Højesteret: Bankers aktiekøb i realkreditinstitut var næringsaktier

Højesteret har den 4. september 2026 afsagt to domme om beskatningen af pengeinstitutters aktier i et realkreditinstitut. Aktierne blev anset for næringsaktier og ikke for anlægsaktier.

Sagens baggrund

To pengeinstitutter foretog i 2014 og 2017 ekstraordinære køb af aktier i et realkreditinstitut. Handlerne var knyttet til en købsoption og forkøbsret for de sælgende pengeinstitutter og realkreditinstituttet, og aftalerne indeholdt årlige optionspræmier. Spørgsmålet var, om aktierne var næringsaktier efter aktieavancebeskatningsloven, og hvordan optionspræmierne skulle beskattes.

Højesterets begrundelse

Højesteret lagde til grund, at pengeinstitutter formodes at drive næring med køb og salg af aktier, uanset omfanget og måden, købet sker på. Formodningen kan kun afkræftes ved meget sikre holdepunkter for, at købet udelukkende skete som investering, og det er ikke nok, at der også var andre formål end videresalg.

Interne og offentlige dokumenter viste, at pengeinstitutterne også sigtede mod et godt afkast gennem optionspræmierne og en forventet gevinst ved videresalg, og ejerskabet blev anset for midlertidigt på grund af købsoptionen og forkøbsretten. At aktierne havde været ejet i lang tid, var ikke i sig selv tilstrækkeligt til at anse en oprindelig videresalgshensigt for opgivet.

Hver af de fem optionspræmier blev anset for en selvstændig købsoption. Hvor optionen blev udnyttet, skal præmien lægges til salgssummen for de underliggende aktier og beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. Hvor optionen ikke blev udnyttet, beskattes præmien efter statsskattelovens § 4.

Betydning for praksis

Dommene viser, at formodningsreglen for pengeinstitutter er stærk. Skal aktier anses for anlægsaktier, kræver det meget sikker dokumentation for, at købet alene skete som investering, og langvarigt ejerskab ændrer ikke i sig selv kvalifikationen.