt, at det beror på en konkret vurdering, om der foreligger en konvertibel obligation i lovens forstand, og at vurderingen tager udgangspunkt i de selskabsretlige krav. Er obligationen ikke gyldigt stiftet efter selskabsretten, finder aktieavancebeskatningsloven ikke anvendelse.

Efter forarbejderne har det betydning for værdiansættelsen af et selskabs kapitalandele at vide, om selskabet har udstedt konvertible lån, og registrering skal derfor ske hurtigst muligt. Da der på overdragelsestidspunktet i december 2012 ikke forelå et selskabsretligt gyldigt konvertibelt lån, var tabet ikke fradragsberettiget.

Betydning for praksis

Dommen viser, at selskabsretlige formkrav kan få direkte skattemæssige konsekvenser. Rådgivere bør sikre, at beslutninger om konvertible lån registreres rettidigt, hvis den skattemæssige behandling efter aktieavancebeskatningsloven skal kunne lægges til grund.