Principafgørelser fra Ankestyrelsen, afgørelser fra Planklagenævnet, Klagenævnet for Udbud, Ligebehandlingsnævnet, Pressenævnet og skattemyndighederne, og nye vejledninger og cirkulærer fra ministerier og styrelser.
Spørger påtænkte at lave forundersøgelser iht. lov om rørført transport af CO2 § 8 a, samt en efterfølgende etablering af et rør efter § 22. I den forbindelse påtænkte Spørger at udbetale en række erstatninger mv. til de jordejere, hvis ejendomme blev berørt af hhv. forundersøgelserne og etableringen.
Spørgeren havde indgået en betinget aftale om salg af jord til Energinet, hvor der skulle ske etablering af en 400 kV-station (højspændingsstation med tilhørende bygninger, tekniske anlæg og installationer) i forbindelse med Energiø Bornholm. Udover købesummen skulle Energinet betale erstatning for ejendomsformindskelse, defigurering, driftsforstyrrelser mv.
Efter at A var blevet slået ihjel, søgte A’s nærmeste familie om efterladtegodtgørelse ved nævnet. Nævnet tilkendte bl.a. godtgørelse til en tidligere stedforælder. Nævnet lagde herved vægt på, at tilkendelse af godtgørelse i relation til ikke biologiske børn beror på en konkret vurdering af, om der består en særlig tilknytning til den afdøde herunder, hvor længe vedkommende har boet sammen med afdøde.
B var dømt for overtrædelse af straffelovens § 264 d og § 232 ved uberettiget at have videregivet et billede af A’s private forhold til A’s partner, hvilket ligeledes var egnet til at krænke A’s blufærdighed. På billedet, som var taget uden A’s viden og samtykke, var A delvist afklædt. Nævnet tilkendte A 6.500 kr. i tortgodtgørelse.
A søgte nævnet om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. A havde fået udbetalt et legat fra en fond. Nævnet fandt, at indtægten fra fonden ikke skulle indgå i opgørelsen af A’s faktiske indkomst. Nævnet lagde vægt på, at de tildelte fondsmidler ikke havde sammenhæng med det, som A i øvrigt tjente som lønindkomst, hvorfor fondsmidlerne nærmest var at sammenligne med en gave.
A blev i flere år udsat for en række seksuelle krænkelser, mens A gik i folkeskole. Efter nogle år begyndte A på en ungdomsuddannelse, men måtte afbryde studiet på grund af følger efter krænkelserne. A genoptog senere studiet og færdiggjorde det. A havde over for nævnet søgt om erstatning for forlænget uddannelse.
Erstatningsnævnet traf endelig afgørelse om en række erstatningskrav og vejledte i den forbindelse A om toårsfristen i offererstatningslovens § 13, stk. 4. Efter ca. 3 ½ år vendte A tilbage og fremsatte yderligere erstatningskrav som følge af psykiske gener efter det voldelige overfald.
B blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 250, 2. led, ved at have forladt A, som var i B’s varetægt, og som var faldet om i hjælpeløs tilstand. B undlod at yde den i situationen fornødne hjælp. A’s efterladte søgte nævnet om erstatning. Nævnet afslog ansøgningen i medfør af offererstatningslovens §§ 1, stk.
Apcoa Parking Danmark A/S (advokat Anja Piening og advokat Rikke Lange Slavensky, København) mod Region Hovedstaden (advokat Henning Biil, København) Den 9. juli 2025 afsagde klagenævnet kendelse vedrørende påstandene 1-12. Apcoa Parking Danmark A/S (herefter ”Apcoa”) tog ved indgivelsen af klagen forbehold for senere at kræve erstatning. Denne kendelse vedrører erstatningspåstandene. Spørgsmålet om erstatning har været behandlet på skriftligt grundlag. Apcoa har endelig nedlagt følgende påstande: Påstand 13 Region Hovedstaden skal principalt betale 1.181.718,69 kr., subsidiært et mindre beløb efter klagenævnets skøn, med procesrente fra den 23. juli 2025. Påstand 14 Region Hovedstaden skal betale yderligere 1.000.000 kr. i kompensation til Apcoa for den tabte mulighed for at byde på kontrakten på ny, medmindre Region Hovedstaden inden rimelig frist skriftligt garanterer, at genudbud gen … Emne: Erstatningskendelser. Henvisninger: Udbudsloven § 160; Lov om Klagenævnet for Udbud § 14
Kritik af Ekstra Bladet for at omtale menig medarbejder ved navn (Dissens) Ekstra Bladet bragte i maj 2025 en artikel og en podcastepisode, der blandt andet omtalte, at en person var blevet tilkendt en erstatning for de skader, han havde pådraget sig i forbindelse med, at han var blevet stoppet på knallert af en færdselsbetjent.
Spørger ejede og udlejede en minkfarm til A Mink K/S. Spørger havde søgt om erstatning/kompensation til følgeerhverv ved permanent nedlukning af minkrelateret virksomhed (udlejning af minkfarm). Det var Skatterådets opfattelse, at erstatningen til følgevirksomheden skulle henføres til de erstattede aktiver i følgevirksomheden (bygninger og driftsmidler) og beskattes på samme måde som en salgssum for disse aktiver.
Spørger havde den 18. marts 2025 modtaget en afgørelse om erstatning efter reglerne om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink (nedlukningserstatning). Spørgers erstatning var opgjort efter den "skematiske model", hvor erstatningen opgøres af flere beløb, som lægges sammen.
Exodraft Energy HP A/S (advokat Rune Aagaard og advokat Mathilde Schwitzer Alnor, Odense) mod Billund Varmeværk A.m.b.a. (advokat Martin Stæhr, Hellerup) Exodraft Energy HP A/S (herefter ”Exodraft”) indgav den 9. juli 2024 klage til klagenævnet, hvorved der var nedlagt en række påstande. Klagenævnet besluttede efter modtagelsen af klagen at udskyde behandlingen af Exodrafts påstand 7 om erstatning, indtil klagenævnet havde taget stilling til de øvrige påstande. Den 12. juni 2025 afsagde klagenævnet kendelse vedrørende de øvrige påstande, hvorved Exodraft fik medhold i påstand 3, 4 og 6. Denne kendelse vedrører erstatningspåstanden. Exodraft har ved klageskrift af 26. juni 2025 ændret sin påstand 7 til følgende: Påstand 7 Billund Varmeværk A.m.b.a. tilpligtes til Exodraft Energy HP A/S at betale 1.840.620,75 kr., subsidiært et mindre beløb, med procesrente fra den 9. juli 2024. Exodraft h … Emne: Erstatningskendelser. Henvisninger: Udbudsloven § 160; Lov om Klagenævnet for Udbud § 13
A (Spørger) var ansat som overstyrmand hos G1 A/S, hvorfra han modtog skattefri lønindkomst omfattet af DIS-ordningen. Spørger kom til skade på sit arbejde og blev efterfølgende retmæssigt opsagt som følge af skaden. Der verserer på nuværende tidspunkt en tvist om, hvorvidt G1 A/S er erstatningsansvarlig for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarslovens § 2.
Spørgerne havde indgået en aftale om fælles sambehandling i forbindelse med ansøgning om nedlukningserstatning vedr. Aftalen om sambehandling medførte, at det var Spørger 1, der ansøgte om erstatning på vegne af begge Spørgere. Spørger 2, der ikke kunne ansøge om erstatning, skulle samtidigt opgive sit krav mod staten. Erstatning og kompensation udbetaltes til Spørger 1, der ansøgte.
Spørger havde søgt om erstatning for permanent nedlukning af minkvirksomhed (nedlukningserstatning). Han forventede at modtage en afgørelse om erstatningen i 2025. Efter nedlukningen af minkvirksomheden i 2020 havde Spørger drevet virksomhed med bortforpagtning af ca. 20 ha. landbrugsjord. Spørger havde anvendt virksomhedsordningen i årene 2020-2023, men påtænkte at anvende kapitalafkastordningen i 2024.
Spørger havde i 2020 drevet minkvirksomhed fra lejede minkhaller og med lejede driftsmidler/inventar. I 2025 havde Spørger modtaget en afgørelse om nedlukningserstatning til minkavlere. Afgørelsen var truffet af Fødevarestyrelsen efter "den forenklede model". Spørger havde modtaget erstatning for tabt fremtidig indtjening ved produktion af mink med 5.935.611 kr.
Nævnet traf endelig afgørelse i 2017 og gav tilsagn om at dække ansøgers udgifter til tandbehandling i overensstemmelse med et fremsendt overslag fra 2015. Ansøger blev i forbindelse hermed vejledt om fristen i OEL § 13, stk. 3 og med sætningen ”[t]andbehandlingen bør derfor udføres snarest muligt og regningen indsendes til nævnet, således at krav ikke ”forældes” efter § 13”.
Ansøger søgte om godtgørelse for 14 dages svie og smerte, hvilket var under den gældende beløbsgrænse på 4.000 kr. i offererstatningslovens § 9, stk. 2, hvorefter nævnet kan tilkende erstatning og/eller godtgørelse uden at kræve dokumentation. Det fremgik imidlertid af sagens dokumenter, at ansøger alene havde været sygemeldt i 12 dage.
Ansøger var under en ferie på Malta udsat for vold af sin daværende kæreste. Konflikten startede på et diskotek, men fortsatte efterfølgende på parrets hotelværelse. Skadevolderen blev i byretten dømt for vold efter straffelovens § 244, stk. 1, ved at have slået ansøger adskillige gange i hovedet, på kroppen og på benene med flad og knyttet hånd samt at have taget kvælertag på ansøger.
Skadevolder blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 245, jf. § 247, § 232, § 215 a og § 243 ved bl.a. at have sendt ansøger (skadevolders datter) og hendes søskende til Marokko, hvor hun flere gange om ugen blev udsat for både psykisk og fysisk vold, herunder slag med metalspraydåse, og hvor skadevolder i to tilfælde tog ansøgers hånd ned til hans penis uden på tøjet.
Ansøger befandt sig i et shoppingcenter, da en gerningsmand begyndte at affyre skud inde i centret. Folk begyndte at løbe, og der bredte sig panik. Kort efter så ansøger gerningsmanden få meter fra sig med et våben i hånden peget i den retning, hvor ansøger befandt sig. Ansøger begyndte at løbe og gemte sig inde i et baglokale sammen med andre flygtende, indtil politiet hjalp dem ud.
Ansøger befandt sig i et shoppingcenter, da en gerningsmand begyndte at affyre skud inde i centret. Folk begyndte at løbe, og der bredte sig panik. Ansøger havde befundet sig på en rulletrappe, som kørte ned mod skadevolder, der stod for enden af rulletrappen og skød mod den nederste gruppe af personer på rulletrappen.
Alsvognen I/S (selv) mod FynBus, Sydtrafik og Midttrafik (advokat Sebastian Asbjørn Pedersen, København) Alsvognen I/S har den 15. november 2024 anmodet Klagenævnet for Udbud om at genoptage klagenævnets sag nr. 20/12899. Sagen blev afsluttet ved klagenævnet kendelse af 17. december 2020. FynBus, Sydtrafik og Midttrafik har protesteret imod, at sagen genoptages. Sagens nærmere omstændigheder Klagenævnet for Udbud afsagde den 19. maj 2020 kendelse i klagesagen mellem Alsvognen I/S og FynBus, Sydtrafik og Midttrafik (herefter trafikselskaberne). I kendelsen fastslog klagenævnet, at trafikselskaberne havde handlet i strid med ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet i forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 36, stk. 1, samt artikel 89, stk. 4 sammenholdt med stk. 5, ved at frafalde et mindstekrav om pladskrav til vogntyperne 5 og 6 i rammeaftale ”FV6 – FlexVariabel” ved udfø … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Retsplejeloven § 253; Forældelsesloven § 3; Forældelsesloven § 2; Forældelsesloven § 21; Forældelsesloven § 16
Spørger havde den 14. juni 2023 modtaget en afgørelse om erstatning efter reglerne om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink (nedlukningserstatning). Spørger havde valgt at "udtage" flere af de aktiver, der var med i erstatningsopgørelsen, mod et fradrag i erstatningssummen.
Skatterådet kunne bekræfte, at Spørgers udenlandske livsforsikringsordning skulle beskattes efter pensionsbeskatningslovens § 50, idet der var tale om en livsforsikring, som var oprettet før den 18. februar 1992, og idet policen ikke var ændret siden oprettelsen.
Spørger havde d. 11. juli 2023 modtaget en afgørelse om erstatning efter reglerne om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink (nedlukningserstatning) Spørger havde valgt erstatning efter den "skematiske model", hvor erstatningen opgøres af flere beløb, som lægges sammen.
Spørger havde d. 30. maj 2023 modtaget en afgørelse om erstatning efter reglerne om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink (nedlukningserstatning) Spørger havde valgt erstatning efter den "skematiske model", hvor erstatningen opgøres af flere beløb, som lægges sammen.
Spørger havde d. 28. februar 2023 modtaget en afgørelse om erstatning efter reglerne om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink (nedlukningserstatning) Spørger havde valgt erstatning efter den "skematiske model", hvor erstatningen opgøres af flere beløb, som lægges sammen.
(Visse oplysninger i kendelsen er på klagerens begæring ikke offentliggjort) Scania Danmark A/S (advokat Henrik Holtse, København) mod I/S REFA (advokat Mikkel Taanum og cand.merc.jur. Peter Dann Jørgensen, København) Den 29. august 2023 afsagde klagenævnet kendelse vedrørende klagepunkterne i sagens påstand 1 og påstand 6-8. Klagenævnet tog ikke stilling til påstandene 2-5. Klagenævnet besluttede efter modtagelsen af klagen at udskyde behandlingen af spørgsmålet om erstatning, indtil klagenævnet havde taget stilling til de øvrige påstande. Denne kendelse vedrører erstatningsspørgsmålet. Scania Danmark A/S (herefter ”Scania”) har nedlagt følgende påstande: Påstand 9 I/S REFA (herefter ”REFA”) tilpligtes at betale erstatning med et beløb på 2.840.102 kr. eksklusive moms med procesrente fra den 12. september 2023. Påstand 10 Klagenævnet for Udbud skal konstatere, at REFA har overtrådt udbu … Emne: Erstatningskendelser. Henvisninger: Udbudsloven § 185; Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 159; Lov om Klagenævnet for Udbud § 13; Lov om Klagenævnet for Udbud § 8