Løngennemsigtighed: Nye regler for arbejdsgivere i 2027

Kort fortalt: EU’s løngennemsigtighedsdirektiv skal gennemføres i dansk ret med et lovforslag, som beskæftigelsesministeren fremsatte 8. oktober 2026 (L 68). De nye regler ventes at træde i kraft 1. marts 2027 – to måneder senere end i høringsudkastet. De gælder for både offentlige og private arbejdsgivere og ændrer reglerne om løn ved ansættelse, lønmodtagernes ret til lønoplysninger og virksomhedernes lønrapportering.

For kommuner, regioner og statslige styrelser betyder det nye krav til både rekruttering og HR. Her er de vigtigste ændringer.

Løn skal oplyses før ansættelse

Ansøgere skal have oplysning om startlønnen eller lønintervallet for stillingen og om relevante overenskomstbestemmelser – fx i stillingsopslaget eller før jobsamtalen. Arbejdsgiveren må ikke spørge til ansøgerens nuværende eller tidligere løn eller selv indhente oplysninger om lønhistorik. Arbejdsgiveren må dog godt spørge til ansøgerens lønforventning, når startlønnen er oplyst.

Ret til at kende lønniveauet

Lønmodtagere får ret til skriftligt at få oplyst deres eget lønniveau og det gennemsnitlige lønniveau – opdelt på køn – for kolleger, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Svaret skal gives inden for to måneder. Arbejdsgiveren skal mindst én gang om året oplyse medarbejderne om retten.

Lønrapportering: Hvem og hvornår?

Arbejdsgivere med mindst 250 lønmodtagere skal aflevere den første lønredegørelse senest 1. september 2028 og derefter hvert år. Arbejdsgivere med 150-249 lønmodtagere skal også aflevere første gang senest 1. september 2028, men derefter hvert tredje år. Arbejdsgivere med 100-149 lønmodtagere skal aflevere første gang senest 1. september 2031.

Viser lønredegørelsen en uforklaret forskel i gennemsnitsløn mellem kønnene på mindst 5 procent i en kategori af arbejdstagere, og er den ikke rettet inden seks måneder, skal arbejdsgiveren gennemføre en fælles lønvurdering sammen med medarbejderrepræsentanterne.

Godtgørelse og bevisbyrde

Lønmodtagere og ansøgere kan få godtgørelse, hvis arbejdsgiveren ikke overholder pligten til at oplyse startløn, spørger til lønhistorik eller ikke udleverer lønoplysninger – også selvom der ikke er sket en krænkelse af retten til lige løn. Overholder arbejdsgiveren ikke lovens forpligtelser, kan det desuden føre til en formodning for forskelsbehandling, så arbejdsgiveren skal bevise, at der ikke er sket forskelsbehandling.

Hvad bør offentlige arbejdsgivere gøre nu?

Gennemgå skabeloner til stillingsopslag og samtaleguides, så startløn eller lønramme fremgår, og spørgsmål om tidligere løn fjernes. Kortlæg, om lønsystemet kan levere lønoplysninger opdelt på køn og stillingskategorier, og vurder allerede nu, om der er lønforskelle, der ikke kan forklares med objektive kriterier.

Lovforslaget kan stadig blive ændret under behandlingen i Folketinget. dom.dk følger lovforslaget på Lovradaren og opdaterer artiklen, når loven er vedtaget. Se også ligelønsloven i dom.dk’s lovsamling.